Berlingske Business

Strejkeramte Ryanair aflyste massivt i august

FILES-IRELAND-AVIATION-UNIONS-STRIKE-RYANAIR
Arkivfoto. Foto:

Ryanair har haft store problemer med strejker i august, og det kan ses i selskabets trafiktal.

Det irske lavprisselskab Ryanair var ramt af en stor pilotstrejke tidligere i august og måtte derfor aflyse 550 flyafgange i august mod kun 27 samme tid sidste år.

Flyselskabet peger på pilotstrejken som værende årsag, men også mangel på flyveledere tvang flyselskabet til at aflyse flere planlagte ruter.

Det viser trafiktallene for august ifølge Ritzau Finans.

»Desværre fik mere end 100.000 Ryanair-gæster deres fly aflyst i august på grund af mangel på flyveledere i Storbritannien, Tyskland og Frankrig samt en dag med unødvendig pilotstrejke.«

»Ryanair kalder på handling fra EU-Kommissionen, som må løse manglen på flyledere, som har ødelagt rejseplanerne for millioner af europæere denne sommer,« siger marketingchef i Ryanair Kenny Jacobs i en meddelelse.

Selv om lavprisflyselskabet var tvunget til at aflyse flere afgange, så steg den samlede trafik ni procent til godt og vel 13,8 millioner passagerer i forhold til sidste år, mens kapacitetsudnyttelsen endte på 97 procent.

Piloternes strejke bundede i utilfredshed med de manglende fremskridt i forhandlingerne om en overenskomst, og Ryanair har været tvunget til at aflyse hundredvis af flyafgange siden midten af juli.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen