Berlingske Business
12:46Positiv stemning i Europa styrer uden om Madrid

Derfor kan Dankort på mobilen blive en gevinst for dig

Dankort på mobilen
Når Dankortet kommer på mobilen, bliver det skilt fra VISA. Det holder butikkernes udgifter til gebyrer og dermed prisen på dine varer nede.

Når Dankortet kommer på mobilen, bliver det skilt fra VISA. Det holder butikkernes udgifter til gebyrer og dermed prisen på dine varer nede.

Snart bliver din smartphone det samme som din tegnebog.

I efteråret 2016 får danskerne mulighed for at flytte dankortet over på mobiltelefonen, så det bliver lige så nemt at betale med mobilen som med et kontaktløst dankort.

I processen med at flytte dankortet ned på mobilen, bliver kortet skilt fra VISA, som det i mange år har været gift med.

Nets, som ejer dankortet, har nemlig fravalgt VISAs mobilteknologi og har i stedet kastet sig i armene på den japanske kreditkortudsteder JCB.

Du kan droppe pinkoden, når du handler

»Det betyder, at forbrugerne fortsat kan bruge deres fysiske VISA/dankort-plastikkort, men hvis man vil have dankortet ned på mobilen, vil bankerne i fremtiden udstede et "rent" dankort til den digitale tegnebog,« siger Henning N. Jensen, betalingskortekspert og seniorpartner i PlusCON.

Det er en glædelig nyhed for forbrugerne, at dankortet bliver skilt fra den amerikanske kreditkortudsteder VISA, mener Troels Hauer Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

pengeautomater

»Forbrugerne har en klar interesse i, at så mange betalinger som muligt går gennem dankortsystemet, fordi de internationale betalingskort er meget dyrere,« siger Troels Hauer Holmberg.

Når en kunde betaler med et internationalt betalingskort i en dansk butik, koster det flere penge i gebyrer for butikkerne, end når man betaler med dankortet.

dankort

Butikkerne må ikke sende regningen for gebyrerne videre til forbrugerne, men det sker alligevel indirekte. Hvis butikkernes omkostninger stiger, stiger priserne på varerne også.

»Forbrugerne bliver ikke selv opkrævet gebyr for at bruge internationale betalingskort, men butikkerne skal betale et gebyr, som bliver lagt over på varepriserne. Så på lang sigt betaler forbrugerne regningen,« siger Troels Hauer Holmberg fra Forbrugerrådet Tænk.

»Derfor er det billigere for både butikkerne og forbrugerne, at flere fremover vil betale med et "rent" dankort via mobilen,« siger han.

Interview med Nets' nye CEO Bo Nilsson

Og det er ikke kun på mobilen, danskerne får mulighed for at vælge at betale med et "rent" dankort.

Til juni træder nye regler i kraft, som betyder, at når danskerne betaler med deres fysiske VISA/dankort-plastikkort i butikkerne, skal de vælge om betalingen skal ske gennem dankortsystemet eller VISA-systemet. Når man står ved terminalen i butikken, vælger man altså selv, om man trykker på dankortknappen eller VISA-knappen.

01BUSbonilsson-173231.jpg

»Vælger man dankortknappen er det billigst for butikken og for forbrugerne, og vælger man VISA-knappen er det dyrest,« siger Troels Hauer Holmberg.

Når man rejser til udlandet, skal man dog stadig have sit fysiske VISA/dankort-plastikkort med. De færreste lande har endnu indført mobilbetaling.

»Danmark er langt foran andre lande, når det kommer til mobilbetaling, så danskerne vil næppe kunne bruge mobilen til at betale med i udlandet de næste år. Derfor skal vi fortsat have vores fysiske VISA/dankort med på ferie,« siger Henning N. Jensen fra PlusCON.

Dankort

 

Fakta: Den digitale tegnebog

  • Nets vurderer, at der vil være udstedt mere end tre millioner kort til mobilen om fire år, og at op mod halvdelen af alle betalinger i danske butikker vil blive foretaget via en mobiltelefon.
  • I den digitale tegnebog kan man også have sit Rejsekort, benzinkort og diverse bonuskort foruden sine betalingskort.
  • Mobilbetaling har været afprøvet i Japan i mange år. JCB, som Nets har indgået aftale med, er et større kreditkortselskab end eksempelvis American Express.

Kilde: Henning N. Jensen, Nets

Nets

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen