Berlingske Business

Danskerne er ramt af mådehold og lægger historisk mange penge til side

04BUS618026519-140902.jpg
Den økonomiske krise har lært danskerne at holde igen. Arkivfoto: Iris

Danskerne lægger en historisk stor andel af deres lån til side på en bankkonto hver måned.

Der er kommet lidt mere gang i den danske forbrugsfest, men det sker ikke for lånte penge. Efter finans­krisen er danskerne blevet ramt af mådehold.

Siden 2014 er danskernes private forbrug steget med syv pct. Men i samme periode er danskernes brug af blankolån og kredit med sikkerhed faldet med 11 pct. Det frem­hæver Nykredit på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Cheføkonom i Nykredit Tore Stramer fremhæver, at udviklingen står i skærende kontrast til forbrugs­opsvinget i årene op til finanskrisen, hvor danskerne var storforbrugere af blandt andet de dyrere og let tilgængelige blankolån.

»Det seneste års fald i brugen af blankolån skal ses i sammenhæng med, at danskernes privatøkonomi er i rigtig god form i øjeblikket. Det betyder, at danskernes indlån i bankerne nu udgør en historisk andel af indkomsten. Vi lægger simpelt hen en historisk stor andel af vores lån til side på en bankkonto hver måned,« siger Tore Stramer.

Han mener, at det er sundt for den danske økonomi, at danskerne lægger flere penge til side.

Skilsmisse

»Danskernes fortsat stædige fokus på at nedbringe gæld og øge deres opsparing øger robustheden i danskernes privatøkonomi, og dermed også i dansk økonomi. Forklaringen er formentlig, at de dyrekøbte erfaringer fra finanskrisen stadig sidder i danskerne,« lyder det fra Tore Stramer.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen fremhæver, at andelen af blankolån er meget begrænset i forhold til det samlede udlån fra banker og realkredit.

»Men jeg er enig i, at danskerne er blevet mere mådeholdende,« ­siger Louise Aggerstrøm Hansen:

»I årene op til krisen brugte vi langt flere penge, end vi havde. Det er et helt andet billede, vi ser i dag. Det vidner også om, at vi er inde i et langt sundere opsving end i boom­-årene før krisen.«

495349627.jpg

Fuld fart på danskernes grænsehandel

Danskerne kører lystigt ned over grænsen til Tyskland for at købe ind. I fjor nåede grænsehandelen op på fire milliarder kr. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.

Grænsehandelen er derved vokset i forhold til 2015, og det bekymrer Dansk Erhverv.

»Tallene er stærkt bekymrende, for det afspejler jo blot, at danske butikker fortsat går glip af betydelig omsætning lige såvel som den danske statskasse mister store mængder provenu, når handlen sker syd for grænsen,« siger Lisa Gundsø, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

Kun få boligejere kan ikke klare at få betalt regningen

Økonomien hos de danske boligejere er god: Kun to ud af 1.000 boligejere kan ikke klare regningen, viser en ny opgørelse fra Realkreditrådets restance­statistik.

Mere præcist er restance­procenten faldet fra 0,2 pct. i andet kvartal til 0,19 pct. i tredje kvartal. Nordea Kredit bemærker, at det er den laveste restance i ni år.

»Antager man, at der findes cirka 1,5 mio. ejerboliger i Danmark, så betyder en restanceprocent på 0,2 pct., at 2.850 boligejere nu er mere end 3,5 måned bag ud med betalingen på deres real­kreditlån,« siger boligøkonom hos Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

»Til sammenligning havde 9.000 boligejere betalingsproblemer under den seneste nedtur på boligmarkedet i slutningen af 00erne, mens 39.000 boligejere havde det i starten af 90erne,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun fremhæver, at det er den uhyre lave rente og den stigende beskæftigelse, der er årsag til den solide økonomi hos de danske boligejere.

Artiklen fortsætter under billedet
04BUS274998632-140217.jpg
Buying the house. The hand holding a house key. Vector illustration

UGENS TAL: Priserne på ejerboliger stiger stadig

0,9% steg prisen på både ejerlejlig­heder og parcelhuse fra august til juli, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Målt over det seneste år er huspriserne steget med 3,6 pct., mens priserne på ejerlejligheder er steget med 6,7 pct.

BM

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen