Berlingske Business

Pensionister kan få flere penge mellem hænderne

Ældre Pensionister
Fremtidens pensionister kan få flere penge mellem hænderne. 1. januar træder der nemlig et sæt nye regler i kraft, som betyder, at man kan få lov at beholde mere af det, man sparer op, uden at blive modregnet i tillæg til folkepensionen. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017) Foto:

Fremtidens pensionister kan få flere penge mellem hænderne. 1. januar træder der nemlig et sæt nye regler i kraft, som betyder, at man kan få lov at beholde mere af det, man sparer op, uden at blive modregnet i tillæg til folkepensionen.

Som reglerne har været indtil nu, kan det nærmest ikke svare sig at spare op de sidste år, inden man går på pension. Men det bliver der lavet om på.

Frem over vil man kunne indbetale op til cirka 50.000 kroner årligt på den pensionsform, der hedder aldersopsparing, i de sidste fem år inden folkepensionsalderen.

Det er en opsparingsform, hvor der ikke modregnes i offentlige ydelser som folkepensionens tillæg, når man får opsparingen udbetalt.

»Der er faktisk mulighed for, at helt almindelige pensionsopsparere kan få noget mere ud i pension,« siger Tomas Frydenberg, der er medlemsdirektør i pensionskassen PKA.

big

Som pensionsopsparer skal man ikke umiddelbart foretage sig noget. Pensionsselskaberne vil sørge for, at ens penge automatisk bliver sat på den opsparingsform, der bedst kan betale sig.

Men når man nærmer sig den tid, hvor man har fem år til pensionsalderen, bør man overveje at spare ekstra op, lyder rådet fra PKA.

PKA's medlemmer er især faggrupper med mellemindkomster såsom sygeplejersker.

»Det vil kunne betale sig for dem at lægge lidt ekstra til side hver måned, når der er mindre end fem år til folkepensionsalderen,« vurderer Tomas Frydenberg.

Men mens de nye regler altså langt hen ad vejen løser problemet med modregning i offentlige ydelser, så er der kritik af et andet element i loven.

Penge

Der bliver nemlig mindre mulighed for at bruge sin opsparing til at gå på pension før tid. I dag kan man få udbetalt sin pensionsopsparing fem år før den officielle folkepensionsalder.

Det bliver ændret til tre år for pensionsopsparinger, der oprettes efter 1. januar. Og muligheden for at gå på såkaldt delpension forringes, også for eksisterende pensionsopsparinger.

Socialdemokratiet mener, at regeringen derved forhøjer pensionsalderen ad bagvejen. Det vil gå ud over nedslidte, blandt andet håndværkere, ufaglærte og sosu-assistenter, frygter partiet.

Ud over regeringen stemte De Radikale og Dansk Folkeparti for de nye regler.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen