Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Det skal du vide om at investere opsparingen

JOHANSEN LINDA - 10_2016080115
Danske kvinder afholder sig i større grad end mænd fra at investere deres opsparing. Free/Johansen Linda

Hvis du vælger at investere din opsparing i aktier, kan du opnå et større afkast end i banken. Men overvej, om du er klar til risikoen.

. Du skal turde tage chancer og samtidig have is i maven, hvis du vil investere din opsparing i aktier. Og det holder mange kvinder sig helt fra.

42 procent af danske kvinder har kun deres opsparing i banken, viser en ny undersøgelse foretaget af Nordea, mens det samme gør sig gældende for 28 procent af mændene.

På sigt er det problematisk, at kvinders formuer bliver udhulet, når de samtidig lever længere end mænd, siger Helle Snedker, kundechef i Formuepleje til Berlingske.

Hvis du som kvinde - eller mand - synes, du burde få mere ud af din opsparing, er der flere ting, du skal gøre op med dig selv først.

Det kræver nemlig is i maven at få succes med sine investeringer, siger Brian Stjernholm, rådgiver i Uvildige.dk.

- Historisk set har mange fået meget ud af at investere i værdipapirer. Men du skal kunne håndtere de op- og nedture, der kommer. Du kan være uheldig at komme ind på markedet, mens det går op, og når det så går ned, risikerer du at få ondt i maven og gå ud med et tab. Du skal have den rette risikoprofil og tidshorisont, når du investerer, siger Brian Stjernholm.

Hvis du har mod på at investere og er tilpas kølig til at håndtere markedets op- og nedture, kan du starte med at tage en snak med din bank.

- Du skal finde nogle investeringsfonde med lave omkostninger. Gå til banken og få lavet en investeringsprofil og find ud af, om du har tidshorisonten og risikoprofilen til at investere, siger Brian Stjernholm.

Der findes to typer investeringsfonde. De aktivt forvaltede og de passivt forvaltede. En passivt forvaltet investeringsfond spejler det globale indeks. Det vil sige, at fonden følger markedet op og ned. Så hvis du tror, at det er svært at slå markedet, kunne en passivt forvaltet investeringsfond være en god ordning, lyder det fra Brian Stjernholm.

Fordelen ved de passivt forvaltede fonde er også, at de typisk er billigere end de aktivt forvaltede fonde. Men der er fordele og ulemper ved begge typer.

Fakta: Sådan vælger du den rette investeringsfond

- Sæt dig ind i, hvad fonden investerer i. Skal din investering bestå af aktier, obligationer eller begge dele?

- Mærk efter om afkast og risiko hænger fornuftigt sammen. En høj risiko kan betyde et højere afkast, men det kan også betyde et større tab.

- Hvis du vælger en aktivt forvaltet investeringsfond, er det vigtigt at vide lidt om porteføljemanageren, og hvilke resultater vedkommende har præsteret.

Kilde: Penge- og Privatøkonomi

/ritzau/FOKUS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen