Berlingske Business

Ekspert: Fokuser på forsikringen i din pension

Søren Andersen
Pensionsekspert Søren Andersen fortæller i denne uges afnsit af »Dine penge« om vigtigheden af at sætte sig ind i forsikringsdelen af ens pensionsordning. Foto:

Man bør også som ganske ung få kigget sin pensionsordning efter i sømmene for at få klarhed over, hvordan man er stillet, hvis uheldet er ude, og man lige pludselig finder sig selv uden for arbejdsmarkedet.

Når man er relativt ung, er man sandsynligvis ikke så voldsomt interesseret i pension. Især opsparingsdelen kan være vanskelig at forholde sig til, fordi man først får brug den om måske 30-40 år.

Men opsparingen er virkelig vigtig at forholde sig til tidligt i din karriere. Og sammensætningen af den er lige så vigtig, lyder det fra Søren Andersen i denne uges afsnit af »Dine Penge«. Han er uafhængig pensionsrådgiver i firmaet FPension.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

»Udover at du skal spare op til et længere og længere liv som pensionist, så består din pensionsordning også af en række forsikringsordninger. Ordninger, som sikrer både dig selv, hvis du skulle være så uheldig at være uden for arbejdsmarkedet i kortere perioder eller vedvarende, eller sikrer din hustru eller børn, hvis der skulle ske dig noget,« forklarer han.

Tommelfingerregler

Hvor meget har du brug for, hvis du bliver syg i morgen? Enten hvis du bliver syg i et halvt år, eller hvis du bliver syg mere permanent.

»Man kan have nogle tommelfingerregler - det kan være 80 procent eller 90 procent af din indkomst - men det er i virkeligheden vigtigt, at du forholder dig til, hvad du har brug for, hvis du bliver syg.«

Det kan faktisk også være, at du har behov for en sum med det samme - måske ekstra penge til at bygge dit hus om, hvis bliver så syg, at du ikke kan transportere dig selv rundt. Det kan også være, at du slet ikke har så store udgifter, og at du i virkeligheden sagtens ville kunne klare dig med 60 procent.

»Så er det ikke særligt hensigtsmæssigt, at du betaler en forsikringspræmie for en højere dækning, end du i virkeligheden har brug for. Det er ikke bare et spørgsmål om at få den højest mulige dækning, hvis du bliver syg. Det er et spørgsmål om at have den rigtige dækning for præcis dig. Hvis du betaler for meget i forsikringsordning, så går de penge fra din pensionsopsparing.«

Søren Andersen giver desuden gode råd til, hvor ofte og hvornår man bør kigge sin pensionsordning efter, og hvordan tidshorisont og risiko bør hænge sammen. Og så kommer vi ikke uden om døden i denne uges afsnit.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen