Berlingske Business

De danske golfbaner skal mærkes

Den kræsne golfturist får snart mulighed for at vælge mellem danske golfbaner og overnatningssteder, som er godkendt

både service- og kvalitetsmæssigt af Danmarks Turistråd, Friluftsrådet, Horesta og Danske Kroer & Hoteller.



Disse

turismeaktører har simpelthen fastlagt et fælles-koncept for en national mærkningsordning med hensyn til service

og kvalitet, og der er i konceptet indeholdt så skrappe krav, at formentlig kun en femtedel af Danmarks golfbaner, ca. 30, kan/vil

være med, når den fælles markedsføring starter omkring 1. maj i både Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.



Golf

er bare ét af fem temaer under projektet »Aktiv Danmark,« som blev startet for halvandet år siden på

initiativ af Danmarks Turistråd.



Hvert sit tema har siden haft en arbejdsgruppe bestående af interessenter og fagfolk

- for golfens vedkommende med den tidligere professionelle spiller Anders Sørensen som temaprojektleder det seneste halve år.



Arbejdsgruppen

har ikke kun opstillet service- og kvalitetskravene til golfbanerne, men også til de overnatningsteder, der ønsker at

fremstå som velegnede til gæstende golfspillere.



De fire øvrige temaer, som får en tilsvarende mærkningsordning,

er cykel, lystfiskeri, gastronomi og wellness.

Tidsbestilling

Materialet med kravene for optagelse i mærkningsordningen

sendes ud til golfbanerne og overnatningsstederne inden påske, og Anders Sørensen véd på forhånd,

at mange golfbaner ikke vil kunne optages, fordi de ikke opererer med mulighed for tidsbestilling: -Især for udenlandske greenfee-spillere er

det et must, at de kan bestille starttider på forhånd, men heldigvis går det støt fremad i den henseende

i Danmark, så allerede i 2004 forventer vi, at tæt på 50 baner vil have gjort sig fortjent til dét logo, der

følger med mærkningsordningen, og som bærer påskriften »Officially approved by the Danish Tourist Board.«



Arbejdsgruppen

har - inden lanceringen - forelagt ideen for golfbaner og overnatningsteder i to populære ferieområder, Nordjylland og

Bornholm, og begge steder har begejstringen været stor.



Til mærkningsordningen hører en temaforening, som

varetages de fælles interesser. Medlemsskabet koster 3.000 om året plus moms, og dét er små penge, fordi

foreningen, i kraft af offentlige tilskud til turistfremmende foranstaltninger, forestår den intensive markedsføring,

som gerne skulle udmønte sig i flere gæster og øget indtjening hos medlemmerne.



Mærkningsordningen

vil blive markedsført både i en speciel brochure, i danske, svenske og norske golfmagasiner, i Danmarkskataloget i Tyskland

og på www.visitdenmark.com. Temaforeninen har i øvrigt ikke fået et navn endnu, men det bliver sandsynligvis »Golf

Denmark.«

Betingelserne

De danske golfbaner skal helt nøjagtigt leve op til følgende krav med hensyn

til faciliteter og service for at opnå kvalitetsmærkningen:



Mulighed for tidsbestilling. Betaling med kreditkort.

Baneguide. Let tilgængelige oplysninger om banens kvalitet, sværhedsgrad, længde, antallet af huller. Seværdigheden

af landskabet og naturen. Driving range. Putting green. Omklædningsrum med brusebad og håndklæder. Mulighed for

at købe bolde. Restaurant/café.



For overnatningsstederne gælder følgende krav :



Max. én

times kørsel til bane, der opfylder kriterierne for service og kvalitet.



Der skal kunne tilbydes tidlig morgenmad (fra

kl. 6.00). Tørremuligheder for tøj og udstyr. Aflåst opbevaringsmulighed for bags. Senest 14 dage før ophold

kan overnatningsstedet reservere greenfee for gæster på de nærliggende golfbaner, der lever op til kravene for turismevenlighed. Minimum

én nøglemedarbejder i receptionen har besøgt de nærliggende golfbaner og kender deres faciliteter.



Informationsmappe

eller stander, der indeholder dagens vejrudsigt, kort over lokalområdet samt information om områdets golfbaner, som er

optaget i mærkningsordningen.



- Vi både håber på og regner med at højne Danmarks attraktionsværdi

som destination for aktive golfturister med dennelet tilgængelige og let overskuelige ordning, der signalerer kvalitetsbevidsthed

og turistvenlighed, slutter Anders Sørensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen