Berlingske Business
14:36Udsigt til fald på Wall Street efter statsnedlukning

Pensionsfesten når nye højder

20BUSPensionister.jpg
Overskrift
De danske pensionister råder over en formue, der giver mulighed for at realisere store drømme, men samtidig er de forgældede som ingen andre.
20BUStilalle.jpg
Overskrift
MJMSOLO - Vi besøger Ebeltoft, som er udpeget som et stærkt feriested i Midtjysk Turismes milliardsatsning på nye turister. Vi går en tur i byen med turistboss Flemming Rasmussen

Danskerne er verdensmestre, når det gælder om at spare op til pension. Vi har i gennemsnit sparet en lille mio. kr. op til pension. Men det danske system har sine ulemper.

Mens grækerne er banket i gulvet af deres gældskrise, når danskernes pensionsfest nye højder. Danskerne er en klar nummer et i verden, når det gælder om at spare op til pension. I gennemsnit har hver dansker i beskæftigelse en pensionsopsparing på en lille million kroner. Det er næsten en fjerdedel mere end schweizerne på andenpladsen.

Det giver danskerne en mere tryg alderdom og er med til at sikre, at vi ikke ryger ud i græske problemer. Omvendt er ulempen ved danskernes solide opsparing, at vi får nogle af verdens mest forgældede boligejere.

OPSPARING

Det viser beregninger, som Danica Pension har lavet for Berlingske Business på baggrund af tal fra de rige landes samarbejds­organ, OECD. I opgørelsen kan man se, at alle danskere i beskæftigelse i gennemsnit har en pensionsformue på lige under 990.000 kr. I Schweiz er det 807.000 kr., og derefter er detret pænt stykke ned til landene på de næste pladser.

Og en lang række europæiske lande som Tyskland, Østrig, Belgien har en privat pensions­opsparing på under 30.000 kr. pr. person. Finnerne og svenskerne har en del mere, men er ligeledes et stykke efter danskerne.

Afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug har forsket i pensionssystemer i de europæiske lande, og han siger, at forskellen er meget naturlig. Danskerne er simpelthen nødt til at spare mere op selv.

»Det skyldes i høj grad strukturen i vores pensionssystem. I Sverige, Tyskland, Frankrig og de sydeuropæiske lande betaler de sociale bidrag som en del af deres løn. Det bliver opfattet som skatter og ikke private pensioner. Efterfølgende får man kun adgang til de sociale ydelser, hvis man har betalt til dem,« siger Niels Ploug, der fremhæver, at i et land som Tyskland giver de sociale bidrag adgang til, at man ved pensionering får måske det halve af ens slutløn i pension.

»Herhjemme betaler vi penge ind til pensionskasser og pensionsselskaber, der investerer pengene i aktier, obligationer og forskellige udviklingsprojekter. Men det betyder også, at den pension, du ender med at få, afhænger af, hvor god din pensionskasse eller dit pensionsselskab har været til at investere din opsparing,« siger Niels Ploug.

Plus på betalingsbalancen

Startskuddet til danskernes bugnende pensionsf­ormuer lød tilbage i 1987. I trepartsforhandlingerne mellem den daværende Schlüter-regering og arbejds­markedets ­parter besluttede man at opbygge arbejdsmarkedspensionerne. Derved kom LO-familien også med på pensionsvognen. Mange højtlønnede danskere var dengang allerede begyndt at lægge penge til side til den tredje alder.

Det danske pensionssystem står nu på tre ben. Dels folkepensionen og andre offentlige ydelser, dernæst arbejdsmarkeds­pensionerne og sidst den ekstra private pensionsopsparing. Sidstnævnte foregår primært i bankerne.

»Vi lever længere og længere, og det giver en tryghed, at vi har sparet meget op og derfor er mindre afhængig af de offentlige pensioner, og hvad virksomhederne har lovet. Det er i modsætning til mange andre lande,« siger cheføkonom i Danica Jens Christian Nielsen, der fortsætter:

»Makroøkonomisk set er det også en fordel, at vi har et udbygget pensionssystem. Fra 1960 og 30 år frem kæmpede Danmark med store underskud på betalingsbalancen. Det blev i 1990erne vendt til overskud blandt andet gennem udbygningen af de private pensioner, som var med til at øge økonomiens samlede opsparing.«.

Meget forgældet folkefærd

Det er cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian meget enig i. Men han understreger, at der altid er en bagside af medaljen.

»Med arbejdsmarkedspensionerne får vi en stor tvangsmæssig opsparing. Man lader ikke folk styre deres egen økonomi, og opsparingen kan for den enkelte godt føles som en skat. Samtidig gør tvangsopsparing, at man alt andet lige nedbringer anden opsparing og stifter mere gæld. I Danmark sker gældsætningen primært i boligerne,« siger Steen Bocian.

Den store pensionsopsparing er på den måde med til at gøre danskerne til et af verdens mest forgældede folkefærd. Og den danske økonomi bliver mere følsom over for rentestigninger.

»Der er balance i tingene, fordi vores samlede formue overstiger den gæld, vi har. Problemet er, at hvis den enkelte familie kommer i økonomisk uføre med deres bolig og har behov for likviditet her og nu, så hjælper det ikke, at de har en stor pensionsformue. Det kan være, at vi skal se på, hvordan vi får gjort pensionen mere likvid. På den måde vil vi gøre den danske økonomi med den store gæld mindre sårbar over for rentestigninger, og man kan udnytte at danskerne via deres pensionsopsparing ejer deres egen gæld,« siger Steen Bocian.

Han understreger samtidig, at det vil være uhyre vanskeligt at ændre det danske system, så pensionsformuen bliver mere likvid.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen