Berlingske Business
10:13William Demant har en fest på børsen efter stærkt regnskab

Det udtales 'kos'tjær de 'ni:m

Vi skal til Sydfrankrig. Geografisk mellem Nimes og Arles, egentlig er det en del af Rhönedistriktet, men de vil ikke rigtig

kendes ved dem. Derfor omtales Costire de Nimes oftest som en del af Coteaux du Languedoc, men området har aldrig tilhørt

den gamle Languedocprovin. Costire de Nimes svæver lidt i det fri, og må klare sig lidt på egen hånd, og det

er netop lige præcis det, de har gjort så godt, at man nu oftere og oftere ser appellationen helt i front i diverse vintests.





Blandt andet her i ErhvervsBladet, hvor Château Guiots til omkring en halvtredser vandt overlegent over langt dyrere vine.

Vores ven Robert Parker gav den 90 points.



Slottets årgang 2003 nåede ikke med til smagningen, men vi skal hilse

fra theWineCompany, at den er på lager nu til en halvtredser. På grund af alle de gode oplevelser, bestemte vi os til,

at se lidt nærmere på nogle af de aktuelle Costire de Nimes vine, som findes på det danske marked.



Området

er ca. 40 kilometer i længden og 15 kilometer i bredden. Det er de samme rullesten som man ser i den sydlige del af Cötes

du Rhone. I det hele taget er der mange ligheder med Rhönedalens forhold.



Vinmarkerne ligger på en samling plateauer

og skråninger. Romerne var de første der så vinmulighederne her, og siden overtog benediktinermunkene forædlingen.





En udvikling som er meget lig den man ser i andre af Frankrigs klassiske distrikter.

En tur på radiatoren

Men

uheldet for Costire de Nimes var, at området, lige som resten af Sydfrankrig, efter vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet,

blev udset til at være leverandør af billig dagligvin.



Og det er sådan de fleste af os lærde vinene

at kende. Som lidt tyndbenede og syrerige sager, der havde godt af en sukkerknald og en nat på radiatoren.



Costire du Gard

hed de den gang. I 1986 blev de hævet fra VDQS til AOC, og fik altså egen appellation. Kvaliteten af vinene indbød

egentlig ikke til denne hædersbevisning, men det var et taktisk træk.



Det var for at glæde vinbønderne,

som var sure over, at Spanien og Portugal nu var kommet i EU. Med papir på, at man nu var kvalitetsvins producent, ville man

stå bedre i konkurrencen. Det samme skete for en række andre sydfranske vinområder.



Kun langsomt gik det op

for vinbønderne, at de også skulle til at lave noget bedre vin. Før de tog sig rigtigt sammen ændrede de

deres appellationsnavn. "Gard" var for belastet af mange års "misbrug". Folk rynkede på næsen

når de hørte eller så navnet. Vinbønderne følte, at de var nødt til at få sig et nyt

navn.



Det var vel sådan set før numerologer kom på mode, men det lykkedes alligevel. Fra og med 1989 har

man kaldt sig for Costire de Nimes. Ganske naturligt fordi Nimes ligger tættere på og er det naturlige samlingspunkt for

administrationen og handel. Samtidig er det en pragtfuld by med så mange romerske minder, at man kalder byen for Frankrigs Rom.

Bedre

vin

Navneforandringen gav også anledning til, at man fik sig en lille snak om, at tiden var kommet for en generel kvalitets forbedring.

Man blev enige om, at vinen skulle være i orden, når navnet blev brugt på etiketten. Det som ikke kunne leve op

til mindste kravet måtte sælges som "landvin".



For øvrigt er der i dag en masse god Vin de Pays

du Gard, som man bestemt ikke skal prøve at undgå.



Grenache er udnævnt som distriktets signaturdruen, og den

skal udgøre en vis andel af de røde Costire de Nimes vine. Syrah druen er imidlertid altid den der dominerer i de bedste

af vinene. Samtidig er man blevet enige om gradvis at reducere mængden af Carignan.



Dette er bare nogle af forklaringerne

på den nærmest revolutionerende kvalitetsforbedring, som man i dag kan opleve i en række af Costire de Nimes vinene.

Lavt udbytte, gamle vinstokke, sortering og separering og lagring på små, nye træfade er andre faktorer der spiller

ind. Men vigtigst er mennesket bag.



Kooperativerne er ikke så dominerende som i andre sydfranske områder. Udviklingen

er hovedsagelig båret fra af entusiastiske producenter fra mindre privatejendomme. Når man får dem til at konkurrere

indbyrdes, sker der noget godt og det sker hurtigt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen