Berlingske Business

Fartglad kok uden sele

05BUSTorben-Klitbo.jpg
Torben Klitbo har formået at gøre Cofoco-restauranterne rentable. Andre dele af koncernen kører dog med røde tal. Arkivfoto: Scanpix

Der er fart på for Cofoco-bagmanden Torben Klitbo, der nu må se sin forretningspartner igennem syv år forlade koncernens mere risikofyldte projekter, som madiværksætteren konstant sætter i gang.

Han har selv beskrevet det som en sygdom, som ludomani. Torben Klitbos evige behov for at sætte nye projekter i verden. Han er som den maniske samler, der hele tiden må se sin konstante strøm af nye ideer gro og vokse. Han kan ikke lade en god idé ligge. Den skal lukkes ud, og han har efter eget udsagn ustandseligt ti ideer klar i hovedet.

I den nuværende samling kan han nu se og røre ved hele ni restauranter i København, fire takeawaysteder, et madmagasin, en konsulentforretning, catering, festlokaler, onlinebutik, en madudbringningstjeneste samt et storkøkken, der leverer færdigretter til supermarkeder og cafeer.

Han er idémanden bag restaurant- og madkoncernen Cofoco. Siden begyndelsen i 2006 har Cofoco sneget sig ind københavnernes bevidsthed, som den uformelle og billigere restaurantmulighed samt foretrukne takeawayleverandør.

Hans mission og dermed Cofocos mission er at levere »folkelig gastronomi«. Hovedingrediensen er værdi for pengene, og med det motto har han med alt hast udvidet og igen udvidet sine forretningsområder.

Det er gået stærkt, og bundlinjen i koncernens regnskab er ikke fulgt med. For Torben Klitbo er ikke en mand, der ser begrænsninger eller er meget for at bremse op.

»Jeg kan godt lide at køre uden sele. Der skal være en mulighed for, at jeg flyver ud gennem forruden. Jeg har det bedst med, at der er en risiko ved det, jeg gør. For jeg tror på, at hvis du har noget i klemme – hvis du er tvunget til at få succes – er der også større chance for, at det lykkes,« har han tidligere forklaret til Berlingske.

Den filosofi deler hans forretningspartner Christian Lytje dog ikke længere. De to medstiftere af Cofoco (Anders Aagaard, nu ejer af Madklubben, var ligeledes medstifter, men trak sig ud efter et år, red.) har drevet koncernen sammen siden begyndelsen i 2006 med Klitbo som den kreative kraft og Lytje som driftsmanden. Nu bliver selskaberne delt op, så Christian Lytje kun er aktiv i restaurationsdelen og ikke i de mange og lidt mere risikobetonede projekter, som Torben Klitbo ikke kan holde sig fra.

Torben Klitbo beskrives som en rigtig iværksætter, der aldrig giver op, og når tingene ikke helt kører, har han evnen til at sætte ny kurs.

Det, der tænder den hotel- og restaurationsuddannede Torben Klitbo, er, at tage det, som ikke fungerer, det som folk rynker på næsen af – og så prøve at lave det i god kvalitet.

Netop det har han forsøgt at gøre med takeawayforretningen, som nu er oppe på fire butikker rundt om i København, og han spår åbningen af mindst to til. Og så har han for få år siden kastet sin kærlighed på frostmarkedet.

Frosne færdigretter bliver sjældent sat i bås med mad af høj kvalitet, men den opfattelse vil Torben Klitbo gerne rykke ved. Han sælger frossen lasagne, gryderetter og supper fra en butik i Torvehallerne i København og gennem et samarbejde med Superbest.

Han kan ikke holde sig fra at rykke, når han ser en åbning. Allerede fra barnsben blev den indre købmand vækket, når han tilbragte tid i morfarens købmandsbutik i Broager i Sønderjylland. I gymnasiet var det guitarer, han istandsatte. Første skridt mod Cofoco-imperiet tog han for mere end ti år siden, da han stadig var kokkeelev.

Nytårsaften satte alle kokke typisk priserne op på »mad ud af huset«. Han gjorde det omvendte. Satte priserne ned, og på det andet år solgte han 2.800 nytårsmenuer. Han er fortsat med at lave nytårsmenuer og stiller sig i øvrigt selv bag gryderne hver eneste nytårsaften.

På kokkeskolen lærte han at gange med fem. Hvis han købte gulerødder for ti kroner, skal de sælges for 50. Men han tænkte, hvis du tager 25 kr. for dem, men sælger dobbelt så mange, så er det vel lige så godt. Tanken om volumen holder han fast ved den dag i dag.

Og her er vi tilbage til gastronomi til folket. Hvor der på de fleste af hans restauranter er tidsbegrænsninger på bordene, så flere gæster når igennem restauranten på en aften.

»Jeg vil hellere have 120 gæster, der hygger sig i løbet af en aften, frem for 20 der får en sublim oplevelse.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen