Berlingske Business

100.000 rammer snart pensionsloftet

colourbox948334_business_artikel_615_x_339.jpg
Omkring 100.000 danskere bliver ramt af det kommende loft over fradragsberettiget indbetaling på ratepensioner. Foto:

Livrenter forventes at få et stort comeback, når nye skatteregler fra årsskiftet lægger loft over pensionsindbetalinger med fradrag i topskat.

Pensionsselskaberne skubber livrenter længere frem på bordet, når de snakker med kunder. For fra årsskiftet kan indbetalinger over 100.000 kroner på de populære ratepensioner nemlig ikke længere trækkes fra i topskatten, mens livrenter fortsat kan trækkes ubegrænset fra.

Det vil ramme de omkring 100.000 danskere, der ifølge brancheforeningen  Forsikring & Pension trækker pensionsbidrag på mere end 100.000 kroner fra i topskat.

"Tidligere har ratepensioner været populære, fordi de er fleksible og giver fradrag i topskat. Men med loftet over fradragsberettigede indbetalinger og usikkerhed omkring, hvorvidt vi har sparet nok op til vores stigende levealder, kommer livrenten tilbage," mener Anne Buchardt, afdelingsdirektør i Danske Bank Private Banking.

Hun påpeger, at en tredjedel af de nuværende kvinder på 60 år og en fjerdedel af mændene har udsigt til at leve længere end 25 år, der er den maksimale udbetalingsperiode på en ratepension.

I nogle dele af landet er livrenter temmelig udbredte, mens det i områder med de højeste indkomster som for eksempel Nordsjælland er ratepensioner, der er i overtal. Her har 59 procent af indbyggerne en ratepension, mens kun 29 procent har en livrente.

Til sammenligning har af 46 procent af bornholmerne en livrente, mens kun 36 procent har en ratepension.

"Der er en tendens til, at hovedstadsområdet ligger tungt i ratepensioner, og det hænger nok sammen med mange topskattebetalere, der har sparet store beløb op på ratepensioner med fradrag i topskatten," siger Anne Buchardt.

Men der kan også være kontante fordele ved at vælge en livrente fremfor en ratepension - selvfølgelig forudsat, at man ikke dør tidligere end gennemsnittet.

Ifølge beregninger fra Danica er den årlige udbetaling fra en million opsparede kroner som livrente højere end en tilsvarende 20-årig ratepension - også selv om der tilknyttes en garanti for, at en efterladt ægtefælle overtager livrenten, hvis du dør inden for 10 år, efter udbetalingen er begyndt.

Første års udbetaling på en ratepension fra 65 år:

Over 10 år: 107.571 kroner

Over 15 år: 74.089 kroner

Over 20 år: 57.385 kroner

Over 25 år: 47.393 kroner

Første års udbetaling på en livrente fra 65 år:

Uden garanti: 62.000 kroner

Men garanti for udbetaling til efterladte ved dødsfald inden for 10 år: 59.262 kroner

Kilde: Danske Bank

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen