Berlingske Business

Fartglad kræftlæge sætter fut i børsen

24BUSPeter-Buhl-Jensen-Topo.jpg
Peter Buhl Jensen hviler ud. Han har ellers haft fart på hele livet. Foto: Søren Bidstrup

Peter Buhl Jensen har viet sit liv til udvikling af medicin mod cancer. Det blev et kald for ham, da faderen døde af kræft som 57-årig. I denne uge fik den danske serie­iværksætter børsnoteret endnu et biotekselskab, der skal tage kampen op mod kræft.

At hurtige motorcykler har en særlig plads i Peter Buhl Jensens hjerte giver god mening. Den 60-årige kræftforsker har hele sit liv holdt et usædvanlig højt tempo: Han har seks børn, skrev guldmedalje­afhandling på Københavns Universitet som 30-årig og har fået flere kræftmidler på markedet og børsnoteret hele tre biotek­selskaber.

I denne uge landede Peter Buhl Jensens seneste skud på stammen, da selskabet Oncology Venture fik debut på den svenske minibørs, AktieTorget. Og det danske selskab kom ikke helt skævt fra start i Stockholm, da aktien allerede efter et par dages handel er steget med over 25 pct.

Og hvordan får Peter Buhl Jensen så gang på gang aktionærer og småsparere til at spytte penge efter sine børsnoteringer?

Rigshospitalets chefonkolog, Henrik Roed, der har arbejdet sammen med Peter Buhl Jensen i omkring 30 år, har et godt bud.

»Han er fantastisk smittende i sin begejstring for de ting, han går og laver. Det er også derfor, at han er så eminent god til at sælge ideer og skaffe penge,« siger Henrik Roed.

Peter Buhl Jensen

Peter Buhl Jensen grundlagde i 2001 biotekselskabet TopoTarget, som var noteret på fondsbørsen i København frem til 2014, da det blev fusioneret med et fransk selskab. Siden har kræftforskeren rejst penge med selskabet Medical Prognosis Institute i København og altså i denne uge introduceret Oncology Venture på børsen på den anden side af Øresund.

21BUSZhang-Yang---bagside.jpg

Ny chance til kasseret medicin

Oncology Ventures forretnings­model består kort fortalt i, at selskabet vil give kasseret kræftmedicin en ekstra chance. Virksomhedens hemmelige »gen­oplivelsestrick« er den såkaldte drug response predictor­-teknologi, der blev opfundet af den danske matematikprofessor Steen Knudsen.

Med den teknologi i hånden vil Oncology Venture genoptage udviklingen af lægemiddel­kandidater, der tidligere har vist en vis effekt i forsøg uden dog at komme igennem myndig­hedernes nåleøje. Det handler om at påvise, at kuldsejlede kræft­lægemidler virker, hvis patientens kræft har særlige gener.

Peter Buhl Jensens livslange kamp mod cancer blev vakt, da hans far døde af blodkræft som 57-årig. Det var en tragedie for sønnen, der dengang studerede medicin på Københavns Universitet.

BM Den gartneruddannede kinesiske forsker Zhang Yang

»Efter at min far døde af cancer, blev jeg interesseret i kræftforskning og ville gerne være forsker. Jeg var blevet motiveret, og min drøm var at blive overlæge på en kræft­afdeling,« har Peter Buhl Jensen fortalt i et tidligere interview med Berlingske.

Og selvfølgelig nåede mekanikersønnen fra Horsens sit mål. Chefonkolog Henrik Roed mødte første gang Peter Buhl Jensen på et laboratorium på Finsen­instituttet, der dengang var centrum for kræftforskningen i Danmark. Senere blev Peter Buhl Jensen overlæge på samme afdeling. Helt efter planen, hvis man spørger Henrik Roed.

»Han begyndte jo allerede med at skrive en guldmedalje­afhandling på universitetet, hvilket var temmelig usædvanligt,« siger Henrik Roed.

På TDC Hosting datacenter i Valby er der tre store nedkølede s

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen