Berlingske Business

Swapaftaler redder vores pensioner

14BUSDal-citat.jpg
»Vi har masser af swapaftaler til renteafdækning. Vi har jo den modsatte interesse af f.eks. en andelsboligforening – de vil gerne betale en fast rente, og vi vil gerne modtage en fast rente til at afdække vores forpligtelser,« forklarer AP Pensions direktør, Søren Dal. Arkivoto: Søren Bidstrup

Mens swapaftaler har lagt adskillige andelsboligforeningers økonomi i ruiner, så har de samtidig reddet værdien af danskernes pensionsopsparinger over de seneste ti år.

Swapaftaler er nok et af de mest forhadte bankprodukter især blandt andelsboligforeninger, der på grund af de omstridte aftaler har set værdien af deres boliger styrtdykke. Men swapaftaler er helt centrale i pensionssektoren, som skal bruge dem til at garantere vores pensioner langt ud i fremtiden. Pensionssektoren kan ved hjælp af swapaftaler forsikre sig mod, at renteudviklingen udhuler garantier for et bestemt afkast.

Således har ATP og de fleste større og mindre pensionsselskaber og -kasser siden årtusindskiftet brugt masser af swapaftaler til at understøtte de garantier for en pension af en given størrelse, de fleste danskere har fået.

Albert Christensen har politianmeldt Nykredit i swapsag

Pensionssektoren begyndte for alvor at indgå swapaftaler i forbindelse med en regelændring fra Finanstilsynet. Den betød, at pensionsforvalterne skulle begynde at opgøre deres forpligtelser til markedsværdien.

Og det betød igen, at den faldende rente fik løfterne om en bestemt pension langt ude i fremtiden til tusindvis af kunder vejede tungere og tungere, fordi det blev sværere at opnå et sikkert afkast hen over så lang en periode.

Med andre ord gjorde det jagten på et stabilt afkast over meget lange perioder meget efterspurgt.

11BUSChristian-Schwarz-Hans.jpg

»Især efter finanskrisen var der mangel på nogle, der ville betale den lange faste rente. Og samtidig var det meget efterspurgt fra købersiden. Så for eksempel 30-årige statsobligationer og lange swapaftaler blev revet væk. Men alle, der har lavet lange aftaler, har tabt,« siger adm. direktør i AP Pension Søren Dal.

Tabene for dem, der stod i den anden ende af swapaftalerne, ramte både staten med dens lange statsobligationer, og andelsboligforeninger, der i mange tilfælde indgik aftaler om at betale en fast rente over 30 år. I takt med, at markedsrenterne faldt, blev værdien af at være bundet til at betale en fast rente negativ. Det giver swapaftalerne en negativ værdi, der skal tælles med i regnskaberne.

Men på den anden side af systemet kunne købere af en modstående swap glæde sig over at modtage den faste rente, mens markedsrenterne faldt. Især når den faste rente sikrede de løfter om et fast afkast, som tusinder af danskere har knyttet til deres pensionsopsparinger.

»Vi har masser af swapaftaler til renteafdækning. Vi har jo den modsatte interesse af f.eks. en andelsboligforening – de vil gerne betale en fast rente, og vi vil gerne modtage en fast rente til at afdække vores forpligtelser,« forklarer Søren Dal.

Swap retssag

Der er tale om to forskellige swapaftaler. Først indgår banken en swapaftale med f.eks. en andelsboligforening eller en landmand, som gerne vil bytte deres variable renter på deres flekslån med en aftale om at betale en fast rente.

Derefter indgår banken en anden swapaftale med f.eks. et pensionsselskab, om at banken betaler den faste rente, mod at pensionsselskabet betaler den variable rente. Der er ingen direkte forbindelse mellem de to swapaftaler, og f.eks. en økonomisk kæmpe som ATP indgår meget store swapaftaler i både ind- og udland, som hver især kan være modsvaret af hundreder af mindre swapaftaler med modsat fortegn.

Nykredit

Efter regelændringerne ved årtusindskiftet var ATP faktisk nødt til at søge til udlandet for at finde swapaftaler af en passende mængde og størrelse. Men på nuværende tidspunkt indeholder ATPs samlede afdækning af garantier 15 procent danske swaps, 35 procent swaps i euro, 25 procent danske statsobligationer samt 25 procent tyske statsobligationer.

ATP er meget præcis med at afdække sine forpligtelser over for kunderne, og i 2014 blev resultatet af de samlede afdækninger på 112 milliarder kroner, mens rentefaldet bevirkede en ændring i de garanterede ydelser på kun 0,8 milliard kroner mere. Og målet er at afdække forpligtelserne så nøjagtigt som muligt.

»Renteswaps har været med til at muliggøre, at ATP kunne afdække de pensionsforpligtelser, vi har over for medlemmerne mange år frem i tiden. Det er et smidigt og ikke mindst billigt produkt til gavn for administrationsomkostningerne og dermed medlemmerne,« siger underdirektør Jan Ritter fra ATP.

Reviewing financial figure

Havde ATP haft de samme muligheder for at sikre medlemmernes pensioner, hvis ATP skulle se bort fra swapaftaler?

»Formodentlig ikke. Muligheden for renteswap-aftaler har primært givet os et rigtigt godt værktøj mere i kassen, når vi afdækker vores pensionsgarantier«.

Renten er siden 2004 faldet markant, og en swap blev på daværende tidspunkt eksempelvis indgået med en fast betaling på fem procent, mens den anden part skulle betale den gældende variable rente. I dag udløser swappen stadig fem procent til modtageren, mens den variable markedsrente er tæt på nul.

Lund Poulsen swap sag

Værdien af swappen afspejler værdien af en fast rente på fem procent til modtageren – samt den modsatte, negative værdi for den, der skal betale den faste rente på trods af rentefaldet.

I et tænkt eksempel er en 30-årig swapaftale på 100 kroner indgået i 2005 groft sagt 50 kroner mere værd i dag for den, der modtager den faste rente. Modsat er værdien negativ for betaleren af den faste rente.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen