Berlingske Business
17:41God weekend

Vil My Little Pony ende som hestene på linje 12?

584685073.jpg

Den fysiske leg har svære kår blandt nutidens børn, der kan håndtere digitale spil, inden de har lært at stave deres eget navn. Det har den regnskabsaktuelle legetøjsgigant Hasbro forlængst indset.

I denne uge er det 100 år siden, at den sidste hesteomnibuslinje i København blev nedlagt. Det var linje 12, der ad Købmagergade kørte mellem Søtorvet og Højbro Plads.

Dette kan kun de allerfærreste huske i dag, selv om enkelte borgere har rundet 100 år og har været med på en ufattelig tekno­logisk rejse, der inden længe kulminerer med selvkørende biler.

For os andre midaldrende medborgere var barndommens overgang fra sort-hvid-TV til farvefjernsyn en kæmpe revolution, mens vores børn nu end ikke gider at tænde for et fjernsyn. De kan i øvrigt heller ikke forstå, hvad vi fik tiden til at gå med, når nu vi ikke havde internet, iPad, streaming af lyd og billeder på smartphonen.

Vi løb rundt i gaderne og på sportspladsen, satte klemmer på cykelhjulene og faldt ned af træerne, fortæller vi, mens børnene ryster på hovedet og gamer videre med venner i en virtuel verden – alt imens de gennem Messenger aftaler næste cafébesøg, hvor de via MobilePay vil anmode om penge til ­chai latten.

kultur Trolls

I en sommeruge, hvor business-­Danmark er rejst mod Skagen eller har lagt til kaj i Båstad for at følge tennis­turneringen Ericsson Open, er det småt med sindsoprivende, programsatte punkter. Medmindre man da er inviteret til reception på Ruths Hotel i Gl. Skagen eller til middag i lystbådehavnen i Båstad, hvor medbragte kokke og liflig champagne kan gøre livet lidt lettere for den travle topchef.

WTA-turneringen i Båstad er oven i købet lidt mere spændende i år, fordi Caroline Wozniacki for første gang siden 2011 deltager i turneringen.

Når det kommer til programsatte begivenheder i erhvervslivet, skal vi på jagt i globale regnskaber. Google aflægger regnskab, og det kan blive interessant – især hvis selskabet benytter offentliggørelsen af tallene for årets første seks måneder til at gå ind i duellen med EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Google har tidligere meddelt, at selskabet er kommet stærkt ind i 2017, men en potentiel EU-bøde for ulovlig konkurrence kan medføre en regning på op mod 18 milliarder kroner. Så selv om Google i 2016 tjente 126 milliarder kroner, vil bøden stadig kunne mærkes.

Foreløbig har Google hyret en hær af advokater til at imødegå kravet fra Margrethe Vestager. Sagen er oven i købet ikke den eneste sag, vi skal holde øje med, når Google officielt skal give indblik i forretningen.

En anden stor sag er om mobilstyre­systemet Android, hvor Google tvinger mobiltelefonproducenter, der vil anvende Android, til at gøre bestemte Google-tjenester synlige på den første skærmside på telefonen. Gør de ikke dette, vil Google hindre adgangen til andre Google-apps.

JAPAN-TOYSHOW/

Også denne sag sidder Margrethe Vestager med, og hendes eksperthold ventes at komme med en afgørelse inden nytår. Får Vestager medhold, vil Google blive tvunget til at ændre forretningsmodellen dramatisk.

Mens hestene på linje 12 tabte til en mere moderne transportform, sidder Google så hårdt på markedet, at der ikke umiddelbart er konkurrenterne, som for alvor kan udfordre det amerikanske selskab.

Den største udfordring for Googles aktiekurs er med andre ord EUs muskelmasse og de retssager, der utvivlsomt vil følge i kølvandet på EUs afgørelser.

Et andet internationalt regnskab, der er interessant i en dansk sammenhæng, er fra legetøjs­giganten Hasbro.

Selskabet, der primært er kendt for My Little Pony og Matador/Monopoly, kom flyvende i gang med øget digital vækst i 2017. Dette har forstærket spekulationerne om en fusion med Mattel, der er mest kendt for Barbie-dukkerne, men som omvendt er kommet skidt fra land i 2017.

En fusion mellem Hasbro og Mattel kan gøre ondt, så det klodser på Lego. Investeringsbanken UBS har i en analyse kaldt fusionen relevant og fornuftig set ud fra en konsolidering af legetøjs­markedet.

Sandheden er nok snarere, at de tre legetøjsgiganters største udfordring er børns brug af digitale platforme. Den fysiske leg har svære kår blandt nutidens børn, der kan håndtere digitale spil, inden de har lært at stave deres eget navn.

Det store spørgsmål er så, om legetøj som My Little Pony kan overvinde den teknologiske udvikling, eller om den ender som hestene på linje 12 for 100 år siden. Helt og aldeles overflødige.

02BBMpadda5-163618.jpg

Claus Skovhus er Berlingske Business’ opinionsredaktør

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen