Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

PFA bruger kæmpeformue på at lokke nye kunder til

09BUSPix-PFA.jpg
PFAs garanti om, at såkaldt kundekapital er sikret et afkast på 20 procent vækker undren og mødes af skeptiske kommentarer fra forsikringsmæglere og en uafhængig økonomisk rådgiver. Foto: Nils Meilvang Foto:

Landets største pensionsselskab tilbyder i en række kundeaftaler til nye kunder, at de får en særlig garanti på 20 procent på en del af deres pensionsformue. PFA afviser, at fremgangsmåden er i strid med Finanstilsynets påbud.

Det er en gigantisk formue og pengetank, landets største pensionsselskab PFA Pension vil bruge til at lokke endnu flere nye kunder til. PFA har næsten 16 milliarder kroner stående i den særlige, kollektive kundekapital, og den skal nu strøs ud over både nye og gamle kunder.

Det skal være med til at fastholde det vækstridt, som PFA har været igennem i de senere år. Det sker efter, at PFA har vundet halvdelen af udbuddene over store kommercielle pensionsselskaber gennem de senere år.

Det er en væsentlig årsag til, at PFA er vokset ganske betydeligt, og PFA har i dag en pengetank på 400 milliarder pensionskroner, som selskabet forvalter. Det er en fremgang på 60 procent i forhold til 2009, og PFA står i dag som landets suverænt største selskab. En vækst, som den nu afgåede administrerende direktør Henrik Heideby har sat sine tydelige aftryk på.

Så meget er PFA vokset. Se grafikken her.

Torsdag PFA

Et af lokkemidlerne har været at tilbyde en bestemt forrentning på en vis del af kundernes pension. Hver gang en medarbejder hos en af firmakunderne betaler 100 kroner ind i pension, bliver de fem kroner svarende til fem procent lavet om til individuel kundekapital. Det svarer i princippet til at have eksempelvis et garantbevis eller en aktie i den sparekasse eller bank, hvor man er kunde.

Herefter har PFA lovet virksomhederne, at deres medarbejdere får et afkast på 20 procent på den individuelle kundekapital. Senest har PFA vundet Hovedorganisationen af Officerer (HOD) i december sidste år. Det skete med en helt særlig garanti fra PFA:

»PFA har i forbindelse med forhandlingerne med HOD garanteret et afkast fra PFA Kundekapital i 2014, 2015 og 2016 på mindst 20 procent.«

Charlotte Mandrup

Praksissen med de lovede garantier til nye kunder har længe undret i pensionsbranchen ved lignende aftaler, for så stor en forrentning får man ikke umiddelbart på aktiemarkederne, så pengene til at give det solide afkast skal komme et andet sted fra.

PFA oplyser, at afkastet på kundekapitalen fastsættes år for år af PFAs bestyrelse og siden 2004 har givet en forrentning på 20 procent.

Her har anklagen lydt på, at PFA bruger den formue, som gamle kunder har været med til at opbygge, til at betale for forrentningen til de nye kunder. Ifølge forsikringsmæglerne var det lovede afkast på de 20 procent nemlig ikke noget, nye firmakunder fik per automatik. Det var kun de større kunder, som fik det, og det blev heller ikke givet til de gamle kunder.

18BUSJon-Johnsen.jpg

Kritikken bliver afvist af koncerndirektør i PFA, Lars Ellehave-Andersen:

»Vi giver nøjagtig den samme forrentning til de gamle som til de nye kunder. Det er den forpligtelse, der er lavet i forhold til Finanstilsynet. Hele kernen i vores forretningsmodel er, at alt overskud skal tilbage til kunderne. Tilbage i 2001 forærede PFA 4,8 milliarder kroner fra egenkapital til kollektiv kunde-kapital. Det er i dag vokset til 15,6 milliarder kroner. Det er de penge, der er til at forrente den individuelle kundekapital, så vi siger til kunderne, at deres indeståender i individuel kundekapital får de 20 procent i forrentning af,« siger Lars Ellehave-Andersen, der fremhæver, at der er penge nok at tage af.

»Al den værdi her, som i de andre selskaber går til aktionærerne, bliver samlet op hos os og givet til kunderne i form af kundekapital. Det er sådan, at nogle nye kunder ikke er bekendt med vores forretningsmodel. Og de er ikke bekendt med, at vi i gennemsnit siden 2004 har givet en forrentning på 20 procent. Derfor fortæller vi dem, at de er garanteret 20 procent. Men de eksisterende kunder er også garanteret 20 procent,« siger Lars Ellehave-Andersen.

PFA er i modsætning til de to store konkurrenter Danica Pension og Nordea Liv & Pension ejet af kunderne. Selskaber var i begyndelsen af dette årtusinde i voldsomme problemer på grund af rekordstore kursfald i kølvandet på terrorangrebet på World Trade Center i New York. Herefter blev begrebet kundekapital skabt.

18BUSHenrik-Heideby.jpg

Det har hele tiden været meningen, at pengene skal sendes tilbage til kunderne på den ene eller den anden måde. Men finanssektorens vagthund i form af Finanstilsynet har bestemt ikke altid været tilfreds med den fremgangsmåde, som PFA har brugt i den sammenhæng. Når virksomheder laver pensionsordninger for deres medarbejdere, følger der en række forsikringer med. Blandt andet livsforsikring og forsirking mod tab af erhvervsevne.

Her har Finanstilsynet afvist, at PFA må bruge den kollektive kundekapital til at sænke priserne på forsikringerne for nogle af kunderne. Det var at bruge de gamle kunders penge til at få nye inden for i folden.

Afgørelsen fra Finanstilsynet kom i sommeren 2013.

Kun to uger efter besluttede en enig bestyrelse i PFA Pension at anke sagen. Påbuddet fra Finanstilsynet går på, at PFA ikke må tage fra den kollektive kundekapital, når der skal gives tilbud til nye kunder. Samtidig skal PFA tilbageføre de midler, der er blevet brugt til at finansiere rabatten.

I regnskabet for 2013 har PFA afsat omkring 850 millioner kroner til, hvis det ender med, at selskabet taber sagen.

Finanstilsynet ønsker p.t. ikke at kommentere, om PFAs praksis med at give garantier til nye kunder er en overtrædelse af det allerede givne påbud til PFA.

Bylinefoto: Jens Christian Hansen.

Hos de to forsikringsmæglere Willis og Aon er man overraskede over, at PFA nu vil give løfte om de 20 procent i afkast til alle kunder med individuel kundekapital. De kalder det begge for en god nyhed for pensionsopsparerne.

Samtidig vil PFA stå sig bedre, hvis selskabet taber ankesagen om forsikringspræmierne, fordi den ellers ville kunne være blevet udvidet til også at gælde for afkastet på den individuelle kundekapital.

»For PFA er det en billig omgang, fordi selskabet gennem de senere år har givet 20 procent i forrentning på den individuelle kundekapital. De giver derved et løfte, som de allerede opfylder,« siger direktør og partner i Willis, Søren Andersen, der fremhæver, at lovningen på det gode afkast på kundekapitalen har været en væsentlig årsag til, at PFA gennem de senere år har taget solide markedsandele blandt de store virksomheder. PFA har i dag omkring halvdelen af de danske C20-selskaber som firmakunder.

»Når de store virksomheder har haft deres ordninger i udbud, har PFA de senere år vundet over halvdelen. De har haft usædvanligt stor succes med det, og det her er et af de parametre, der har været vigtige,« siger Søren Andersen.

PFA

Den uafhængige, økonomiske rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg er kritisk over for PFAs tilsagn om et garanteret afkast på 20 procent på den individuelle kundekapital.

»Man kan ikke love det. PFA kan sige, at kundekapitalen over en årrække har givet 20 procent i afkast, men hvis selskabet direkte garanterer det, tenderer det til at være useriøst. Al investeringsteori siger, at fortiden ikke noget siger om fremtiden. Garanti er et meget dårligt ord at bruge. Kald tingene ved det rigtige navn, så bliver kunderne gladere, og lad være at love for meget,« siger Kim Valentin.

Hos Forbrugerrådet Tænk er cheføkonom Morten Bruun Pedersen skeptisk over for PFAs brug af den gamle formue til garantier til nye kunder.

»De fleste direktører og virksomheder vil gerne se deres virksomhed vokse. Det gælder også PFA, fornemmer jeg. Der kunne godt være en motivation i det. For jo mere man får under forvaltning, jo mere kan der så genereres, men det er svært at se, at de eksisterende kunder får gavn af, at der udstedes så store garantier til nye kunder.«

I det hele taget er PFAs forretningsmodel med at dele overskuddet og de risici, der er forbundet med det, vanskelig at forstå:

»Vi er dybt nede i et pensionsselskab, og en eksisterende kunde har ikke en jordisk chance for at gennemskue det. PFA har en forpligtelse til at fortælle, hvad de eksisterende kunder får ud af det, og hvad rationalet er for de eksisterende kunder,« siger han.

Så meget er PFA vokset. Se grafikken her.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen