Berlingske Business
17:42

Usund konkurrence på pensioner

RB PLUS PFS Spar penge med en aldersopsparing
Arkivfoto: Pension. Foto:

Hvor afkastet objektivitet set er det parameter, der er og bliver det største værdi­skabelsesparameter i en pensions­ordning, så er det fortsat de meget synlige omkostninger, der kommer i fokus.

Konkurrencen på firmapensionsmarkedet bliver stadig intensiveret. Og konkurrenceparametrene har tilsyneladende ikke ændret sig markant henover de seneste fem-syv år. For hvor afkastet objektivitet set er det parameter, der er og bliver det største værdi­skabelsesparameter i en pensions­ordning, så er det fortsat de meget synlige omkostninger, der kommer i fokus. Det har man senest set et tydeligt bevis på henover første del af 2016, hvor Nordea Liv og Pension har vundet flere meget store firmaordninger fra PFA, på trods af at Nordea Liv og Pension har været den dårligst performende udbyder i de første tre kvartaler af 2016, samt at PFA historisk har klaret det bedst.

Omkostningerne kan lidt forsimplet opdeles i tre. Det drejer sig om administrationsomkostninger, om investeringsomkostninger og prisen for de forsikringerne som den enkelte medarbejder er omfattet af. På sidstnævnte parameter har konkurrencen været benhård, og selskaberne har i konkurrencen været nødsaget til at stikke dybt. Så dybt, at der for enkelte selskaber er styrtblødende sår, som umiddelbart er svære at få styr på. Eksempelvis har landets største pensionskasse PFA alene i de første tre kvartaler af 2016 haft et underskud på den del af forretningen, kaldet syge­ulykke eller SUL, på hele 700 mio. kr. ­Det er meget, når den samlede egenkapital er fire-fem mia. kr.

Mange andre selskaber har samme problemer, selv om det slet ikke er på niveau med PFAs.

03BUS20161202-115524-3-1251.jpg

Det er velkendt og også kommunikeret klart af selskaberne, at administrationsforretningen ikke isoleret set giver ind­tjening. Flere steder nærmer de helt store firmapensionsordninger sig en administrationsprocent på 0 kr. Det er umiddelbart gratis. Og med et stort underskud på forsikringsdelen er der alene investeringsomkostningerne tilbage som en væsentlig indtægtskilde i de nye produkter baseret på markedsrente. Så selskaberne har indtil nu kunnet hente det tabte hjem på gyngerne, som de har sat til på karrusellerne. Og mere til. For på trods af underskud­dene på forsikringsforretningen er der fortsat pænt overskud i selskaberne. Men kommende EU-regulering og krav om transparens forventes at vil sætte yderligere pres på dette indtægtsparameter – hvor worst case kan ende med et forbud mod formidlingsprovisioner.

Vejen ud

Så det store spørgsmål i branchen er hvordan der bliver skabt balance på forsikringsdelen. Umiddelbart er der to håndtag. Enten at sætte præmierne op eller få udbetalingerne ned.

Flere selskaber har det seneste år forhøjet præmierne for forsikringerne eller varslet forhøjelser. Udfordringen er dog, at virksomhederne og medarbejderne er vænnet til, at prisniveauet løbende er sat ned. Sammen med administrationsomkostningerne. Og hvor nedsættelsen af administrations­omkostningerne i høj grad afspejles af den stigende digitalisering og effektivisering i selskaberne, så er problemet på forsikringsdækningerne, at her handler det konkret om de penge, som den ansatte modtager i tilfælde af erhvervsudygtighed. Som en slags erstatning af lønnen i forbindelse med sygdom eller ulykke. Og her er udbetalingerne ikke blevet mindre. Snarere tværtimod. Dels er det offentliges dækning blevet dårligere, dels kan der konstateres endnu flere udbetalinger som følge af stress og stressrelaterede sygdomme.

pfa

Nogle selskaber har – med udsigt til at håndtaget med præmieforhøjelser kan være svært at skrue på – set sig nødsaget til også at stramme op på forsikrings- og udbetalingsbestemmelser, og nogen går skridtet videre med at rådgive til kun at forsikre sig på et minimumsniveau, altså rådgive til at være underforsikret. Altså et ringere produkt og utilstrækkelig forsikring. Her har særlig PFA været hårde i deres stramninger med både at introducere ringere produkter og til dyrere priser. Nordea har på linje med Topdanmark forringet adgangsbetingelserne, og det fører til, at syge medarbejdere »falder mellem to stole« og havner i en situation uden forsikringsdækning. Udfordringen kan blive, at for mange bliver utilfredse, og det kan betyde flere skuffede forventninger. Det kan igen betyde flere sager, der bliver båret til det fælles forsikringsankenævn, hvor den almindelige borger vil have deres sag prøvet.

Men der findes også en tredje vej. En vej der hedder skades­begrænsningsstrategi. Eller forebyggelse. Hvor skades­forsikringsselskaberne har investeret massivt i forskning og tiltag for at begrænse skader, så har liv- og pensions­selskaberne indtil nu ikke været på samme niveau. Udfordringen er, at der er tale om en investering, der ikke tjener sig hjem lige nu og her. Det er måske derfor, at der i branchen udvikles i forskellig retning. PFA har stort set nedlagt sin strategiske forebyggelses- og sundhedsafdeling i løbet af andet halvår 2016, hvor Skandia, SEB og Danica på den anden side investerer i skadesforebyggelse.

Pensionsopsparerne kan være glade for den fri konkurrence. Det fører til lavere priser. Lavere priser betyder højere pension. Så i og for sig må det være selskabernes problem. Og dog. Som virksomhed og pensionsopsparer skal man sikre sig, at man ikke får ringere vilkår, så det bliver de syge, der betaler gildet.

26BUSPensionist-194839.jpg

De er ikke de eneste, der tilsyneladende betaler for konkurrencen. I eksempelvis SEB og Danica er det aktionærerne og egenkapitalen, der må betale, når underskuddet skal dækkes. Det er lige til. Det må være ejernes problem.

I Nordea Liv og Pension bliver underskuddet på forsikringerne tilsyneladende betalt af også de gamle kunder, der har deres opsparing i gennemsnitsrente via de såkaldte rentegrupper. Og i PFA er det de gamle kunder, der kommer til at betale via kundekapital og ultra lave kontorenter, da det gigantiske underskud på forsikringerne direkte kan tørres af på kundekapitalen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen