Berlingske Business
17:10Regnskab pressede Tryg-aktien ned

Dobbelt beskatning af SP-penge

Skatlogo2_CFisker_artikel.jpg
En afgift er ikke en skat, mener det svenske Skatteverket, og derfor skal danskere i Sverige betale skat af SP-pengene to gange. Foto:

En stor gruppe danskere skal betale to gange for at hæve SP-opsparingen.

Flere end 2,2 millioner danskere har allerede valgt at få udbetalt deres del af den Særlige Pensionsoparing SP, som derfor er blevet lænset for mere end 22 milliarder kroner efter fradrag af den faste afgift. De fleste har tilsyneladende set muligheden for at hæve opsparingen som en kærkommen mulighed for at forsøde sommeren med en rejse, lidt ekstra shopping eller anden forkælelse.

Men for omkring 10.000 danskere venter en ubehagelig overraskelse. De skal nemlig betale skat af pengene to gange.

De svenske Skatteverket har netop besluttet, at danskere bosat i Sverige, som vælger at få udbetalt SP-pengene, ud over den danske afgift også skal svare svensk skat. Problemet er, at man i Danmark vælger at kalde det en afgift - når det ikke formelt er en "skat", mener svenskerne sig berettiget til at beskatte beløbet (én gang til).

50 procent plus 30 procent

Det betyder, at beløb under 15.000 danske kroner først får fratrukket 35 procent i Danmark og derefter beskattes med omkring 30 procent på den anden side af Øresund. Beløb ud over 15.000 kroner beskattes med en dansk afgift på 50 procent, inden det svenske skattevæsen skal have sit.

"Vi skønner, at det drejer sig om knap 10.000 personer, som er havnet i denne situation," siger Lars Whitt. Han er portalkoordinator fra den dansk-svenske informationstjeneste Øresunddirekt, som formidler offentlig information fra myndigheder til borgere og virksomheder i Øresundsregionen.

Der bor omkring 30.000 danske statsborgere i Sverige, men ikke alle sammen har været aktive på det danske arbejdsmarked i perioden 1998-2003, da indbetalingerne til den Særlige Pensionsopsparing fandt sted.

Ingen mulighed for at fortryde

Øresunddirekt har tidligere rejst spørgsmålet om dobbeltbeskatning for at informere danskere i Sverige om, at her kunne være et problem, og nu er afgørelsen altså kommet fra det svenske Skatteverket.

De omkring 10.000 danskere, som forventes at blive ramt af den dobbelte skat har ingen mulighed for at fortryde. Ifølge ATP kan man ikke trække beslutningen om at hæve SP-opsparingen tilbage, når man først har sendt svarbrevet tilbage til pensionsforvalteren.

I kroner og øre betyder det, at opsparerne får klippet toppen af sommergaven fra regeringen. Har man for eksempel 20.000 kroner på kontoen, får man efter danske afgifter udbetalt 12.250 kroner. Efter svensk beskatning på cirka 30 procent vil der i stedet kun være omkring 8.500 kroner tilbage.

Den eneste trøst er, at med den lave svenske kronekurs er købekraften en del større i Sverige.

På grund af ferie i  Skatteministeriet har det ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Kristian Jensen.

Kan ramme andre udlandsdanskere

Skats juridiske center bekræfter, at de danske aftaler om dobbeltbeskatning ikke omfatter afgifter. Derfor er svenskerne i deres gode ret til at gøre, som de gør.

"Det er rigtigt, hvad svenskerne siger, så her er det de interne svenske regler, der kommer i spil. Dem kender vi jo som udgangpunkt ikke," siger specialkonsulent Ivan Nielsen.

Men det betyder også, at den dobbelte beskatning kan komme i spil for udlandsdanskere i andre lande, som måtte beslutte sig for at opkræve skat af pengene.

Denne form for skat bliver udlændinge i Danmark ikke ramt af, siger specialkonsulenten.

"I Danmark ville vi betragte sådan en udbetaling som en kapitaloverførsel. Det er som at hæve på sin egen bankbog, og det beskatter vi ikke," siger  Ivan Nielsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen