Berlingske Business
12:08Lundbeck og Genmab i yderpositioner i fladt dansk marked

Billund ved at få ny luft

Maj-tallene viser således beskedne udsving i forhold til samme måned året før, og for første gang

i lang tid er det samlede passagertal gået frem i forhold til for et år siden. Plusset er på 0,6 pct. til godt 145.000

passagerer. Det er hentet hjem i kraft af de mange afgange på indenrigsruten til København, hvor både SAS og Maersk

Air har fløjet noget af måneden og trukket passagerer til fra andre jyske lufthavne. Det har øget indenrigstallet

med 5000.



Danfoss ejer Korea-selskab

Danfoss Marine Systems med afdelinger i Ry og Næstved i Danmark og produktion

i Korea er med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2002 fuldt ejet af Danfoss. Virksomheden har en førende position inden for

systemer og komponenter til tankmåling og kontrol om bord på skibe, og hidtil har den koreanske del af selskabet været

ejet sammen med hovedaktionær i Samgong Co., Mr. Zong, der fortsætter som æresformand i bestyrelsen. Ligeledes markedsføringssamarbejdet

med Samgong fortsætter. Danfoss overtog i juli 2000 det sjællandske selskab, IPH Marine Automation A/S med hovedkontor

og 200 medarbejdere i Næstved og 30 medarbejdere i Ry. Danfoss Marine Systems beskæftiger nu 70 medarbejdere i Korea og

240 i Danmark. fm



Bioscan udsætter atter

Bioscan udsætter endnu engang sit årsregnskab og sin generalforsamling, meddeler

selskabet, som producerer og markedsfører gyllesepareringsanlæg. Generalforsamlingen ventes holdt inden udgangen af juni.


-

Forhandlingerne om yderligere styrkelse af likviditeten ved langtidsfinansiering af anlægsaktiver fortsætter, og forhandlingerne

om salg af licensrettigheder, som vil konsolidere selskabet væsentligt, er i en afgørende fase. Bestyrelsen har besluttet

at udsætte offentliggørelse af regnskabsmeddelelse for 2001, indtil forhandlingerne er afsluttet, skriver Bioscan mandag

morgen i en meddelelse til fondsbørsen.


Så sent som torsdag udsatte Bioscan senest offentliggørelsen af regnskabet til

søndag. Bioscans bestyrelsesformand, Niels Schreiner Andersen, oplyste da, at suspenderingen af bestyrelsesmødet og

dermed udsættelsen af regnskabet skyldtes personlige forhold. RB-Børsen



Star Alliance udvides

Luftfartsalliancen

Star Alliance vil inden for et år få tre nye medlemmer, da ledelsen i Star Alliance har besluttet at optage dem. Det er sydkoreanske

Asiana Airlines, polske LOT Airlines og spanske Spanair, skriver Bloomberg News.


SAS er medlem af Star Alliance og samtidig hovedaktionær

i Spanair. Desuden har det skandinaviske luftfartsselskab vist interesse for LOT, hvor Polens regering agter at sælge ud af

statens aktier. Asiana Airlines vil bidrage til alliancen med 64 fly, der flyver til 64 destinationer i 15 lande. Bidraget fra LOT

er 51 fly, 12 indenlandske og 49 internationale destinationer, og Spanair vil bringe 49 fly til 25 destinationer. RB-Børsen









SAS

venter vækst til nytår

Koncernchefen i det skandinaviske luftfartsselskab SAS, Jørgen Lindegaard, forudser en bedring

af selskabets situation omkring årsskiftet. Det fremgår af et interview med den svenske avis Dagens Industri, skriver

Direkt mandag.


- Jeg regner med, at vores virksomhed er produktiv og oplever vækst i slutningen af dette år eller

i begyndelsen af det næste, sagde Lindegaard til avisen.


En af de forhindringer, der skal forceres, for at SAS skal blive

en lønsom virksomhed, er overenskomstaftalerne, som Lindegaard vil gøre mere fleksible. RB-Børsen









Robotspecialist

hædret

Virksomheden Bila A/S, der er leverandør af industrirobotter, har modtaget årets DS erhvervspris 2002 - "Den

gyldne Ambolt". Mors-virksomheden får prisen for sin udviklingsstrategi. Prisen tildeles personer eller virksomheder, der

har ydet en særlig indsats inden for erhvervspolitik, medarbejderudvikling eller uddannelse. Bila er et eksempel på en

traditionel virksomhed, der hurtigt har udviklet sig til en højteknologisk leverandør på området for industrirobotter,

hedder det bl.a. i DS Håndværk & Industris begrundelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen