Berlingske Business

Aparte luksus for dem der tør

(DAUVILLE) Ville du købe en stor luksuriøs Renault, hvis den lignede en af de almindelige tyske luksusbiler? Det er

dette spørgsmål der danner baggrunden for det aparte design af de to store franske luksus-Renault''er, Vel Satis og Avantime.


Hvis

Renault blot designede en traditionel sedan ville meget få falde for bilen. Renault har ikke så høj en status at

man tillade sig at skabe en almindelig bil i dette topsegment.


Lad det være sagt med det samme. Avantime er så speciel,

at den nærmest er farlig i trafikken. Selv her i området vest for Paris, hvor bilen har været til salg længe,

er designet så specielt, at franskmændene på landet drejer hovedet af led og skaber farlige situationer på

motorvejen.


Bilen ligner ganske enkelt en fremtidsbil, der lige er stukket af fra podiet på en biludstilling


Jeg

forstår godt, at de kigger. Men jeg forstår ikke, at de køber bilen. Selvfølgelig er der tale om en begrænset

produktion men bilen sælger trods alt i de store byer - primært Paris.


Avantime er en underlig hybrid. En stor 4-5-personers

coupe-agtig bil, der er en krydsning af en MPV og en 2-dørs bil og som på en eller anden måde mere er en happening

end en dyr bil med adresse til købere af biler som Audi TT!


De store døre skabte frem til bilens introduktion i

slutningen af sidste år store tekniske besværligheder.


Nu hvor bilen er i produktion og modelprogrammet øget

med to motorer er det stadig tydeligt at dørene er problematiske. De er så tunge at de kræver specielle hængsler

og resultatet er, at dørene ikke kan åbne ret meget. Et paradoks: Kæmpestore døre, der er tunge og ikke

åbner særlig meget ...


Avantime er derfor ikke særlig let at kravle ud og ind af. Og netop kravle beskriver

meget godt adgangen til de to bagsæder. Gulvet i bilen er højt og samtidig har selve bilen en stor frihøjde, så

resultatet er, at man første skræver voldsomt for at få benet op i bilen og derefter skal man løfte hele

kroppens vægt idet man kravler ind. Ikke en manøvre der lader sig udføre i mørk aftenhabit!


Fornemmelsen

af MPV er så sandelig tilstede når man sidder foran i bilen. Der er langt frem til forruden og fornemmelsen er meget luftig

godt hjulpet på vej af bilens to store soltage.


Motorudvalget er fornylig udvidet til også at omfatte 2,2 diesel

og 2,0-liters benzin-turbo foruden den store V6''er, der oprindeligt blev introduceret med bilen. Lad mig tilstå, jeg blev aldrig

venner med Avantime. Hverken bag rattet eller som beskuer af det mystiske design.



Sofarække i Vel Satis

Efter at have

kørt i Renault Avantime, der bag rattet bedst kan karanteriseres som ''''lidt af et skrummel'''' der blot er anderledes for at være

anderledes, er det en herlig konventionel fornemmelse at sætte sig tilrette i den store 5-dørs Renault Vel Satis. Renault

har netop vist de første billeder af den kommende Mégane og med den i baghovedet er det tydeligt at Vel Satis er en

stor luksusbil med fokus på det funktionelle.


Man sidder ganske enkelt som i den bedste biograf på bagsædet:

Højt med masser af plads til hoved og ben.


Bagsædet er blandt de bedste uanset bilstørrelse.


Fornemmelsen

på forsædet er et miks af MPV og en stor sedan. Der er god plads til både hoved og krop og på vejen er bilen

en fornøjelse.


Vægten er lagt på komfort og et lavt støjniveau. Målet har været at det skal

være så komfortabelt som muligt at rejse i Vel Satis og netop til rejsebrug er bilen velegnet idet den har god plads til

fem puls bagage. Samtidig har man gjort ekstremt meget ud af designe forsæderne med alle mulige indstillingsmuligheder.


Renaults

overordnede mål med bilen er at få en del af det marked der traditionelt set tilhører biler som Audi A6, Mercedes

E Klasse og BMWs 5-serie. Renault ønsker med andre ord at gøre Peugeot kunsstykket efter. Peugeot har jo formået

at få fat i en lille del af køberne med deres store 607 model.


De to luksus-Renault''er er til salg på det

europæiske marked i flere motorvarianter. På det danske marked har importøren foreløbig besluttet, at bilerne

ikke tages hjem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen