Berlingske Business

Flere og flere pensions- milliarder samler støv

11BUSPix-pensionscase-indve.jpg
Carsten Bo Hansen har nu investeret næsten hele sin pensionsopsparing, men i halvandet år havde han halvanden million kroner stående kontant til under en procent i rente. Han vil ikke sige, at det ærgrer ham, men glæder sig over, at investeringerne nu er begyndt at indhente det tabte.

Danskerne går glip af milliarder i afkast, fordi 80 milliarder opsparede pensionskroner står kontant i pengeinstitutterne ofte til ingen eller meget lave renter.

Danske pensionsopsparere går glip af en formue, fordi en stor del af opsparingskronerne ikke er investeret eller trækker en ordentlig rente. En større og større andel af pengene samler støv på lavtforrentede konti til rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutterne.

I 2012 drejede det sig om mere end 80 milliarder kroner, og dermed gik pensionsopsparerne glip af afkast for to milliarder kroner, anslår Spar Nord ud fra bankernes indberetninger til Finanstilsynet. Pengene burde i stedet investeres, mener chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen fra Morningstar, som ikke kan se nogen grund til at have pensionsmidler stående kontant.

»Den eneste grund skulle være forventninger om stigende renter på kort sigt. Men menigmand skal jo ikke forsøge at gå ud og ind af markedet og forsøge at spekulere mod markedet. Det er kun de færreste, det lykkes for. Pengene bør investeres, så blandingen af aktier og obligationer matcher ens risikoprofil,« siger han.

De seneste syv år er kontantandelen af de penge, pensionsopsparerne har stående på bankkonti, vokset fra lidt over en tiendedel til næsten en femtedel. Det er finanskrisen og den finansielle uro, den førte med sig, som har skræmt opsparerne til at gå kontant og afholdt dem fra at geninvestere, vurderer Martin Lundholm, chefanalytiker i Spar Nord.

»Folk er forskrækkede over krisen, og den fortsatte krisesnak gør, at de ikke kan slippe bekymringen. De stikker hovedet i busken. Ingen ved, hvad det rigtige investeringsniveau er for den enkelte person. Men ser man på en normal langsigtet investeringsstrategi, så nytter det ikke at stå kontant,« siger han.

Strategi med volumen

De to milliarder kroner, som danskerne er gået glip af, er han kommet frem til ved at sammenligne en kontantforrentning på 0,5 procent med en investering i 65 procent obligationer, 35 procent aktier og fraregnet omkostninger på 1,3 procent.

»Udregningen bygger på en forsigtig investeringsstrategi. Der er ikke noget bulder og brag og ikke nogen erhvervs- eller kredit-obligationer. Det er en type strategi, hvor vi har rigtig megen volumen liggende,« siger Martin Lundholm.

Inflationen faldt i september helt tilbage på 0,5 procent, men i årene fra 2006 til 2012 lå den i gennemsnit på 2,3 procent og udhulede værdien af kontantbeholdningerne.

»For en del af de her midlers vedkommende er det højst sandsynligt en virkelig dårlig idé at lade dem stå, for nogle steder får du nul procent på den her slags konti. Det kan være en god idé at stå kontant, men man skal finde et sted, hvor man får pengene forrentet. Hvis danskerne i gennemsnit får en procent for lidt i rente for de 80 milliarder, så får de 800 millioner kroner for lidt ind på deres konti. De 800 millioner kroner forærer vi til bankerne,« siger Kim Valentin, privatøkonomisk rådgiver i Finanshuset Fredensborg.

Han er enig i, at krisen har gjort danskerne langt mere forsigtige, hvad angår investeringen af deres penge og mere skeptiske over for bankrådgivernes købsanbefalinger. Derfor er de mere tilbageholdende med at geninvestere.

»Folk er blevet mere risikoaverse. De bryder sig ikke om risiko og vil ikke risikere at tabe penge – så hellere lade det hele stå kontant. Samtidig er folk blevet bange for at lytte til bankens råd. Så hellere gøre ingenting,« siger Kim Valentin.

Fra nul til 65.000 i renter

Alligevel vil det være decideret galimatias ikke at undersøge, om pengene forrentes bedst muligt. Der er kæmpestor forskel på den rente, pensionspengene trækker i forskellige pengeinstitutter. Nogle steder samler de støv til nul procent, mens værdien udhules af inflationen. Andre steder er renten høj nok til at sikre et pænt afkast. Det bekræfter John Norden, der er indehaver af portalen MyBanker, der sammenligner rentesatser.

»Lige nu spænder renten fra nul til 2,15 procent, og det gør altså en stor forskel. I går havde jeg en kunde, som havde tre millioner stående i kontanter og to millioner i depot. Hun flyttede det hele, og hun får nu 65.000 kroner i renter om året, hvor hun før fik nul,« siger John Norden.

Han understreger, at man uden bekymring kan gå efter den bedste rente, for pensionsmidler er sikre, også selv om banken går ned. Mens almindeligt bankindlån helst skal holdes under indskydergarantien på 100.000 euro for at være sikret ved et krak, kan man altså have lige så mange kontanter stående på pensionsopsparinger, som man har lyst til.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen