Berlingske Business

Omhyggelig svensker skal rydde op efter industriskandale

01BUSGlobalt-portraet---BOM.jpg
Arkivfoto Scanpix

Pär Boman har som chef for Svenska Handelsbanken cementeret bankens ry for at være bundsolid og sikker. Nu skal han rydde op i en svensk industriskandale.

Luksuriøse jagthytter i det nordlige Sverige. Et virksomhedsejet privatfly, der flyver tomt til Stockholm for at hente en glemt tegnebog. Indspiste – og vel bespiste – bestyrelser.

Der er rav i toppen af svensk erhvervsliv. Historier som ovennævnte bør ikke kunne ske i det på overfladen egalitære Sverige.

Så i kølvandet på afsløringer om brug af virksomhedsmidler til jagtture og privatfly er der møbleret kraftigt om i ledelsen i flere af Sveriges største virksomheder, der hører under holdingselskabet Industrivärden.

Selv øverst oppe i kransekagen har Industrivärdens egen formand, Sverker Martin-Löf, der er en af Sveriges mest indflydelsesrige erhvervspersoner, måttet vige pladsen.

En »historisk magtrokade«, som Svenska Dagbladet udtrykker det. For Industrivärdens virksomheder tæller navne som Volvo, Ericsson, Sandvik, Skanska og den nu skandaliserede skovvirksomhed SCA.

Med i porteføljen hører også en af verdens formentlig mest veldrevne banker, Handelsbanken.

PIX-SVERKER MARTIN-LÖF

Sober uden dikkedarer

Og det er her, på chefens kontor, at man har banket på for at finde personen, som skal rydde op i skandalesagerne.

For er der noget, Pär Boman er kendt for, så er det en sober linje uden dikkedarer. Han driver en arbejdsplads, hvor man skriver på begge sider af papiret.

Da avisen Affärsvärlden for et par år siden sendte en journalist for at interviewe Boman i hovedsædet på Stockholms måske bedste adresse – i Kungsträdgårdsgatan med søudsigt og vue til kongeslottet – blev det bemærket, at sofaerne trængte til at blive betrukket om. Men den slags frivoliteter undgår man helst i Handelsbanken.

boman

Den svenske model

Banken er kendt for en solid og traditionel kurs, som frem til finanskrisen blev hånet for at være alt for forsigtig og risikosky. Nu bliver den ofte draget frem rundt omkring i verden som et skoleeksempel på »den svenske model«, som nogle ser som vejen frem for verdens banksektor.

Der er fokus på kunderne, og man har stadig gammeldags skrankebetjening i Sveriges største filialnet. Kreditrisici er man ovenud omhyggelig med. Og der opereres hverken med salgsmål eller bonusser, for at kvæle eventuelt overmod.

Hverken under finanskrisen eller den svenske bankkrise i 1990erne tog Handelsbanken imod statslig hjælp. Banken har i årtier været strammere drevet og haft højere rentabilitet end rivalerne.

Den forsigtige og solide linje har altid præget Handelsbanken. Men under Pär Boman er banken om muligt blevet endnu mere »Handelsbanken-agtig«. Avisen Financial Times citerede ham i forbindelse med et interview i 2013 for at sige, at »i kælderen har vi alle referaterne fra alle bestyrelsesmøder i over 140 år«. Med tilføjelsen, at han lød, som om han selv har været nede og læse de fleste af papirerne. Der tænkes langsigtet.

Handelsbanken sætter penge i nye mursten - 1

Handlekraftig

Efter sigende er det modvilligt, at han nu rømmer direktørposten for i stedet at overtage formandshvervet både her og også – først og fremmest – i det skandaleramte SCA. Han var gerne blevet som direktør i Handelsbanken indtil pensionsalderen på 65 – han er nu 54 år.

Men Pär Boman betragtes som den rette mand til at rydde op i SCA og måske ikke mindst til – i kraft af sit omdømme – at signalere renere linjer.

Pär Boman er typen, som gerne tænder lyset på sit kontor ved 6-tiden om morgenen og ikke generer sig for at indkalde til møder kl. 7. Hans arbejdstid er blevet gjort op til omkring 70 timer om ugen.

Han er blevet beskrevet som jordnær, beslutsom og som en detaljernes mand, der ikke er bange for at træffe ubehagelige beslutninger. Men også som charmerende, humoristisk og vellidt af enhver – selv folk, som han har lagt sig ud med.

Bemærk netop, at der bag den venlige og charmerende overflade siges at gemme sig en ferm magtspiller. Det er vel ikke mange topchefer, der i deres karriere har haft held til at afsætte deres egen bestyrelsesformand. Men det har Boman – efter en flerårig strid med den daværende formand, Lars O. Grönstedt, som bl.a. netop drejede sig om, hvor risikovillig banken skulle være.

Endelig taler det – i forhold til opgaven i SCA – til hans fordel, at han selv har en industribaggrund og arbejdede i både Saab-Scania og Adamsons Transport, før han i 1991 kom til Handelsbanken.

Historien om Pär Bomans rolle i SCA har dog en hage. For Boman er friluftsmenneske, når han ikke sidder bag sit skrivebord – og selv temmelig jagtglad. Og han har såmænd selv opgjort at have fløjet 17 gange med SCAs famøse virksomhedsjet i egenskab af at have siddet i selskabets bestyrelse siden 2010.

En række af turene er gået til de nu berømte jagthytter, såvel som OL i London 2012. Og enkelte gange har han også haft hustruen med.

Men alt har han betalt for, siger han. Som en af de få involverede topledere, der har udtalt sig i sagen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen