Berlingske Business

Feriepenge for 85 mia. kr. skal indefryses

30BUSPix-Skiferie-114125.jpg
Den nye pulje med feriepenge kan varme lidt ekstra i feriebudgettet, hvis forrentningen er optimal. Foto: Jeppe Michael Jenen

Den nye ferielov betyder, at feriepenge for et år indefryses og først udbetales ved pensionering.

Feriepenge for omkring 85 mia. kroner. Så mange penge står til at blive indefrosset pr. 1. september 2020. Med den nye ferielov får lønmodtagerne indefrosset, hvad der svarer til et års feriepenge, og det giver et ganske anseligt beløb.

Arbejdsgiverne skal betale pengene, og de kan vælge at indbetale alle pengene for deres medarbejdere til en fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) ved indgangen til september i 2020. Herefter skal LD sørge for, at lønmodtagerne får et afkast af de mange feriepenge.

Alternativt kan arbejdsgiverne vælge at vente. De kan i princippet vente med at indbetale feriepengene til fonden, indtil lønmodtageren går på pension. Hvis virksomhederne venter med at indbetale pengene, skal de hvert år forrente feriepengene med, hvad der svarer til den gennemsnitlige lønstigning på LO/DA-området.

30BUSPix1-ferielov-113612.jpg

»For os har det været vigtigt at få et system, hvor vi undgår, at virksomhederne bliver mødt med et kæmpemæssigt likviditetstab, når den nye lov træder i kraft. Med den model, der er blevet lavet, kan virksomhederne vælge at lade pengene blive stående i virksomheden mod at give en forrentning svarende til lønstigningen,« siger direktør Fini Beilin fra Dansk Arbejdsgiverforening ( DA). Han vil ikke give et bud på, hvor mange virksomheder der vælger at indbetale feriepengene 1. september 2020.

»Det afhænger af renten og virksomhedernes likviditet, hvad de gør. De fleste virksomheder vil nok mene, at det vil være et for stort likviditetstab, og så afregne, når folk går på pension,« siger Fini Beilin.

Penge

Neutralt for lønmodtagerne

Systemet er lavet meget fleksibelt for arbejdsgiverne, så de kan vælge blot at indbetale feriepengene for nogle af deres ansatte og så vente med resten. Direktør Dorrit Vanglo fra LD fremhæver, at for den enkelte lønmodtager er det ligegyldigt, om pengene bliver indbetalt med det samme eller senere.

Hvis fonden giver et større afkast end den gennemsnitlige lønstigning, går fonden ind og supplerer, så alle lønmodtagere får det samme afkast.

Rami Christian Sørensen, der er juridisk chef i fagforbundet Djøf, vurderer, at det for lønmodtageren er neutralt, om pengene udbetales til fonden eller ej.

»Arbejdsgiveren kan beholde pengene, men skal indberette det til fonden, og så har lønmodtageren et krav over for fonden. Arbejdsgiver skal hvert år bekræfte over for fonden, hvad den vil, hvis pengene ikke er udbetalt. Og hvis der sker konkurs i mellemtiden, dækkes det af Lønmodtagerens Garantifond,« forklarer han og påpeger, at ved flytning til udlandet forfalder pengene også.

Rami Christian Sørensen vurderer, at hvis virksomheden har pengene og ikke har udsigt til at placere dem til et højere afkast, er det en fordel at overføre dem til fonden. Andre virksomheder kan være i den situation, at de skal låne pengene til ferieforpligtelserne, og de må dermed kigge på lånerenten kontra lønudviklingen.

142403377.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen