Berlingske Business

25 års jubilæum for Danmarks ældste firmagolfturnering

25 års jubilæum for Danmarks ældste firmagolfturnering - 1

Det skal simpelthen fejres med maner, at Danmarks største og ældste firmagolfturnering i år afvikles for 25. gang med ErhvervsBladet.dk som arrangør.

Det bliver simpelthen Danmarks to bedste - og sværeste - golfbaner, der skal huse henholdsvis Landsdelsfinale Øst og Landsdelsfinale Vest for både hold og individuelt, henholdsvis Trent Jones Jr. Course i Skjoldenæsholm Golf Center (øst) ved Jystrup og mesterskabsbanen i Lübker Golf Resort ved Nimtofte på Djursland, Danmarks anden Robert Trent Jones-bane. På sidstnævnte vil det sige, at det er sløjferne Sky Course og Sand Course, der spilles, mens Forest Course friholdes til medlemmer og andre gæster på spilledagen, mandag den 9. september. I Skjoldenæsholm er spilledagen fastsat til onsdag den 2. september. Fra hver af de to landsdelsfinaler kvalificerer to hold og tre spillere sig til DM-finalerne på Opio Valbonne-banen ved Nice i dagene 26.-30. september.

Vil du være Danmarks bedste firmagolfspiller i 2009?

Høj sværhedsgrad

Mens det vil være anden gang, Trent Jones Jr. Course i Skjoldenæsholm huser Landsdelsfinale Øst, bliver det første gang, at Landsdelsfinale Vest spilles på Lübker-banen, som først blev åbnet den 27. september i fjor for ikke-medlemmer - hvorfor det ikke var muligt at afvikle 2008-landsdelsfinalen her. Det rådes der altså bod på i år, hvor der er grund til at advare potentielle landsdelsfinalister mod banens sværhedsgrad.

Den er så høj, at det for de fleste vil være nødvendigt at spille én eller flere træningsrunder, før det går løs for alvor - hvis man skal gøre sig håb om blot en hæderlig totalscore!

Store greens

Primært er det ekstremt hurtige, kæmpestore greens og nogle lange fairwayslag over mosearealer, som gør Lübker-banen svær at score på. På Skjoldenæsholm-banen er det først og fremmest nogle lange slag over vand, fra både tees og fairways, som volder spillemæssige problemer - sammen med lynhurtige greens, de fleste med hele fire niveauer.

Begge Trent Jones-baner er netop hædret, idet det danske GolfMagasinet har kåret Lübker som Danmarks bedste golfbane i øjeblikket og placeret Skjoldenæsholm på tredjepladsen.Tidligere har det amerikanske Golf Magazine udnævnt Lübker til »Best New International Golf Course 2008.«

Kvalifikationsmatcherne i DM i firmagolf finder som sædvanlig sted medio august, henholdsvis på Ledreborg Palace Golf (Øst), Himmerland Golf & Country Club (Vest 1) og Proark Golf Odense Eventyr (Vest 2).

De indledende puljer både for hold og individuelt spilles i perioden 4. maj-8. juni. Tilmeldingen er allerede startet, deadline for tilmelding er sat til tirsdag den 14. april.

Vil du være Danmarks bedste firmagolfspiller i 2009?

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen