Berlingske Business

Det ser væsentligt lysere ud i maj

Jørgen Svendsen
Jørgen Svendsen. Foto:

2018 startede stærkt med pæne plusser på aktie­porteføljerne i januar og begyndelsen af februar. Aktiefesten sluttede brat i februar med betydelige kursfald over hele linjen, som fortsatte i marts. Det var kursfald, som snuppede både årets stigninger og dertil gjorde et større indhug i sidste års afkast, så efter første kvartal var det ikke ualmindeligt med tre-fire pct. i negativt afkast. Heldigvis kom der omsider forår og solskin retur på aktiemarkederne med flotte plusser i april – plusser, der er fortsat ind i maj måned.

I nedenstående tabel ses årets pensionsafkast for det mest anvendte kundeprofiler opgjort til og med april 2018. AP Pension, Sampension og ikke mindst det nye selskab i det kommercielle marked, PKA, er kommet bedst fra start og ligger i plus for året, mens mastodonterne PFA, Danica og SEB stadig mangler lidt, før der er plus på kontoen og dermed status quo for afkaståret 2018.

Tæller man også afkastet for 2016 og 2017 med, er det AP og SEB som ligger forrest, men historisk har netop de to selskaber også haft perioder med triste afkast, så der kan deres kunder få kompensation.

Med i oversigten er BLS Capital og deres Globale Aktiefond – som med 100 procent i aktier selvsagt repræsenterer en højere risikosprofil end de øvrige investeringsprofiler i oversigten. Men trods tumult og negativt global udvikling på aktiemarked med et minus på 0,6 pct. har BLS igen haft en heldig hånd med at udvælge de bedste aktier, og de er kommet i mål med et imponerende plus på ikke mindre end 3,3 pct. for de første fire måneder. Mere bemærkelsesværdigt er det, at BLS på ti års sigt er 113 pct. foran benchmark. Det er fristende med pensionsopsparing at vælge masser af aktier med stor risikospredning i sin pensionsportefølje og holde fast i strategien, når man ser på det BLS-resultat. De periodisk større kursfald bliver indhentet igen – så det er om at holde fast i den langsigtede investeringsstrategi.

PFA og Danica/Danske Bank forvalter tilsammen mere end 2.000 milliarder kroner og er de mest toneangivne og profilerede pensionsinvestorer i Danmark. Ser man på holdopstillinger, besidder de da også de største investerings­teams og bredeste kompetencer. En placering på samme niveau i den lavere ende af afkastskalaen de seneste to år og fire måneder er jeg sikker på ikke matcher ambitionerne i de to team.

Går man bagom tallene og medregner de ikke uvæsentlige investeringsomkostninger, har Danica faktisk på den viste investeringsprofil klaret det cirka en pct. bedre end PFA i de seneste 2,4 år. Så vil man score fag­kundskaberne i team, bør man eliminere forskelle i indtjeningskrav i investerings­fondene.

Forretningsmæssigt anvender Danica de samme investeringsfonde til både individuelle pensionskunder og til de store firmakunder. I den kommercielle konkurrence i pensionsmarkedet er der behov for at tilbyde storkunderabatter til de store kunder, således at en privat kunde ikke har samme pris som en storkunde med mange tusinde medarbejder og opsparing for milliarder.

PFA har også ekstra indtjening i fondene, og det reducerer tilsvarende PFAs afkast i en sammenligning til eksempelvis Sam­pension. PFA returnerer dog en pæn andel af denne ekstra indtjening via et kundekapitalafkast – hvorfor man passende kan indregne dette i en konkurrentsammenligning af pensionskasserne.

I forlængelse af knap ti års pæne aktie­stigninger og de seneste måneders kurs­udsving er der mange pensionskunder, som er blevet mere usikre på fremtiden. Det er derfor naturligt at spørge topinvestor Jesper Langmack fra Danske Bank til råds. Jesper Langmack har historisk været stormester i at levere markeds bedste absolutte afkast til pensionskunderne og har i Danske Bank sammen med kollegaerne ansvaret for investeringer på ikke mindre end 1,5 trillioner kr.

Jesper Langmacks udsyn for resten af investeringsåret 2018 er positivt. Særligt de såkaldte alternative investeringer forventes at klare det godt og bedre end børsnoterede aktier. Forventningerne er dog, at aktier fortsat vil bidrage positivt – dog moderat – til afkastet. Aktierne forventes nemlig at blive udfordret af alternativerne i takt med en forventning om stigende renter og dermed bedre mulighed for et mere sikkert afkast fra obligationer, kreditobligationer og lign. Jesper Langmack forventer, at de stabile value aktier vil klare det scenario end de højtprissatte vækstaktier. Frem mod 2020 vil Jesper Langmack anbefale en forøgelse af andelen af alternative investeringer på bekostning af aktier. Den anbefaling beror på en sandsynlig recession med en vis opbremsning i væksten og deraf mulighed faldende aktiekurser.

Jørgen Svendsen er aktuar og uvildig pensionsmægler med firmaet AFPR.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen