Berlingske Business
15:34Wall Street åbner med små plusser

Brugte mikrobiler kan ikke betale sig

Volkswagen Up, mikrobil - 10_2
Godt 48.000 Volkswagen Up kører rundt på de danske veje. Nu har den tyske bilkoncern så præsenteret en ny faceliftet version. Free/Volkswagen

Den mest sælgende mikrobil herhjemme, VW Up, er kommet i en ny opdateret version. Men skal man investere i den nye eller købe brugt?

De fylder ikke meget på vejene og kan kastes ind i de fleste parkeringsbåse uden problemer.

I salgsstatistikkerne fylder mikrobilerne dog og har ligget solidt parkeret i toppen af salgslisterne over en årrække.

Nu kommer den mest sælgende af alle mikrobiler, Volkswagen Up, efter en håndfuld år i en ny faceliftet version.

Volkswagen VOLKSWAGEN-RESULTS/

Men står man og skal til at købe bil, kan det så økonomisk set svare sig at købe en helt ny mikrobil?

Spørger man bilekspert Karsten Meyland Lemche fra FDM's medlemsblad Motor, er svaret et klart ja:

»Mikrobiler er så billige fra fabrikken af, og der er nærmest ingen afgift på dem, så det kan ikke betale sig at købe dem brugt. Brugtbilsprisen er ikke faldet nok i forhold til, hvad bilen har af almindeligt værditab,« siger Karsten Meyland Lemche.

En gennemgang af priserne på dba.dk og bilbasen.dk viser da også, at der ikke er meget at spare på en Volkswagen Up. Er man heldig, kan man spare op til 20.000 kroner på en ét år gammel Up.

Og med en nypris fra 90.000 kroner for den nye model kan det ikke svare sig:

»Køb en ny. Så har du fuld garanti i stedet for en garantiperiode, der allerede er gået i gang. Du kan lave reparationsaftale på den og i det hele taget få bilen, lige som du vil have den,« siger Karsten Meyland Lemche.

Den betragtning deler chefredaktør på Bil Magasinet Mikkel Thomsager:

»Det er svært at slippe udenom, at man bør købe den nye Up i stedet for en brugt. Alt andet lige får du jo en ny bil, som ikke skal have nye dæk og bremser og som ikke har andre sliddele, der skal skiftes. Derfor giver det ikke rigtig mening i den klasse at købe en lettere brugt model,« siger Mikkel Thomsager.

De to bileksperter er altså enige om, at man på markedet for mikrobiler stort set altid bør købe en ny.

FILE USA VOLKSWAGEN EMISSION SCANDAL

Prisen på brugte mikrobiler, især Volkswagen Up, er skruet for meget i vejret.

»Der har været en hype de seneste år omkring mikrobiler, som har gjort, at de har været ekstremt eftertragtede. Det har betydet, at brugtvognspriserne har været urimeligt høje set i forhold til resten af brugtbilsmarkedet,« siger Mikkel Thomsager.

Fordelen ved en splinterny bil er også, at de har færre fejl. Hos FDM's testcenter, tester man løbende nye.

Her viser det sig, at jo nyere bilen er, jo bedre er den. Der er simpelthen færre fejl og mangler på bilerne, når de ruller ud fra bilfabrikkerne i dag, end der var tidligere.

Så jo nyere jo bedre.

FILE USA VOLKSWAGEN EMISSION SCANDAL

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen