Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Ud af mors skygge: Fra sky arving til verdens rigeste kvinde

01BUSPix-BETTENCOURT-093303.jpg
Der er en ny dronning på L’Oreal-tronen: Efter Liliane Bettencourts død er datteren Françoise Bettencourt Meyers (th.) verdens rigeste kvinde. Hun sidder nu på toppen af kosmetikgigantens pengetank, som morfaren, Eugène Schueller, grundlagde. Arkivfoto: Charles Platiau/Reuters

Françoise Bettencourt Meyers har arvet retten til at kalde sig verdens rigeste kvinde efter sin mor, Liliane Bettencourt, hvis far grundlagde kosmetikgiganten L’Oréal. Mor og datter havde i årevis et anstrengt forhold, der kulminerede i en af Frankrigs største skandaler.

Fortællingen om Françoise Bettencourt Meyers er på mange måder kontrasternes historie. Hun var datteren i Frankrigs nok mest berømte eksempel på et anstrengt mor/datter-forhold, der kulminerede i retssager og en skandale, som rystede den franske elite og rakte langt ind i politiske kredse.

I mange år stod den mediesky og tilbagetrukne kvinde i skyggen af sin feterede og udad­vendte mor, Liliane Bettencourt, der var verdens rigeste kvinde. Men efter Lilianes død i september står den 64-årige Françoise Bettencourt Meyers nu som arving til formuen på næsten 280 mia. kroner, der ikke mindst bygger på kosmetikimperiet L’Oréal, som blev grundlagt i 1909 af hendes bedstefar, Eugène Schueller. L’Oréal har i dag en markedsværdi på over 100 milliarder euro.

Det er allerede flere år siden, at Françoise Bettencourt Meyers selv trådte ind i L’Oréals bestyrelse, som både hendes mand, Jean-­Pierre Meyers, og sønnen Jean-Victor også har plads i. Desuden har ægteparret længe ledet fami­liens holdingselskab, Thétys, der forvalter ­hovedparten af familiens aktier i L’Oréal.

Mens Liliane var den store society-dame, som elskede at begå sig i de højere selskabslag og var en markant skikkelse i L’Oréal-bestyrelsen, har Françoise siden sin ungdom levet en tilbagetrukket tilværelse langt væk fra offentligheden. Ses hun offentligt, er det gerne gemt bag store, markante solbriller.

Og mens moderen engang lidet kærligt ­beskrev datteren som »tung og sløv«, har Françoise foretrukket at omtale sig selv som »en musling, der hænger fast i klippen« i det anstrengte forhold til moderen.

Gennem en række år gjorde hun sig mest bemærket ved at skrive bøger om græsk ­mytologi og bibelhistorie. Men hun trådte for alvor i karakter – og lagde sig igen ud med sin mor – da hun i 2007 anklagede en af moderens venner, fotografen François-Marie Banier, for at udnytte Lilianes tiltagende demenssygdom til at tiltuske sig store pengesummer og ­værdifulde gaver.

Sagen udviklede sig senere til at implicere flere politikere, herunder den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy, men Françoise endte med at få tilkendt myndigheden over sin mor for at holde fremmede fingre fra formuen.

Liliane Bettencourts død har nu også skabt spekulation om L’Oréals ejerforhold, da familien i over 40 år har haft en aktionærpagt med schweiziske Nestlé, der ejer 23 pct. af L’Oréal over for familiens 33 pct. En del af spekulationen går på, om Nestlé vil søge at overtage ­hele L’Oréal.

Foreløbig har Françoise Bettencourt Meyers dog ikke givet antydning af at ville sælge. I en pressemeddelelse har hun blot begrænset sig til at udtrykke »vores engagement og loyalitet over for L’Oréal«.

Det er sjældent, at Françoise Bettencourt Meyers giver interview. Men moderens skygge behøver hun ikke længere at leve i.

18BUSBagside-Xu-Jiayin-1554.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen