Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Skat vil bruge oplysninger som politiet burde have destrueret

Skat benytter politiets ulovlige beviser
Arkivfoto. Det vigtigste er at nå den rigtige afgørelse, siger Skat, som forsvarer brug af materiale fra politiet.  Foto:

Det vigtigste er at nå den rigtige afgørelse, siger Skat, som forsvarer brug af materiale fra politiet.

Selv om politiet ifølge loven for længst burde have tilintetgjort oplysninger fra en telefonaflytning og fra en ransagning, vil Skat benytte sig af præcis det samme materiale.

Det er budskabet i en udtalelse fra Skat.

Skat kræver et tocifret millionbeløb fra en udlandsdansker. Skat gør brug af oplysninger, som Bagmandspolitiet videregav - selv om politiet ifølge loven »straks« burde have destrueret materialet.

Det stammer fra fortrolig kommunikation mellem udlandsdanskeren og hans advokat.

Ved en »beklagelig fejl« skete destruktionen først efter ni år, har Bagmandspolitiet oplyst.

skagen

På grund af tavshedspligten vil Skat ikke kommentere håndteringen af den konkrete sag, men man vil gerne udtale sig generelt. I en mail skriver Skat:

»Hensynet til den bedst mulige oplysning af sagen samt hensynet til at opnå den materielt rigtige afgørelse betyder, at beviser, som er indhentet af politiet og efterfølgende er videregivet lovligt til Skat, kan anvendes i en skattesag, også selv om politiet efterfølgende skulle have destrueret materialet eller i øvrigt i henhold til retsplejelovens regler var forpligtet til at tilintetgøre materialet«.

Med andre ord er der ingen stopklods, hvis politiet har handlet lovligt ved at overlade oplysningerne til Skat.

Reglerne i retsplejeloven om, hvad politiet må og ikke må, gælder ikke for Skats behandling af skattesager, forklarer man.

I et retsmøde i Københavns Byret har udlandsdanskerens advokat kritiseret situationen.

»Det er en fuldstændig uacceptabel retstilstand,« har senioradvokat Poul Gade fra firmaet Bech-Bruun sagt.

Den indebærer ifølge advokaten, at Skat fra taktiske overvejelser kunne finde på at anmelde en borger til politiet, der så foretager indgreb, som Skat ikke selv må sætte i værk.

SKAT Skats

På den måde kan Skat skaffe sig oplysninger, man ellers ikke har adgang til, mener Poul Gade.

I sagen beslaglagde Bagmandspolitiet også korrespondance mellem udlandsdanskeren og hans advokat. Dette er forbudt ifølge retsplejeloven. Imidlertid gør Skat brug af oplysninger fra netop den korrespondance.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, siger, at det er under al kritik, at Bagmandspolitiet ikke kender lovgivningen.

»Jeg forstår godt, at advokaten forarges over situationen, men problemet ligger ikke hos Skat. Hvis de modtager materiale om en mulig skattesag, må de gerne bruge det,« siger han.

I den kommende uge vil Københavns Byret tage stilling til, om politiets pligt til at destruere materiale kan udstrækkes, så pligten også gælder det materiale, som er givet videre til en anden myndighed - altså Skat.

Skattemedarbejderen Sven var i politiets og Skats søgelys i år

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen