Berlingske Business

ATP-penge udhules af inflation

23BUSpensionister.jpg
En pensionist kan i dag se frem til at leve 20 år i gennemsnit efter at være gået på pension og til at modtage en årlig pension på 24.246 kroner fra ATP. ?Foto: Jens Nørgaard Larsen

De pensionister, som i dag modtager penge fra ATP, vil ikke få reguleret deres ydelser op. Og fremtidige pensionister kan også se frem til, at deres ATP-ydelse næppe vil følge med inflationen.

ATP-ydelsen er de senere år kommet til at spille en stadigt mindre rolle for de lidt over 900.000 danskere, som løbende modtager penge fra pensionsgiganten i Hillerød.

Ydelsen er nemlig ikke blevet sat op siden 2008 og er derfor langsomt, men sikkert blevet udhulet af inflationen, sådan at der kan købes mindre mælk, brød, kaffe, kød og tøj end før for de penge, som ATP udbetaler hver måned sammen med folkepensionen.

Fastfrysningen af ATP-ydelsen de seneste fem år svarer reelt til, at den er blevet udhulet med cirka ti procent, eftersom inflationen typisk har ligget på et par procent om året. Det erkender matematisk direktør hos ATP, Chresten Dengsøe. Han siger så også, at ATP de senere år har opbygget så store reserver, at de nu er tæt på igen at kunne hæve ydelsen.

23BUSopsparing.jpg

»Det er noget, vi venter vil ske inden for de nærmeste år,« siger han.

Det er først, når ATPs såkaldte bonus-potentiale er oppe på 20 procent, at ATP vil begynde at hæve ydelsen, så den bevarer sin købekraft. Men dette bonuspotentiale er i de første tre kvartaler af 2013 steget til 17,9 procent eller 90,4 milliarder kroner.

»Så vi er ved at komme derop, hvor vi igen kan regulere ATP-ydelserne op,« siger Chresten Dengsøe.

Store indtægter fra aktier

Men 2013 har så også været et ekstremt godt år på de finansielle markeder, hvor aktierne er steget kraftigt, hvilket har givet ATP store indtægter. Vender den udvikling, og kommer der en nedtur på aktiemarkedet, kan udviklingen hos ATP gå den modsatte vej og udskyde en forhøjelse af ydelserne.

Chresten Dengsøe peger dog på, at de pensionister, som i dag modtager fra ATP, har god grund til at være godt tilfredse. De har nemlig fået en årlig forretning af deres indbetalte penge på seks procent år ud og år ind.

Det betyder, at en 65-årig, som går på pension i år, kan modtage en årlig pension på 24.246 kroner i de næste 20 år, der er den forventede levetid, efter en samlet indbetaling på cirka 76.000 kroner. Efter tæt ved tre år har pensionisten således fået de indbetalte penge igen. De sidste 17 års pension skyldes renter og renters renter af indbetalingerne.

22.11atp

»Derfor har den indbetalte pension til overflod bevaret købekraften. Men det er korrekt, at den ikke er steget de seneste år. Det skyldes blandt andet, at vi har valgt at sætte ydelserne højt i de første år, hvor vi skønner, at behovet er størst. Vi kunne alternativt have valgt at sætte dem lavt i begyndelsen og regulere dem op løbende. Sådan at de måske havde 100 som udgangspunkt og over tid steg til 150, i stedet for at begynder på 125 og ligge fast ,« siger Chresten Dengsøe.

Unge kan heller ikke være sikre på, at de fremover vil få en tilsvarende forrentning af deres ATP-penge.

»De seks procent i årligt afkast, gælder for dem, som går på pension nu. Men det er klart, at det tal vil blive væsentligt mindre, hvis den nuværende lave rente forsætter,« siger han.

Ydelsen bliver mindre og mindre

Pensionseksperten Jørgen Svendsen, der ejer rådgivningsfirmaet AFPR, tvivler på, at de pensionister, som i dag modtager penge fra ATP, vil få reguleret deres ydelse op.

»De vil få det samme beløb, hvilket er det samme som, at ydelsen bliver mindre og mindre. En pensionist kan i dag se frem til at leve 20 år i gennemsnit efter at være gået på pension, og med en årlig inflation på to til tre procent svarer det til, at de nærmest får halveret deres ATP-ydelse,« siger Jørgen Svendsen.

Hos Ældresagen beklager seniorkonsulent Claus Blendstrup, at ATP-ydelsen har stået i stampe siden 2008.

»Det er trist. Det er også lidt som om, at ATP hele tiden finder en undskyldning for, at ydelsen ikke skal sættes op. Enten siger de, at levealderen stiger, at deres reserver skal være større, eller også finder de på noget helt andet,« siger Claus Blendstrup.

Han tilføjer dog, at det er bestyrelsen for ATP, der har ansvar for, at ATP kan udbetale den garanterede pension, og at det dermed også er bestyrelsens ansvar at beslutte, hvornår der er penge til bonus.

Det er 48 procent af alle de nuværende folkepensionister, der kun har folkepensionen og ATP og op til 1.000 kroner ud over dette.

Alderen spiller dog en stor rolle. Blandt de 65 til 69-årige drejer det sig kun om 38 procent, mens det er 57 procent af alle over 80 år, der kun har folkepension og ATP plus 1.000 kroner ud over dette. Da en folkepensionist med lav indkomst kan være gift med en folkepensionist med høj indkomst, og indkomsten for par opgøres samlet, er der ikke et tilsvarende antal, der får tillæg.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen