Berlingske Business
09:34Coloplast gør klar til nye opkøb og investeringer

Unge kvinder længst bagud med pension

pension
Især yngre kvinder sakker langt bagud med pensionsopsparing i forhold til mændene. Derfor opfordrer privatøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea kvinderne til at dele barslen med børnenes far, droppe deltid, vælge »mandefag« og dermed få bedre løn og bedre pension. Foto:

Især de yngre kvinders pensionsopsparing halter langt efter mændenes, og dermed er der risiko for, at forskellen bliver endnu større, når de er blevet pensionister.

Unge kvinder har udsigt til at blive langt fattigere pensionister end jævnaldrende mænd. Og de har faktisk også udsigt til at blive fattigere i forhold til mænd end de ældre kvinder.

Det viser en analyse, som brancheforeningen Forsikring & Pension har foretaget og vil bruge til at gøre opmærksom på, at spørgs­målet om pension bør have mere opmærksomhed – især fra de yngre kvinder. De 40-åriges pensionsopsparing udgør nemlig kun 77 pct. af de 40-årige mænds pensionsopsparinger. For de 60-årige kvinder er opsparingerne knap 83 pct. så store som mændenes.

Der er en logisk forklaring på forskellen, men med renters rente vil forskellen øges over ­livet, medmindre de yngre kvinder reagerer.

»Kvinder var relativt bedre stillet tidligere, da mændene ikke sparede så meget op. Nu ser vi, at mænds arbejdsmarkedspensioner er ved at modnes, og så overhaler de kvinderne, fordi skævhederne i indkomsterne slår fuldt igennem,« siger underdirektør Anne Seiersen fra F&P.

senior woman hand putting money to piggy bank

Privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank påpeger også, at 40-årige kvinder vil have brugt en større andel af deres ­arbejdsliv på barsel end 50 årige kvinder, ligesom hun vurderer, at kvinder kommer senere ud på arbejdsmarkedet end mænd, da der ­eksempelvis er flere akademikerkvinder og flere håndværkermænd.

»Men i sidste ende er den altoverskyggende forklaring på, at mænd har større pensions­opsparinger end kvinder, at mænd simpelthen tjener mere end kvinder. Samtidig er de flere år på arbejdsmarkedet og arbejder flere timer. Derfor ser vi, at selv om mænd og kvinder betaler lige meget ind i procent af deres indkomst, står mændene med en større pose penge i hånden, når de rammer pensionsalderen. Og ikke nok med det betyder en ­højere levealder for kvinder end mænd, at kvindernes pensionsopsparinger skal række længere,« siger hun.

Adfærdsjustering nødvendig

Privatøkonom Ann Lehmann Erichsen fra ­Nordea peger på, at kvinder skal justere deres adfærd for at blive lige så godt polstrede til ­alderdommen som mænd.

»Adfærd, adfærd og atter adfærd er det helt store problem. Kvinder skal altså være bedre til at dele barslen med børnenes far, droppe deltid og vælge lidt flere af de traditionelle mandefag til som for eksempel ingeniør og matematik. Så får de bedre løn og dermed automatisk bedre pension. Og så »slipper« de egentlig for at tænke så meget over pension. Det hjælper jo et fedt at interessere sig for pension, hvis lønnen er mager. Så er der ikke meget at spare op af,« påpeger hun.

Depressed man lying on table. Pension savings in jar in front.

Louise Aggerstrøm Hansens trøst til kvinderne er, at forskellene mellem mænd og kvinder godt kan se voldsomme ud. Men den bliver mindsket af de offentlige pensioner, fordi mændenes større pensionsopsparinger medfører hårdere modregning i tillægsydelserne.

Anne Seiersen opfordrer den enkelte familie til at finde ud af, hvordan den indretter sig med orlov og deltid – men at den også over­vejer konsekvenserne for pensionsopsparingen.

De fleste pensionsopsparinger giver mulighed for at indbetale ekstra til den, der har været på orlov, og F&P vil have danskerne til at bruge den ekstra time, når Danmark går fra vinter- til sommertid, til at få kigget pensionen efter i sømmene.

Pensionsbranchen holder derfor søndags­åbent på dagen, 30. oktober.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen