Berlingske Business

Trumps ståltold kan fyre op under inflationen

24BUSPowell-135416-221.jpg
USAs centralbankchef, Jerome Powell, har hævet renten med 0,25 pct. og signaleret flere rentestigninger. Foto: Alex Wong/AFP/Scanpiz

For investorer er præsident Trumps seneste udspil med importtold udtryk for en konfliktkurs.

Den globale økonomi fortsætter sin stabile fremgang. Gennem det seneste halve år har væksten generelt overrasket positivt både i USA, EU, Japan og Kina. Der er i den forbindelse kommet stor fokus på, hvad dette betyder for inflationen, pengepolitikken og dermed rente­niveauet. Spørgsmålet er, om vi er nået til det punkt, hvor rentestigninger lægger et låg på aktiemarkedets udvikling.

Man må også konstatere, at den amerikanske præsident, Donald Trumps, økonomiske politik bidrager til at øge risikoen for et begyndende inflationært pres.

Han har til stor fortrydelse for mange republikanere nu annonceret importtold på stål og aluminium, og han ønsker importtold i niveauet 60 mia. dollar indført for at bremse Kinas store eksport til USA. Samtidig har han fået godkendelse til betydelige skattelettelser, der er ufinansierede, og som sender budget­underskuddet mod nye rekorder.

24UDLTRUMPNY-161805-267.jpg

Det svarer meget godt til, hvad man kunne frygte, men det har alligevel overrasket finansmarkederne. Det er nemlig ikke uden omkostninger. Både EU og Kina varsler modforanstaltninger. Trumps argument om, at importeret stål udkonkurrerer den amerikanske stålindustri, holder ikke ved et nærmere eftersyn.

Den amerikanske import har udgjort omkring 20-30 pct. de seneste ti år, og derfor giver det næppe økonomisk mening at indføre en told. I figur 1 er vist, at den importerede stålmængde i procent af amerikansk stålforbrug har ligget stabilt. Også beskæftigelsen i stålindustrien er beskeden. I dag har kun godt 140.000 personer job i stål­industrien. Og dette vil formentlig falde – uanset om der indføres told – på grund af teknologisk drevet effektivisering.

USA-TRUMP/

Statsfinanserne kommer under pres efter godkendelsen af de massive skattelettelser. Disse lettelser er gennem­ført i en periode, hvor konjunkturen burde udnyttes til at mindske underskuddet.

Som det fremgår af figur 2, er stats­underskuddet på vej mod fem pct. af BNP, hvilket betyder, at statsgælden vokser betragteligt, noget som rigtig mange republikanere er notorisk imod.

Konsekvensen af dette er, at inflations­risikoen stiger. I forvejen er arbejdsløsheden den laveste i 50 år. Amerikansk økonomi kører på fuldt blus. Lønstigningerne er på vej frem i næsten alle industrier. Man kan bestemt ikke udelukke, at inflationen overhaler centralbankens målsætning om højst to pct. årligt. Den nye centralbankchef, Jerome Powell, har netop hævet renten med 0,25 pct. og signaleret i alt tre årlige rente­stigninger. Det forventes, at den korte rente når op på tre pct. i 2019, hvilket dog stadigvæk er væsentligt lavere end de rente­niveauer, man historisk har set under konjunkturfremgange. Normalt stiger renten i sådanne vækstforløb med fem pct. eller mere, ligesom inflationen ofte presses op med to pct. Se den historiske udvikling for den amerikanske styringsrente i figur 3.

Man skal selvfølgelig huske, at væksten i USA er omkring 2,5 pct. og relativt stabil. Det giver en pæn indkomstfremgang, hvilket betyder, at økonomien sagtens kan tåle en vis rentestigning, uden det får alvorlige konsekvenser for vækstniveauet.

09BUSSUPRAMAX-135021-193.jpg

I eurozonen er der på samme måde en begyndende frygt for rentestigninger. ECB har fortsat en negativ styrings­rente på minus 0,4 pct. ECB køber stadig for 30 mia. euro-obligationer hver eneste måned i kraft af de såkaldte QE-programmer.

Væksten i eurozonen har nu passeret 2,5 pct., og stort set alle dele af økonomien er i vækst. Det italienske valg er overstået med et mudret resultat, men det skabte ikke flertal for, at Italien skulle melde sig ud af hverken EU eller euroen. Den italienske økonomi er i vækst, og de tabsgivende lån i bankerne vokser ikke længere.

Derfor kan man forvente, at tiden er kommet til, at ECB i løbet af 2018 standser QE-programmerne og begynder en normalisering af pengepolitikken. Det er formentlig et projekt, der vil tage flere år. Det vil sætte den sydeuropæiske finansielle sektor under pres og måske presse de sydeuropæiske renter kraftigt op.

-

Hvordan vil aktiemarkedet reagere på disse nye strømninger? Svaret er relativt enkelt: Det vil lægge låg på kurs­stigningerne. I USA er der igen et solidt alternativ til aktier – nemlig toårige stats­obligationer, som nu giver omkring to pct. i årligt afkast uden nogen stor kursrisiko. I mange år har det amerikanske aktiemarked været domineret af den positive købs­interesse, som populært er blevet kaldt TINA – »There Is No Alternative«. Dette gælder ikke længere.

Det betyder ikke, at aktiemarkedet bryder sammen, men det ændrer dynamikken i markedet og begrænser aktiemarkedets potentiale.

På sigt vil det i særlig grad ramme de meget vækstorienterede og populære »disruption«-aktier, hvis indtjening ligger mange år ud i fremtiden. Det interessante i denne sammenhæng er, at netop denne kategori af aktier er steget med raketfart i de seneste to år.

I takt med fremgangen i verdens­økonomien har globale investorer efterspurgt aktier med ledelser, der har mestret kombinationen af e-handel, sociale medier og teknologisk indsigt. Denne gruppe af aktier har endda fået deres »eget indeks« kaldet FANG+ – se figur 4.

De mest kendte medlemmer i indekset er Facebook, Amazon, Netflix og Google. Denne aktiegruppe alene kan forklare 75 pct. af kursudviklingen på det amerikanske aktiemarked siden starten af 2017. Stigningerne er så markante, at disse FANG+-aktier målt på traditionelle aktienøgletal nu er nået op på samme niveau, som vi så blandt de mest populære techaktier i år 1999-2000 under dotcom-boblen.

Den samme tendens ser vi i Asien. Også her er der fokus på alle de virksomheder, som arbejder med e-handel og sociale medier. De kinesiske aktier Alibaba og Tencent er nu blandt verdens ti mest værdifulde selskaber – i øvrigt som de eneste ikke-amerikanske selskaber.

USA-TRUMP/GERMANY

Kinas økonomi er i omstilling. Væksten fortsætter i Kina, men det er servicesektoren, der vokser mest. Og samtidig er eksporten gået i stå. Som det fremgår af figur 5, er Kinas andel af den samlede eksport ud af Asien nu faldende efter en periode med 25 års uafbrudt fremgang.

Det skyldes, at omkostningsniveauet i Kina stiger langt hurtigere, end det gør i de fleste andre lande. Markeds­mekanismerne virker, og derfor er der i realiteten slet ikke brug for de handels­restriktioner, som Trump i skrivende stund er ved at gennemføre.

International handel er udtryk for en global win-win-strategi, som lige siden Anden Verdenskrig har skabt vækst i alle de lande, som har deltaget i inter­nationalt handelssamarbejde. Set ud fra en økonomisk synsvinkel kan man håbe, at Trumps forsøg på at bremse importen med told og afgifter bliver af midlertidig karakter. Også på det punkt er hans politiske agenda næppe langtidsholdbar.

For investorer er Trumps seneste tiltag udtryk for en konfliktkurs. Det er et klart bekymringspunkt, som taler for, at der i de næste to år bør være fokus på risikospredning, når man planlægger sine investeringer.

Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det direktør i Danske Bank med ansvar for bl.a. aktieområdet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen