Berlingske Business

Den svære snak om lønnen

BM-pix
Lars Erik Skovgaard spejder forgæves efter sine kollegaers lønsedler. Foto:

Hvad der er i lønningsposen eller står på den elektroniske lønseddel, er noget, kun de færreste snakker om. Hvorfor er det sådan, og hvorfor holdes lønninger ofte hemmelige på arbejdspladsen?

»Mine penge« hedder denne klumme, hvor det forventes, at jeg fortæller stort og småt om min egen privatøkonomi. Det mest ultimative i den forbindelse ville være at skrive præcist, hvad jeg får i løn, og hvad jeg betaler i skat. Måske endda med en kopi af min lønseddel vist her på siden.

Men af en eller anden grund er enhver snak om løn noget nær et tabu i Danmark. Man kan godt snakke om løn med sine kollegaer og venner, men hvad de præcist tjener, aner jeg ikke, og hvis de siger det, er det sandsynligvis enten overdrevet eller underdrevet og næppe til at stole helt på.

Faren ved at oplyse sin løn er blandt andet, at mange vil tænke: Tænk, at han alligevel ikke tjener mere, når han arbejder så meget, har så meget erfaring og forsøger at gøre sit bedste. Andre vil nok stik modsat tænke, at lønnen er høj for et arbejde, der hverken er snavset eller fysisk hårdt, men derimod spændende, interessant og som hovedregel afvekslende.

gæld

Men arbejdsgiveren har så også en klar interesse i at lægge låg på enhver snak om løn. For det er nemmere at holde lønnen nede på en arbejdsplads, når kun lederen har overblikket og kan fortælle alle, at de ligger i den bedre ende, uden nogen kender sandheden. Men dybest set er det udbud og efterspørgsel, altså de frie markedskræfter, som afgør, hvad man får i løn. Kan mange udføre en opgave med en relativt beskeden oplæring, bliver lønnen lav. Er man god, og kan kun få andre være med, bliver lønnen høj. Det gælder i hvert fald på det private arbejdsmarked.

Man kan godt være topekspert i gamle slotte og herregårde. Men hvis den viden ikke kan bruges i private virksomheder, bliver ens løn sandsynligvis relativ lav. Er man derimod forsker i indbringende lægemidler, eller i stand til at styre en virksomhed, så den giver store overskud, er der nærmest ingen grænser for, hvor forgyldt man kan blive. Men andet end viden, evner, ansvar og produktivitet belønnes også. Det betyder også meget, hvor god man er til at sælge sig selv, og hvor godt man kommer ud af det med den chef, som fastsætter lønnen.

06BUScomosoeen.jpg

Nogle kan fremlægge almindeligheder på en måde, så det lyder fornuftigt og indsigtsfuldt. Den type kan ofte med ganske lidt arbejde opnå høje lønninger, fordi det værdsættes mere end en forsigtig og ydmyg tilgang til tingene. Der er også nogle, som får overdraget ansvar eller opgaver, som belønnes godt, fordi de virker tillidsfulde, eller suser til tops, simpelthen fordi de er på rette sted på rette tid.

Men bliver man så glad for at få mere i løn? Ja, det gør langt de fleste. Ikke kun fordi det sætter en i stand til at leve et bedre liv, men også fordi det er den ultimative ros, som en chef kan give. Omvendt er stilstand i lønnen et signal om, at virksomheden let kan erstatte ens arbejdskraft, og at man ikke længere er værdsat. Hvor meget jeg tjener, kom der ikke svar på. Det er stadig et tabu. Men for de meget interesserede kan jeg oplyse, at jeg bidrager ganske pænt til samfunds­husholdningen – også med topskat.

pix-kimvalentin

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen