Berlingske Business
16:47Domino's lader danske pizzarestauranter gå konkurs

Den glade giver af million-konvolutter

Billede
Direktøren for SMB, Ole Kring, er glad og stolt over gårdagens salg på over en halv milliard kroner. (Foto: Søren Bidstrup)

I år 2000 søsatte han virksomheden Scandinavian Micro Biodevices, SMB. Tirsdag blev den solgt for over en halv milliard kroner, og Ole, der også hedder Kring, er blevet forgyldt sammen med de ansatte, som ejede 20 procent af selskabet.

»Det var selvfølgelig en stor dag i går tirsdag, red.), især da der blev delt konvolutter ud til medarbejderne. Der var et par, der blev millionærer. Fantastisk.«

Ole Kring er en glad mand.

I går (tirsdag, red.) var da også en festdag for ingeniørvirksomheden i Farum, der blev solgt til den amerikanske farmaprodukt gigant, Zoetis, for 536 millioner kroner.

»Vi fik, hvad vi forventede og lidt mere til, må jeg nok sige,« lyder det fra den tilfredse direktør.

Da Scandinavian Micro Biodevices ApS (SMB) tilbage i 2007 blev forsøgt udflyttet til Skotland, sagde medarbejderne nej for i stedet at opkøbe virksomheden selv, derfor blev der i går delt konvulutter ud i Farum. Store dele af firmaet blev siden købt af to store venture-kapitalselskaber.

Virksomheden er over de seneste år blevet innovationsleder inden for det, der hedder Lab-on-a-chip diagnostisk-produkter til den veterinære industri. SMB producerer et instrument, der gør, at man kan tjekke dyrs blodprøver med det uden først at skulle have prøven forbi et laboratorium. Det har givet virksomheden en gennemsnitlig årlig vækst i omsætningen på mere end 30 procent siden 2009.

»Vi har bevaret start up-ånden«

Selv om SMB har haft vokseværk over de senere år, fremhæver direktøren det unikke i, at virksomheden stadigvæk føles ung og frisk.

»Vi har formået at bevare den der start up-ånd, der betyder, at alle bliver lidt længere og løber lidt hurtigere, hvis vi skal have noget nyt på markedet for eksempel,« siger Ole Kring. Han understreger, at det er noget, han mener, at samfundet bør støtte meget mere op omkring, hvorfor han også selv giver tilbage til iværksættermiljøet som rådgiver.

»Jeg mener, at vi som samfund skal holde op med at diskutere, hvordan vi fordeler småkagen og i stedet koncentrere os om, hvordan vi bygger lagkagen,« siger Ole Kring.

Global muskel

Salget af SMB har været halvandet år undervejs, og det har været en proces, der har trukket tænder ud:

»Vi plejede at sige, at vi var i Q&A-dungeon, hvor vi bare sad og besvarede spørgsmål som interesserede købere måtte have. På skrift naturligvis,« siger Ole Kring.

Han forklarer videre, at det føltes som om, SMB var alt for lille, når de stod i London og pitchede for store internationale investeringsbanker. Men det holdt, og målet for såvel SMB som de nye ejere i Zoetis er, at SMB skal blive en global muskel inden for diagnostikområdet. Det betyder også, at der snart bliver pladsmangel i Farum.

»Vi satser på, at vi meget snart skal til at udvide både på kvadratmeterne og på medarbejderne,« forklarer direktøren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen