Berlingske Business

Tusinder af pensionskunder går glip af formuer

af
Det er langtfra alle pensionskunder, der har mulighed for at få deres andel af garantireserverne med, hvis de vil skifte fra en pension med garanti til en mere moderne pension til markedsrente. Garanti-reserverne har ellers aldrig været mere værd. Foto:

Det er langtfra alle pensionskunder, der har mulighed for at få deres andel af garantireserverne med, hvis de vil skifte fra en pension med garanti til en mere moderne pension til markedsrente. Garanti-reserverne har ellers aldrig været mere værd.

Masser af pensionskunder må kigge langt efter deres andel af de fælles pengekasser, hvis de vil skifte en pensionsordning med garanti ud med en mere moderne pensionstype til markedsrente. Dermed går de ifølge pensionsmægler og aktuar Jørgen Svendsen glip af en historisk lukrativ mulighed.

Selskaber som AP Pension, Alm. Brand, Topdanmark og Nordea Liv & Pension tilbyder i fremtiden slet ikke deres kunder at få deres andel af reserverne med for at give afkald på garantierne. Det er kun landets to største pensionsselskaber, PFA Pension og Danica Pension, som giver kunderne muligheden for at gå fra gennemsnitsrente til markedsrente og få en ekstra bonus med.

09BUSTusindkronesedler.jpg

De fælles pengekasser er bygget op, for at pensionsselskaberne har penge nok til at leve op til garantierne til kunderne. Pengene fra de fælles kasser er typisk placeret i obligationer. Og i takt med at renten er faldet til et historisk lavt niveau, er kursen på obligationerne tilsvarende høj og kundernes fælles opsparing historisk meget værd.

Det gør, at det netop nu kan være en fordel for kunderne at skifte fra deres gamle pensioner med garantier til de nye markedsrenter. Og så meget desto mere ærgerligt er det for de kunder, der slet ikke har fået muligheden for at få deres andel af de fælles kasser med, hvis de vil skifte pensionstype, mener Jørgen Svendsen.

»Det værste er, at selskaberne ikke er kommet ud over stepperne, mens tidspunktet var optimalt. Kunderne er stavnsbundne i de gamle systemer med lav kontorente, mens aktierne er kørt derudad. Nu begynder renten at røre på sig, og så kan bonussen hurtigt blive mindre,« siger Jørgen Svendsen, som roser de to største selskaber på markedet for at være længst fremme med tilbuddet om at få sin andel af reserverne med.

Uafhængig økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg er enig i, at alle pensionskunder bør have chancen for at gå over til markedsrente og få en del af reserverne med.

»Det interessante er, at hvis selskaberne ikke tilbyder denne bonus til nogen som helst, og alle kunderne går ud af garantierne, hvem skal så have de sidste penge fra reserverne,« spørger Kim Valentin.

Han påpeger dog, at kunderne ikke blindt skal opgive deres garantier, selv om de får en ekstra pose penge med.

09BUSPix-penge.jpg

Ved at gå over til den nye type pension med markedsrente får kunderne mulighed for at få et højere afkast, fordi en større del af deres opsparing kan investeres i aktier. Omvendt tager de også selv hele risikoen. Dermed er det ikke sikkert, at det for alle kunderne kan betale sig at lave skiftet til markedsrente. Det afhænger i høj grad af, i hvilket omfang den enkelte gerne vil have en sikkerhed knyttet til vedkommendes pension.

Fra både Nordea Liv & Pension og AP Pension lyder, at selskaberne tidligere har givet kunderne muligheden. Nordea havde et åbent vindue i halvandet år frem til udgangen af september 2014. Og selskabet ønsker ikke at spørge kunderne om det samme igen. Hertil kommer, at selv om garantierne er meget værd på grund af den lave rente, så er aktiekurserne også meget høje i øjeblikket. Det kan ifølge Nordea gøre et skift til markedsrente med flere pensionskroner sat i aktier til en risikabel manøvre, hvis aktiekurserne falder.

Hos AP Pension fortæller adm. direktør Søren Dal Thomsen, at omkring 20 pct. af selskabets kunder lagde om, da de fik buddet for halvandet år siden.

»Vi vil gerne give kunderne muligheden igen og overvejer, hvordan vi skal gøre det. Vores udfordring er, at der ikke er nogen, som efterspørger det. Det kan undre, hvorfor der ikke er flere, som gør det. Det, vi har fået at vide, er, at kunderne er glade for de garantier, de har. Det giver noget tryghed, og ved siden af har de en opsparing med flere aktier. Derved mener kunderne, at de har et godt miks,« siger Søren Dal Thomsen.

Topdanmark

De mange garantier til kunderne blev givet i 1980erne og op gennem 1990erne. Dengang var renten højere, og det var ikke noget problem for selskaberne at love kunderne en gennemsnitsrente på op til over fire pct.

Siden er renten som bekendt dykket, og garantierne er begyndt at lægge hårdt pres på pensionsselskabernes reserver. Derfor blev der lagt politisk pres på pensionsselskaber for at få dem til at give tilbuddet om, at kunderne kunne gå over til markedsrenterne og få en bonus med svarende til værdien af deres garanti. På den måde slipper selskaberne for belastningen af garantierne, men et selskab som Topdanmark oplyser, at garantierne ikke længere er et problem, fordi kunderne er delt op i forskellige grupper med forskellige niveauer af garanti. Selskabet tilbyder derfor ikke kunderne at få en bonus med, hvis de siger farvel til deres garantier.

»Selvfølgelig er det sådan, at jo mindre forpligtelse, jo mere komfortabelt er det. Men vi har kapital nok til at drive den forretning, vi er sat i verden for, og som vi har aftalt med vores kunder,« siger Brian Rothemejer Jacobsen, adm. direktør i Topdanmark Livsforsikring, der i lighed med AP og Nordea ikke ser den store lyst blandt selskabets kunder til at gå over til markedsrente.

»Man hører om horrible høje merværdier, man får med over, og det er jo typisk på de høje garantier. Men når man så taler med folk, så kan de godt se, at sådan en garanti på 4,5 pct. er rigtigt meget værd at beholde,« siger Brian Rothemejer Jacobsen, som påpeger, at Topdanmark i 2015 giver ti pct. til de høje garantier.

Pensionister

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen