Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Økonomien bliver stram når du bliver pensionist

Gunnar
Lige nu regner pensionsbranchen med et afkast på obligationer på 2,5 procent og på aktier på 5,5 procent. Og fra 2020 regnes der med henholdsvis fire og syv procent. Men især forventningerne til obligationsafkastet ligger milevidt fra virkeligheden, påpeger en lang række pensionseksperter. Foto:

Danskernes pensionsopsparinger kan vise sig at være en flot facade på en lille knaldhytte. Prognoserne for pensionsopsparinger bygger på overoptimistiske afkast, forbruget fortsætter mod forventning uændret efter pensionering, og vores levetider stiger og stiger, så opsparingen skal række længere.

For tusindvis af danskere står pensionen som den målstreg ude i fremtiden, hvor livet for alvor skal til at nydes – blandt andet ved hjælp af mere fritid samt den pensions­opsparing, der er samlet over et langt arbejdsliv. Og pensionsselskaberne har løbende oplyst, hvordan udsigterne til størrelsen på den endelige pension er vokset år for år.

28BUSKarsten-Lejbach-181926.jpg

Men for mange kan det være for tidligt at glæde sig. Tre hovedfaktorer truer nemlig det beløb, du som pensionist regner med at kunne bruge. For det første regner pensions­branchen din fremtidige pension ud ved hjælp af nogle forudsætninger, som lige nu er for optimistiske. For det andet bruger vi ifølge en ny undersøgelse lige så mange penge som pensionister, og for det tredje lever vi så meget længere, at det i disse år kommer bag på pensionssektoren.

Forventninger langt fra virkeligheden

Lige nu regner pensionsbranchen med et afkast på obligationer på 2,5 procent og på aktier på 5,5 procent. Og fra 2020 regnes der med henholdsvis fire og syv procent. Men især forventningerne til obligationsafkastet ligger milevidt fra virkeligheden, påpeger en lang række pensionseksperter.

»Vi står i dag i en situation, hvor de lange renter er meget lave. 30-årige obligationer har en rente på tre pct. Så er det svært at se, at det kan blive til en rente på fire pct., som er en af forudsætningerne. På samme måde ser det ud til at blive meget svært at få et afkast på aktierne, som er forudsat,« siger professor Jesper Rangvid fra CBS.

Han roser samtidig princippet i, at alle i finanssektoren bruger de samme samfundsforudsætninger.

»Det betyder, at et selskab ikke bare kan sige, at vi forventer ti pct., og så strømmer alle kunderne derover. Det er ikke en parameter, pensionsselskaberne kan konkurrere på. Men det kræver, at samfundsforudsætningerne er realistiske. Pensionsselskaberne bør gå i tænkeboks og finde ud af, om samfundsforudsætningerne mere permanent skal laves om. Og hvis branchen ikke vil gøre det, skal den have en ret klar kommunikation om, hvorfor den i givet fald ikke vil det,« siger Jesper Rangvid.

To uafhængige pensionsanalytikere og -rådgivere Søren Andersen og Jørgen Svendsen påpeger, at en mere realistisk prognose vil ramme den enkelte pensionsopsparer hårdt.

»Det vil give et ordentligt hak i prognoserne for, hvad man får i pension, hvis man regulerer ned til en til halvanden procent på obligationer, som er det realistiske nu. Lige nu giver statsobligationer jo nul,« siger Jørgen Svendsen. Både han og Søren Andersen påpeger dog, at obligationsafkastet afhænger meget af, om pensionsselskabet også bruger virksomheds- og kreditobligationer.

»En stor del af pensionsbranchen bruger kreditobligationer fra emerging markets og virksomheder i USA og Vesteuropa, og de giver et væsentligt højere afkast. Hvis de udgør en stor del af markedsrenteprodukterne, så er det ikke indlysende, hvor forudsætningerne skal ligge. Men der er meget, der tyder på, at forudsætningerne på den lange bane er for høje i nogle af selskaberne, og hvis de investerer i kreditobligationer, så er problemet, at risikoen er meget større. Så bliver prognosen usikker,« siger Søren Andersen.

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

Ifølge hans beregninger står der meget store beløb på spil – selv med en forsigtig justering. Hvis eksempelvis de nuværende nedsatte forudsætninger fastholdes frem for at hæve dem i 2020, så får en 50-årig pensionsopsparer 418.000 kroner mindre i opsparing per million kroner om 15 år.

Pensionister med uændret forbrug

Dertil kommer, at pensionister ikke sænker deres forbrug med årene – stik mod hidtil antaget. En analyse fra pensionsselskabet Danica viser, at danskerne har nogenlunde det samme forbrug uanset alder. Kun sammensætningen af forbruget ændrer sig. Når de runder 75 år, går der lidt færre penge til transport og fritid, men til gengæld bruger danskerne i den alder flere penge på medicin og evt. hjælp i hjem og have. Det er dermed med til at aflive myten om, at danskerne bruger flere penge i de første aktive år som pensionister. Det er især et problem for danskere med rate­pension, som de kun får udbetalt over ti år.

»Kortlægningen af forbruget i pensionslivet viser, at en livsvarig pension med konstante udbetalinger er essentiel, hvis du skal være sikker på at få opfyldt dine drømme og dækket dine behov gennem hele livet. Det stiller krav til din opsparing og udbetaling af pension, så du sikrer dig økonomisk både i begyndelsen af pensionistlivet, men i lige så høj grad med hele livet for øje,« siger senior­økonom i Danica Britt Ambjørn Christiansen.

ATPs årsregnskab

De to uafhængige rådgivere har samme erfaring.

»Du har bedre tid til at rejse og dyrke dine fritidsinteresser. Og du får jo ikke lyst til at købe billigere rødvin, efter du er pensioneret,« siger Søren Andersen.

Jørgen Svendsen oplever jævnligt pensionskunder med skuffede forventninger, hvilket også skyldes, at deres ratepensioner typisk er sat til en udbetaling over ti år – ­hvilket ikke rækker langt i forhold til en ­gennemsnitlig levealder som pensionist på 83 år for mænd og 88 år for kvinder på 50 år i dag, og som kan gå på pension som 68-årig.

»Folk kigger meget på, hvad de får i ­pension i den første tid. Så opdager de senere, at ti år på en ratepension ikke er nok. Det betyder, at de kun har det halve, hvis de skal bruge penge i 20 år. Det generelle billede er, at folk vil have en levefod som mens de ­arbejdede. Og det kan de slet ikke,« siger ­Jørgen Svendsen.

Troels

Den tredje usikkerhed i prognoserne, den stigende levealder, slår forskelligt igennem fra pensionstype til pensionstype – men bør under alle omstændigheder medregnes.

»Hvis du lever to år længere som pensionist, så skal du have sparet ti procent mere op. Det høje forbrug, kombineret med længere levetid og forventninger til afkast – det er problematisk. Det er en hård cocktail,« siger Søren Andersen.

Justeres en gang om året

Direktør Per Bremer i brancheforeningen Forsikring & Pension påpeger, at pensionsselskaberne baserer forudsætningerne på data fra de økonomiske ministerier, Det Økonomiske Råd, OECD og EU-kommissionens forudsigelser.

»Vi kigger på det sidste nye, og så lægger vi forudsætningerne fast en gang om året. Lige nu regner vi med lave renter i fire år, og så retter det sig til normalt niveau. Men man kan da ikke udelukke noget,« siger Per Bremer.

09BUSTorbenGrodt-155649.jpg

Han henviser til, at pensionsbranchen siden 1998 har ramt rimelig præcist med sine forudsætninger. Og han påpeger også, at branchen kun har interesse i at ramme så præcist som muligt.

»Nogen mener, at vi kan have en interesse i det ene eller det andet. Men vi gør det så godt som muligt. Vi vil nødig beskyldes for at skyde over eller under, og nogen får måske mere, og andre får måske mindre,« siger han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen