Berlingske Business
14:19Vestas-aktionærer har tabt 1,8 milliarder kroner hver dag i november

Ugen på forkant: Børskrakket er ikke aflyst – blot udsat på ubestemt tid

23BUSPix-Dow-165518.jpg
For 30 år siden blev New Yorks børs ramt af "sorte mandag", hvor aktierne styrtdykkede, og værdier for svimlende summer forsvandt som dug for solen. Kan det ske igen? Foto: Mario Tama/AFP

Børsmarkederne er stærke som aldrig før. Børskrakket er ikke lige om hjørnet. Men ulven, ECB-chefen Mario Draghi, kan på torsdag løfte sløret for, hvordan ECB i 2018 skal komme tilbage.

30-årsdagen for sorte mandag dengang i 1987, da børsmarkederne blev ramt af det største fald på en enkelt dag nogensinde, er overstået. Og ingen følte på 30-årsdagen i sidste uge anledning til at trykke på knappen med en gentagelse af det drama.

Der er ellers advarsler nok om et snarligt sammenbrud på det glohede, spændstige aktiemarked. Advarsler var der også på 25-årsdagen i 2012 om, at nu (altså i 2012) kunne aktierne da ikke stige mere. Siden er aktierne flerdoblet i pris.

Foreløbig negligeres mørkemændene på aktiemarkederne, der dag efter dag fortsætter med at sætte nye rekorder.

Stærke økonomier med vækst både i USA, Asien og i Europa kombineret med »løse« pengepolitiske regimer i både USA og EU gør, at likviditeten og købekraften er stor. Lidt forenklet sagt er aktiemarkedet lige p.t. det eneste interessante sted at placere pengene. Og det giver som bekendt flere købere end sælgere.

Er der da fred og ingen fare, så langt øjet rækker? Lidt afhængigt af, hvor langt dette øje rækker, mener de fleste aktieeksperter, at der fortsat er fast grund under aktierne i endnu et par år. Næppe med så kraftige stigninger, men trods alt med fortsat fremgang.

Peak Performance

Når det er sagt, mener de selvsamme aktieeksperter, at aktiemarkedet helt naturligt på et tidspunkt vil ryge ind i en nedtur. Spørgsmålet er alene, hvornår det sker, og hvor kraftig den bliver.

I den forbindelse kan det være interessant at dvæle lidt ved tallene fra Black Monday i 1987. På denne enkelte dag tabte det store amerikanske aktieindeks Dow Jones 23 procent – det største enkeltfald nogensinde.

Over de følgende 30 år frem til i dag er indekset steget fra dengang indeks 1.738 til nu 23.000. Og ja, afbrudt af nedture i de første år af 00erne og i 2008, men samlet set en voldsom stigning. Forestiller man sig et børskrak på 20 procent fra det nuværende niveau, ryger Dow Jones-indekset »blot« ned i 18.400. I så fald drama, men ikke voldsomt i det lange perspektiv.

Pointen er, at hvis du er langsigtet investor i aktier, ja, så kan du læne dig tilbage og lade udviklingen gå sin gang. Er du spekulant eller kortsigtet investor, jamen, så skal du holde dig vågen 24 timer i døgnet i håb om at undgå at blive ramt af det kommende børskrak.

Hvad er kurstriggerne i denne uge?

På det overordnede plan er det rentemødet i Den Europæiske Centralbank på torsdag. Her vil ECB-chefen Mario Draghis udsagn om fremtiden blive nærstuderet. Draghis kollega i USA, Janet Yellen, har tidligere i år påbegyndt en langsom tilbagevenden til normale tider. Altså med forsigtige rentestigninger og en tilbagerulning af de pengeudpumpninger, der for år tilbage blev sat i værk for at trække Vesten ud af den økonomiske krise.

14BUSMette-Harbo-Bossow-095.jpg

Forventningen er, at Draghi vil gå endnu mere forsigtigt til værks for ikke at risikere at ødelægge den »gode stemning«, det vil sige den sårbare stigning i inflationen og væksten i økonomien. Mest interessant bliver det, hvad han siger om de såkaldte QE-programmer, der handler om, hvor hurtigt og med hvilken styrke disse programmer tilbagerulles.

Kurstriggere er også de mange regnskaber, der vælter ind fra ind- og udland. Herhjemme er det Chr. Hansen (årsregnskab) samt kvartalsregnskaber fra Novozymes, Jyske Bank, Nordea og DSV. Det er stabile selskaber, der næppe forårsager drama i negativ retning på børsen.

Et selskab, der ikke har betydning for børsen, er statsselskabet PostNord. De to ejere, Danmark og Sverige, lagde fredag eftermiddag en skrøbelig plan ud for et fremtidigt PostNord. Den akutte krise og lukningstruslen er blevet afblæst med nye kapitalindskud, men planen for en langsigtet overlevelse af PostNord er ikke overbevisende.

Derfor må man formode, at PostNord også kommer i fokus i denne uge. Set udefra er det svært at frigøre sig fra tanken om, at den svenske regering har været meget kontant med truslen om at lade PostNord Danmark gå konkurs. Og at det er denne trussel, der har fået finansminister Kristian Jensen (V) til at bidrage med betydeligt mere til overlevelsesplanen end svenskerne – trods ejerforholdet 60-40 i svenskernes favør.

Der er således fortsat mange ubesvarede spørgsmål i denne redningsoperation. PostNord kommer i øvrigt med regnskab på fredag i Stockholm. Tallene bagud er kendte, mens planen fremover er diset som en grå efterårsdag.

(FILE) GERMANY ECONOMY ECB RATES

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen