Berlingske Business

PFAs væksteventyr koster kunder langt mere end antaget

PFA bygningen Marina Park
PFA bygningen Marina Park Foto:

Omfordeling af pensionspenge fra gamle PFA-kunder til nye er langt større end hidtil antaget. Beregninger tyder på, at PFAs vækst over de senere år har kostet de gamle kunder 1,6 mia. kroner. PFA er kun blevet tvunget til at tilbageføre 850 mio. kr.

De senere års voldsomme vækst hos landets største pensionsselskab PFA Pension har kostet langt flere penge for selskabets gamle kunder end først antaget. Fra 2002 og frem er der gået omkring 1.6 mia. kroner fra de gamle til de nye kunder. Det er næsten dobbelt så meget, som tidligere har været fremme, efter PFA af myndighederne blev tvunget til at rette ind efter krav om, at ingen pensionskunder må betale til andre kunders opsparing.

Pengene er brugt til at give gyldne løfter til nye kunder, og det har i høj grad været en del af grundlaget bag den solide fremgang og dominerende markedsposition, som PFA har. De gamle kunder er defineret som dem, der har været i PFA frem til 2002.

Spørgsmålet er, om det endnu en gang er den store pengetank betalt af de gamle kunder i form af den kollektive kundekapital, som er i spil. Den er på op mod 16 mia. kr. Og sagen er meget principiel, fordi PFA tidligere har fået en afgørelse i Erhvervsankenævnet mod sig. Den siger, at PFA har brugt 850 mio. kr. af de gamle kunders penge til at give rabatter på forsikringspræmier til nye kunder. De penge skal PFA føre tilbage til den kollektive kundekapital.

PFA Pensinos hovedsæde ved Nordhavn i København.

PFA Pension logo i København.

Men som Berlingske Business tidligere har afdækket, har PFA ligeledes brugt pengene fra den kollektive kundekapital til at lokke nye store firmakunder inden for i folden ved at love deres medarbejdere et unormalt højt afkast på den del af deres pensionsopsparing, som er individuel kundekapital. Løfterne er et afkast på den individuelle kundekapital på 20 pct. pr. år og PFA har brugt midler fra den kollektive kundekapital for at leve op til de garantier.

Beløb en del større

Ifølge beregninger som Berlingske Business har lavet med hjælp fra ekspertkilder, har PFA brugt 750 mio. kr. over årene fra den kollektive kundekapital for at kunne give de nye kunder den lovede forrentning af deres individuelle kundekapital. Derved bliver det samlede beløb, som er taget fra den kollektive kundekapital og givet til de nye kunder, en del større end tidligere beskrevet. Og beløbet vil vokse over tid, fordi de garantier, som PFA har givet på den individuelle kundekapital, rækker flere år frem i tiden.

Forbrugerrådet Tænk kalder det rystende.

»Det er været en dyr vækst for de eksisterende kunder, hvis regnestykket holder. Pengene kommer ikke ned fra himlen. Det er jo ikke et selvstændigt mål for en kunde, at selskabet vokser. Det, der er målet for den enkelte, er, at vedkommendes pension stiger. Der kommer ikke noget tilbage til de gamle kunder, bare fordi PFA vokser,« siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen, der mener, at PFA bør stoppe praksis med at bruge den kollektive kundekapital.

Ikke eksakt videnskab

»Man kan sætte spørgsmåltegn ved den omfordelingsteknik, som PFA bruger. Det er en gylden regel, at man får afkast i forhold til det, man bidrager med. Hvis det her forsætter i al uendelighed bliver de nuværende nye kunder også gamle. Pension er svært nok i forvejen, men det her har den enkelte kunde ikke en jordisk chance for at finde ud af,« siger Morten Bruun Pedersen.

Den kollektive kundekapital blev dannet tilbage i 2002, da PFA overførte 4,8 mia. kr. fra egenkapitalen til den nye pengetank, som retteligt hedder det langhårede navn »kollektive særlige bonushensættelser«. Den store pengetank er hen over årene vokset ganske betydeligt.

Den individuelle kundekapital er på fem pct. af kundernes indbetaling og svarer i princippet til at have en aktie eller et garantbevis i den bank eller sparekasse, som man er kunde i. For hver gang en PFA-kunde har indbetalt en mio. kr. til sin pension i PFA, er de 50.000 kr, gået til vedkommendes individuelle kundekapital.

Det er de penge, som PFA i en række firmaaftaler har lovet at give et afkast på 20 pct. Det afkast har PFA ikke kunnet skaffe ved at investere pengene i aktier og obligationer.

I beregningerne af hvad afkastet har kostet PFA, har vi set på forskellen mellem, hvad PFA har kunnet skaffe af afkast på markedet og hvad selskabet har givet i forrentning på den individuelle kundekapital. Direktør i Willis Søren Andersen er enig i, at det beløb, som i PFA er gået fra de gamle til de nye kunder nemt kan være større end de 850 mio. kr., som der ligger i kendelsen fra Erhvervsankenævnet.

»Det her spørgsmål er utroligt vigtigt, fordi det er afgørende for de enkelte pensionsopsparere og størrelsen af den pension, som de ender med at få udbetalt. Og der er ingen tvivl om, at det er et anseligt beløb, der er gået fra de gamle til de nye kunder i PFA. Det er svært at sige, hvad det eksakte beløb er. Det kan kun PFA fortælle. Men det afgørende er, hvad der er rimeligt. Det er formentlig en fordel for de gamle kunder, at der kommer nye ind, men hvor går grænsen? Det er ikke en eksakt videnskab, og det er utroligt svært at sætte to streger under« siger Søren Andersen.

Det er sigende for den enorme kompleksitet i PFAs system, at landets bedste aktuarer ikke er enige om konsekvenserne af det. Uafhængig rådgiver og aktuar Jørgen Svendsen mener, at fordelen for kunderne ved at få Kundekapital, der er tilknyttet den enkelte opsparing overskygger problemet med omfordeling.

Men han mener, at PFA begik en stor fejl ved at flytte pengene væk fra egenkapitalen, hvor selskabet frit kan disponere over dem og uddele dem efter behov.

»I princippet havde det været bedre at lade dem forblive som egenkapital. Fordi som egenkapital kan du fordele dem, som du har lyst,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen