Berlingske Business

Inflationen udhuler de høje rentegarantier

Garanterede pensionsopsparinger vokser ikke med den garanterede procentsats under udbetalingen. Især høje garantier trækker på bonusreserverne, så der typisk ikke er råd til at hæve udbetalingen efter pensioneringen.

En rentegaranti på en pensionsopsparing bliver usynlig i det øjeblik, pensionen begynder at blive udbetalt. Og det undrer mange Berlingske-læsere, som ikke kan forstå, at en garanti for en forrentning på f.eks. 4,5 procent ikke betyder, at udbetalingerne fra pensionen også vokser med 4,5 procent.

»Jeg havde forventet, at mine udbetalinger som minimum ville vokse 4,5 procent pr. år, men det er bestemt ikke tilfældet,« skriver en læser, der gerne vil være anonym, til Berlingske Business.

Hun har over cirka 30 år indbetalt til en livrente i Topdanmark med en grundlagsrente på 4,5 procent. Men efter pensioneringen har hun oplevet, at væksten i de udbetalte beløb kun er vokset med 0,1 procent om året.

»Så dårligt ville jeg jo ikke engang have været stillet, hvis jeg havde haft pengene i banken,« skriver hun.

Men en grundlagsrente eller ydelsesgaranti på 4,5 procent betyder ikke, at udbetalingerne også vokser med 4,5 procent, forklarer aktuar og pensionsmægler Jørgen Svendsen. Til gengæld kan pensionskunder med høje garantier glæde sig over, at udbetalingerne fra begyndelsen er sat højere, end hvis der havde været en lavere eller slet ingen garanti tilknyttet pensionsordningen.

Det er indregnet

»Kunder med 4,5 procent i ydelsesgaranti er heldige – ikke mindst på det seneste, hvor renterne tordnede i bund. Er man alders­pensionist med den høje garanteret rente på 4,5 procent, kan man ikke forvente, at ydelsen bliver reguleret f.eks. med inflationen. Men man kan glæde sig over, at den udbetalte ydelse er meget højere, end hvis den garanterede rente var lav,« påpeger han.

Som et eksempel vil en pensionskunde med 4,5 procent i garanteret rente få udbetalt 123 kroner for hver 1.000 kroner i opsparet i pensionsformue. En kunde med nul procent i garanteret rente vil kun få 100 kroner udbetalt det første år.

Men i sidstnævnte tilfælde bør pensionsselskabet have reserver til en årlig opregulering af ydelse.

»Men trods reguleringen vil man ikke nå op på samme gunstige situation, som de kunder, der allerede har fået indregnet 4,5 procent og derved en høj startydelse,« forklarer Jørgen Svendsen.

Koblingen mellem den opsparede pensions­formue og størrelsen på de løbende pensionsudbetalinger som alderspensionist er opgjort ved at tilbagediskontere en rentes rente beregning, hvor den garanterede rente anvendes.

»Jo højere garanterede rente, desto større startydelse, men desværre også desto mindre rum og plads til en årlig regulering af pensionsydelsen,« konkluderer Jørgen Svendsen.

Direktør Søren Andersen i forsikringsmæglervirksomheden Willis påpeger, at muligheden for at få hævet sin pension, mens den er under udbetaling, hænger sammen med pensionsselskabets polstring.

»Kun hvis pensionsselskabet er så godt polstret med bonusreserver, at det har råd til at hæve kontorenten udover den garanterede rente, kan kunderne se frem til, at deres pension stiger, efter at udbetalingen er begyndt,« forklarer han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen