Berlingske Business

Banken vil bestemme over os

12BUSMine-penge-141237.jpg
Danske Banks håndtering af skribentens børneopsparingskonto sender ham i tænkeboks om sine fremtidige bankforrentninger. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

På trods af mange år uden hverken overtræk eller umådeholdent forbrug har banken tilladt sig at spærre pengene på en børneopsparing – selv om jeg udtrykkeligt har bedt om at få den frigivet ved den 18. fødselsdag. Og renter kan vi kigge langt efter.

Her gik man rundt og troede, at man var voksen og ansvarlig. Synes egentlig også, at jeg har lidt at have det i. 52 år med kun et enkelt overtræk på lønkontoen. Ingen forbrugslån. Fast ejendom og friværdi. Bilen betalt kontant. Faktisk så økonomisk solid, at Danske Bank har givet mig bankverdenens svar på skoletidens lille flag i karakterbogen: En status som Danske Eksklusiv-kunde.

Derfor undrer det mig også meget, at banken nu opfører sig som en bekymret forælder over for en uansvarlig teenager, for nu at bruge en pæn metafor for min seneste oplevelse.

Finansrådets Årsmøde

Et af børnene rundede nemlig for nylig 18 år. Gennem samtlige år har jeg indbetalt på en børneopsparing. Tænkt som et økonomisk skulderklap på tærsklen til voksenlivet, og måske et tilskud til en dannelsesrejse eller et indskud til en lejlighed. Allerede for et par år siden kunne jeg se, at barnet ville blive fornuftig og moden nok til selv at få ansvaret for pengene ved den symbolsk tunge 18-års fødselsdag. Så banken fik besked om, at pengene på dagen skulle være til hendes rådighed.

Nærmest på sekundet forsvandt kontoen da også fra min egen netbank, og jeg tænkte ikke så meget mere over det. Først et par uger senere spurgte barnet, som nu er voksen, om hun snart kunne få adgang til pengene. De var ganske som aftalt poppet op i hendes netbank. Men kontoen var låst.

Danske

I sikker overbevisning om at det var en fejl, ringede jeg til bankens flinke dame, som forklarede mig, at pengene ikke bliver frigjort, før de har talt med mit voksne barn.

Den måtte jeg lige have to gange. At banken på trods af en fuldstændig pletfri økonomisk historie både personligt og for hele familien ikke ville frigive mine egne penge, som jeg både har tjent, betalt skat af samt foræret mit barn.

Men jo, sådan forholdt det sig, bekræftede damen, som i øvrigt blev flinkere og flinkere i takt med, at mit blodtryk steg og steg. Især da jeg sagde, at rentesatsen fra børneopsparingen så i det mindste fortsatte med at blive tilskrevet kontoen.

Nej da, kontoen var nu konverteret til en almindelig konto i Danske Bank, som ikke tilskrives renter. Og i øvrigt havde jeg for længe siden fået en besked i min e-boks om, at dette ville ske. Den mindes jeg ikke at have set, men fem minutter efter vores samtale klingede den ind i min e-boks.

Nordea

Det er den slags oplevelser, der kan få mig til at skifte bank. Hvad i himlens navn får en bank til at tro, at den skal bestemme over en pengegave, som jeg har givet mit barn? Hvad i himlens navn får en bank til at tro, at den skal blande sig i vores økonomiske opdragelse af vores børn – herunder om de skal have fornemmelsen af at få økonomisk mere ansvar, når de runder 18 år?

Jeg kan jo godt regne ud, at banken luner sig ved at slippe for at betale renter af en børneopsparing. Det er jo også logisk, at banken hellere end gerne vil slå kløerne i en potentiel ny, voksen kunde. Men så var det måske en idé ikke at opføre sig som en overbeskyttende, dominerende og smålig forælder, der ikke vil give slip på sit voksne barn – for nu at bruge en mindre pæn metafor. Især når barnet har rundet 52 uden – endnu – at være kommet økonomisk til skade.

privatøkonom i Danske Bank

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen