Berlingske Business
17:42

Danskerne har ikke styr på vandregningen

Falling water drop
Foto:

Syv ud af ti danskere har ingen anelse om, hvor meget de betaler for vand. Det kan give dyre overraskelser. Her får du de nemme sparetricks.

20 kroner? 50 kroner? 100 kroner?

Rigtig mange danskere har ikke styr på, hvor meget de betaler for deres vand.

Faktisk svarer hele 69 procent af danskerne, at de ikke ved, hvor meget de betaler for en kubikmeter vand. Det afslører en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for brancheorganisationen Danske Vandværker.

»Det er et problem, for man kan ikke holde overblikket over sit budget, hvis man ikke ved, hvad en så væsentlig ting som vand koster,« siger Dorthe G. Rasmussen, presseansvarlig i Danske Vandværker.

Billede

Ifølge Danske Vandværker bruger en person i gennemsnit 108 liter vand om dagen. I gennemsnit koster en uopvarmet liter vand 7 øre, så prisen for en kubikmeter vand vil altså typisk være 70 kroner inklusiv afledningsafgift. Så det kan man regne efter.

Men det er alligevel en god idé at holde øje med sin vandmåler i løbet af måneden, understreger Dorthe G. Rasmussen.

Et toilet kan løbe så lidt, at du ikke kan se det med det blotte øje, men det kan samtidig spilde helt op til 20 kubikmeter om året, hvis du ikke får det fikset. Det svarer til en udgift på 1400 kroner, oplyser Danske Vandværker.

Du kan kontrollere, om toilettet løber ved at sætte en tør serviet fast i den tørre kumme. Bliver servietten våd, løber toilettet og skal repareres eller udskiftes.

pix-Strøm

Der er også andre nemme tip til at undgå en kæmpe vandregning.

»Badet er en af de helt store syndere, og det batter rigtigt meget at installere en sparebruser,« siger Kristine Virén, presseansvarlig i Boligejernes Videnscenter, Bolius.

Halvdelen af danskerne, nærmere betegnet 42 procent, har installeret en sparebruser, viser en YouGov-undersøgelse, som Bolius fik lavet i december 2015.

»En sparebruser kan spare en almindelig familie for mellem 1000 og 2000 kroner på vandregningen om året,« siger Kristine Virén.

En sparebruser kan købes i et almindeligt byggemarked, og den fungerer ved, at der bliver blandet op til 25 procent luft i vandet. Men ifølge Kristine Virén føles det ikke som om, der kommer mindre vand ud af bruseren.

WATER-BEVERAGES/

»Det undrer mig, at der ikke er flere, der bruger sparebrusere,« siger Kristine Virén.

Og selv om vi har hørt mange gange, at det kan sende vandregningen i vejret, hvis man lader vandet løbe unødigt længe, sker det stadig.

Ifølge Bolius' undersøgelse lader over 40 procent af danskerne vandet løbe, når de ordner mad. 30 procent lader vandet løbe, når de vasker op, og 16 procent af danskerne lader vandet løbe, når de børster tænder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen