Berlingske Business

Antallet af nye førtidspensionister stiger markant

Kommunal topdirektør underskrev aftale om ulovlige lægetjek p
Foto:

Antallet af tilkendte førtidspensioner steg igen i 2017. Dermed fortsætter flere års tendens.

Antallet af danskere, der blev førtidspensioneret, steg markant i 2017. Dermed er tallet tæt på fordoblet siden 2013. Det skriver Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for sidste års tildelinger af førtidspension.

Sidste år blev der tilkendt førtidspension til 10.100 danskere. Det var en stigning på 17 procent sammenlignet med 2016.

»Således steg tilgangen tydeligt for andet år i træk siden den kraftige tilbagegang i kølvandet på førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013,« skriver Danmarks Statistik.

Lige efter reformen blev antallet af tilkendte førtidspensioner mere end halveret til 6500. Men siden da er tallet altså kravlet stødt opad.

Mens antallet af tildelte førtidspensioner stiger for alle aldersgrupper var det specielt de ældste, der trak fra, viser Danmarks Statistik tal.

»For gruppen af 60-64-årige fortsatte stigningstakten med 22 procent i 2017, og dermed var tilgangen for andet år i træk på niveau med årene før den kraftige og bredt funderede tilbagegang i 2013.«

»Særligt for de 60-64-årige er også, at antallet af nye førtidspensionister steg markant allerede i 2014«, skriver Danmarks Statistik.

28BUSPix-Pension-173447-053.jpg

Reformen i 2013 blev gennemført af den socialdemokratiske regering med bred politisk støtte i Folketinget. Den betød, at det blev markant sværere for specielt unge at få tilkendt førtidspension.

Det var også her, at de meget omtalte ressourceforløb blev introduceret.

Reformen blev og bliver kritiseret, men har medført, at antallet af personer på førtidspension er faldet markant siden reformen.

»Den relativt lave tilgang af nye modtagere af førtidspension siden januar 2013 har trukket andelen af førtidspensionister blandt de 18-64-årige ned år for år.«

»I januar 2018 modtog cirka 202.000 personer førtidspension i Danmark, hvilket svarede til 5,8 procent af landets 18-64-årige.«

»Til sammenligning lå andelen næsten uændret omkring 7,0 procent i femårsperioden frem til januar 2013, idet antallet af førtidspensionister i Danmark lå stabilt og i gennemsnit udgjorde cirka 239.500 personer hvert år,« skriver Danmarks Statistik.

RB PLUS/PFS For og imod: Udbet

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen