Berlingske Business

Lav rente sætter gang i pensionslysten

Happy senior couple walking together on a beach
Danskerne har fået en stigende lyst til at spare op til alderdommen.

Danskerne må kigge langt efter en rente på deres opsparing, og det er svært at få afkast på en investering uden at tage risiko. Flere danskere har i 2015 valgt at sætte deres overskydende penge ind på deres pensionsopsparinger.

Den rekordlave rente sætter skub i danskernes lyst til at spare op til pension. Stadig flere sætter frivilligt flere penge af til pension, end de behøver. Mange tror ikke på folkepensionen, og pensionsopsparinger giver en god mulighed for at investere i aktier uden at skulle få alt for nervøse trækninger på grund af udsigten til eventuelle kursfald.

Sådan lyder det fra en række pensionsselskaber, som Berlingske Business har talt med. Direktør i Confia Marianne Thørs fremhæver dog, at det primært er en fordel for dem, der betaler topskat – og dermed får fradrag for indbetalingerne i topskatten. For dem, der kun betaler bundskat, mens de arbejder, kan det slet ikke betale sig at afsætte ekstra penge til livet som pensionist, mener hun.

Mens afslutningen på årets regnskaber nærmer sig, kan pensionsselskaberne se, hvordan det er gået med de ekstra indbetalinger. Fra PFA Pension, Nordea Liv & Pension, Danica Pension, Sampension og SEB lyder lidt forskellige meldinger om, hvor opsparingslystne, danskene har været. Alle melder dog om, at de frivllige indbetalinger er i vækst.

Holdningsskift

Privatøkonom hos PFA Carsten Holdum oplyser, at forbavsende mange af sig selv kommer og siger, at de gerne vil spare mere op.

»Der har været et holdningsskift. Folk mener, at de hellere må tage mere vare på sige selv. Andre gør det ikke for mig. Det handler om den samlede buket af politiske stramninger, der er kommet,« siger Carsten Holdum og fremhæver den anden store drivkraft for ekstra indbetalinger.

»Med den lave rente er afkastet på de sikre investeringer utroligt lav. Mange kigger efter, hvor de kan få mere afkast. Aktierne har givet rigtig godt, og aktier og pension passer godt, fordi man dér sparer op på det helt lange sigt.

06BUSMichala-Meyer-betaler-.jpg

Man føler ikke eventuelle tab på samme måde i en pensionsordning, som man gør, når man investerer i aktier privat,« siger Carsten Holdum.

I PFA Pension steg indbetalingerne i årets første tre kvartaler med ca. 18 pct. til 21,3 mia. kr. fra 18,1 mia. kr. i samme periode sidste år.

Hos Nordea Liv & Pension er det i dag 40 pct. af kunderne, som selv øger deres bidrag.

»De har måske en firmaordning med en indbetaling på ti pct. og lægger så selv tre til fire pct. oveni. Det mest overraskende er, at det også er unge mennesker, der gør det. Det siger lidt om tilliden. Alle tror, at der kommer forandringer af folkepension og reglerne for modregningen på længere sigt. Det gør, at kunderne øger opsparingen,« vurderer adm. direktør i Nordea Liv & Pension, Steen Michael Erichsen, som har set en bruttovækst på 8,5 pct. i indbetalingerne.

Mange kan se frem til senere folkepension Pensionister

Danica Pensions kunder har til og med 10. december indbetalt ekstraordinært 400 mio. kr., hvilket er ca. 100 mio. kr. mere end på samme tidspunkt i 2014, og ca. 200 mio. kr. mere end i de foregående par år. Udviklingen tyder på, at kunderne vil nå op på over en mia. kr. i ekstraordinære indbetalinger i december 2015, oplyser cheføkonom Jens Christian Nielsen.

»Det virker som om, at danskerne har fået mere tiltro på fremtiden, lidt mere overskud og derfor større lyst til at spare op til pension igen,« lyder det fra Jens Christian Nielsen, som desuden peger på de kontante skattemæssige fordele ved pensionsindbetalinger for især højtlønnede, der kan trække indbetalinger fra i topskatten.

Chokeffekt har fortaget sig

I Sampension har 2015 medført en vækst i de samlede indbetalinger på 8,7 pct. ved udgangen af november, og kundernes ekstra indbetalinger – de såkaldte indskud – ligger 80 pct. højere end sidste år, oplyser kommunikations og HR-direktør hos Sampension, Søren Espersen.

»Jeg tror også, der er noget mentalt, som gør sig gældende – når man får nul pct. i rente på sin opsparing i banken, er det lettere at indskyde lidt ekstra på pensionen, hvis man har luft i budgettet,« siger han.

Pension_2512

Endelig viser tallene fra pensionsselskabet SEB, at der er kurs mod ekstra indskud på i alt op mod 220 mio. kr. mod 215 mio. kr. i fjor - stigning på godt to pct.

Marianne Thørs, direktør i rådgivnngsfirmaet Confida, mener, at de ekstra indbetalinger afspejler, at danskerne er ved at vænne sig til de mange ændringer på pensions­området.

»Der kom en chokeffekt, da der blev indført et loft over indbetalingerne til ratepension. Den er ved at foretage sig, og folk er ved at tage livrenterne til sig. Det er det onde, som man må leve med. Det får dem til at betale mere ind. Man kan ikke leve på en sten, når man bliver gammel,« siger Marianne Thørs, der dog kommer med en advarsel:

fradrag

»Hvis man kun ligger i bundskatten, som flere og flere gør, er det ikke nogen fordel at spare ekstra op til pension. Det er godt at spare op, men man skal gøre det smart. Problemet er modregningen i de offentlige ydelser. Når den tages med, kan det bedre betale sig at spare op på en anden måde,« siger hun.

Modregningen begynder, hvis man har en indtægt ud over folkepensionen på 61.000 kr., da rente og realiserede kursgevinster også giver nedslag i offentlige ydelser,« oplyser Marianne Thørs.

Unge

Den 1. januar blev topskattegrænsen forhøjet til 467.300 kr. Stigningen afspejler dels den generelle regulering, dels skatte­reformen fra 2012. Skatteministeriet skønner, at der i 2015 er godt 490.000 topskatteydere, og at der vil være 484.000 i 2016 samt 416.000 i 2022, hvor skattereformen er fuldt indfaset.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen