Berlingske Business
15:55Lego-konkurrent falder tungt på skuffende salgsprognose

100 company days og 10.000 greenfee-gæster

10 år er gået, siden Jyllands første kommercielle golfbane, Royal Oak i Jels, åbnede, og dengang rystede mange

vistnok på hovedet af eneejeren, Andreas Schou, selvom alle vidste, at penge ikke var noget problem for ham, da han for et trecifret

millionbeløb havde solgt Schous Farve- og Lakfabrik.


Andreas Schou proklamerede nemlig på forhånd, at Royal

Oak skulle være en klub med få medlemmer, idet golfbanen og klubhuset først og fremmest skulle servicere golfspillende

gæster fra erhvervslivet.


Begrebet company-days var dårligt nok kendt i Danmark dengang, men tiden har vist, at

Andreas Schou så rigtigt, for i jubilæumssæsonen forventer Royal Oak for første gang at passere 100 company-days

og 10.000 greenfee-gæster.


- Jeg studerede simpelthen kommercielle golfbaner i tre uger i USA, inden jeg besluttede mig

for at etablere Royal Oak. Konceptet var nyt i Danmark, så jeg kalkulerede ikke med overskud de første syv-otte år.

Dét kom til at holde stik, for først i de tre seneste regnskabsår har det ikke været røde tal på

bundlinien, fortæller Andreas Schou, som allerede har udvidet det smukke, stråtækte klubhus én gang - med

kontorfaciliteter og golfshop, og som nu gør det igen - med nye køkkenfaciliteteter og en a la carte restaurant.

Gourmet-tendenser

-

Antallet af pladser til spisende gæster måtte nødvendigvis udvides, fordi en company-day med gunstart på

alle huller betød fuldt hus i både cafeen og selskabslokalet, så vi reelt ikke havde plads til andre end deltagerne

i company-dagen. Dét råder vi bod med a la carte-restauranten til 48 gæster, en restaurant for forretningsfolk,

der ikke nødvendigvis spiller golf.


Alligevel får gæsterne i a la carte-restauranten den bedste udsigt til golfbanen,

idet restauranten er bygget til cafeen som en halvcirkel ud på klubterrassen. Et eksklusivt præg har altid kendetegnet

Royal Oak, og dét image er fastholdt ved at møblere restauranten med Hans Jørgen Wegners Y-stole.


Stadig

flere ikke-golfspillere er begyndt at frekventere Royal Oak på grund af køkkenets gastronomiske færdigheder - uden

tvivl fordi køkkenet på femte år er forpagtet ud til SAS Radisson, Kolding Fjord, der simpelthen har ansat sin

egen restaurantchef på Royal Oak.


Selv de mest kræsne gourmet1er kan formentlig blive tilfredsstillet, efter at køkkenarealet

er tredoblet og forsynet med nyt udstyr for 800.000 kr. Dertil kommer tre nye køle- og frostrum plus en ny vinkælder.


A

la carte-restauranten åbner på næste fredag, 22. marts, med en reception, hvor også golfmanager Flemming Frahms

60 års fødselsdag og 10 års jubilæum markeres. Frahm har simpelthen »solgt« Royal Oak, siden banen og

klubben åbnede.


Selve goflklubben markerer først 10 års-jubilæet kristihimmelfartsdag, den 9. maj,

med en match, hvor tidligere statsminister Poul Schlüter vil være blandt deltagere. Netop Schlüter slog det første

slag, da banen blev indviet.


Med den seneste udvidelse til fire mio. kr. har Andreas Schou efterhånden postet 30 mio. i

Royal Oak, hvis eksklusive ry til gengæld har forplantet sig stort ved via mund-til-mund-metoden. De store penge til markedsføring har

man aldrig brugt. I stedet har man altid selv opsøgt golfspillende erhvervsfolk og inviteret dem ud for ved selvsyn at konstatere,

hvad klubhuset og bane kan byde på.


- For vores vedkommende har princippet om at holde et højt serviceniveau både

på banen og i klubhuset i hvert fald betalt sig. Vi har nemlig masser af gengangere både med hensyn til company days,

greenfee-grupper og enkelte greenfee-spillere, lyder det fra en tilfreds Andreas Schou, som egentlig etablerede Royal Oak, fordi han

var træt af, at der altid var ventetid på 1. tee på Kolding-banen, hvor han tidligere spillede.






Gæsterne

i fokus

Ventetid er derfor et ukendt begreb på Royal Oak, hvor alle starttider styres fra klubhuset. Dét betyder, at greenfee-gæster

aldrig kommer ud for ventetid, hvis de har bestilt starttid i forvejen.


- Men selvom jeg har min egen golfbane, spiller jeg nu

ikke mere af den grund. Det bliver normalt kun til en runde hver mandag, men her skal jeg til gengæld ikke stå i kø

for at komme ud, smiler Andreas Schou, som oprindelig ville have haft sin golfbane i hjembyen Vamdrup.


Han faldt dog for området

ved Jels Sø, da han blev præsenteret for det. Dét har hverken han eller Vamdrups nabokommune, Rødding,

haft grund til at fortryde, fordi de mange greenfee-gæster, som kommer til Royal Oak fra hele Danmark, Nordtyskland, Sverige

og Norge, efterhånden har gjort Jels lige så kendt for golffaciliteter som for årlige vikingespil.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen