Berlingske Business

Pensionskamp rammer dårlige liv

27BUSsygehus.jpg
Konkret kan diagnoser som stress og kræft samt 20 dages sygdom inden for det seneste år betyde en udelukkelse fra at fortsætte i gruppelivsforsikringen, påpeger flere eksperter. Foto: Morten Stricker

Pensionsselskaber har konkurreret priserne på syge- og ulykkesforsikringer så langt ned, at danskere med dårlig liv kommer i klemme og risikerer at blive efterladt med dyrere forsikringer. Forbrugerrådet og forsikringsmæglere advarer.

Normalt er konkurrence godt for forbrugerne. Men det kan gøre ondt på nogle lønmodtagerne, at de danske pensionsselskaber har konkurreret priserne på syge- og ulykkesforsikringerne så langt ned, at de taber penge på salget af forsikringerne. Det bevirker nemlig, at syge danskere kommer i klemme og risikerer at ryge ud af gruppelivsforsikringerne ved skift af pensionsselskab – også selv om de er blevet raske igen.

Underskuddene får nogle selskaber til at forsøge at »vaske grupperne fri for medarbejdere«, der risikerer senere at udløse en erstatning, og derved give et endnu større underskud.

Sådan lyder det fra både kilder i pensionsbranchen, Forbrugerrådet samt forsikringsmæglerne AON og Jørgen Svendsen. Konkret kan diagnoser som stress og kræft samt 20 dages sygdom inden for det seneste år betyde en udelukkelse fra at fortsætte i gruppelivsforsikringen.

Syge- og ulykkesforsikringer bliver solgt i forbindelse med, at virksomhederne tegner pensionsordninger for deres medarbejdere. Samtidig med opsparingen får den enkelte lønmodtager tilknyttet en række forsikringer, som skal hjælpe dem økonomisk, hvis de ikke længere kan arbejde på grund af sygdom eller ulykke. Men pensionsselskabernes benhårde konkurrence om firmakunderne har gjort, at de dårlige liv risikerer at blive presset ud af gruppelivsordningerne i forbindelse med, at en firmapensionsordning skifter fra et selskab til et andet.

Efterlysning af god skik

»Det er et stigende problem. Vi ser flere eksempler, hvor man går ned på individ­niveau i stedet for at se på kollektivet. Det er et kæmpeproblem for den enkelte – typisk sættes prisen op, hvis de efterlades i det gamle selskab. Og det går ud over pensionen. Det er generelt godt med konkurrence på prisen, men dette er jo bagsiden af det,« siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen, der efterlyser, at der bliver indført nogle god skik-regler på området om, at alle så vidt muligt skal med over, når en ordning flyttes.

Afdelingsdirektør hos forsikringsmægleren AON Jannik Achdam Schütz Andersen forklarer, at når en firmaordning skifter fra et pensionsselskab til et andet, skal virksomheden typisk afgive en arbejdsgivererklæring om, hvor mange der er syge, raske og uafklarede.

»Nogle kan jo være i fleksjob eller på anden måde uafklarede, og de vil typisk blive i det gamle selskab, indtil de er afklarede. Nogle selskaber siger, at folk skal være raske i seks eller 12 måneder, før de kan følge med over, og nogle bliver tilbage i det gamle selskab på individuelle vilkår. Det kan være en løsning, at den nye pensionsleverandør er med til at betale den forhøjede præmie i det gamle selskab,« siger Jannik Achdam Schütz Andersen, der påpeger, at branche­organisationen Forsikring & Pension (F&P) er gjort opmærksom på problemet.

»F&P har drøftet, om en ny leverandør skal tage alle i en kollektiv ordning, der ikke er under udbetaling, med. Vi ser i praksis, at det ikke er tilfældet,« siger Jannik Andersen.

Selvstændig aktuar Jørgen Svendsen vurderer, at hvis en firmaordning med 3.000 medarbejder skal flyttes, er det måske omkring 25 af dem, som kommer i problemer. Og præmien for en efterladt medarbejder i det afgivende pensionsselskab kan stige fra eksempelvis 5.000 til 15.000 kroner om året.

Stramning to steder

Men det er ikke kun ved optagelsen af en ny gruppelivsordning, at pensionsselskaber strammer op. Jurist i Forbrugerrådet Mads Mølgaard er medlem af Forsikringsankenævnet og ser sagerne, når der skal udbetales erstatning fra forsikringer i gruppelivsordninger. Han mener, at der på det område også er sket en stramning, som kan rette op på de store underskud.

»Det er min fornemmelse, at de betingelser, der ligger til grund, er skærpet inden for de seneste ti år i forhold til sygdom. Nu skal sygdom i dén grad være invaliderende, før man kan få udbetaling. Man skal være rigtig, rigtig syg i de kommercielle selskaber. Man har skærpet tonen,« siger Mads Mølgaard.

Han fortæller, at flere og flere selskaber indfører en maksimal udbetalingsperiode fra forsikringerne på halvandet til to år.

»Det skal begrænse de midlertidige udbetalinger og hurtigere få folk vurdereret i forhold til arbejdsevne. Du kan sagtens være i et udredningsforløb, der ikke er færdiggjort på det tidspunkt, hvor der skal laves en endelig vurdering,« siger Mads Mølgaard.

Flere selskaber afviser, at de efterlader uafklarede medlemmer af en gruppelivsforsikring, når ordninger flyttes.

»Vores grundholdning er, at vi skal hjælpe arbejdsgiveren til at få alle medarbejdere dækket. Derfor er vi med i brancheforeningens samarbejde om at udarbejde fælles regler for at skifte pensionsleverandør. Den medarbejder, der allerede er ramt og får invalidedækning, skal blive hos det hidtidige selskab. Men ellers synes vi, det giver en form for ligevægt, hvis alle kommer med ud, og alle kommer med ind hos det nye selskab,« siger Kim Kehlet Johansen, direktør i SEB Pension.

Samme melding lyder fra Danicas cheføkonom Jens Christian Nielsen.

»Det er især på firmaordningerne, at vi oplever underskud på syge- og ulykkeprodukterne, og her er der netop typisk tale om kollektive ordninger, hvor man dækker hinanden af,« oplyser han i et skriftligt svar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen