Berlingske Business

Skal naboerne spørges ved salg af andelsbolig?

24BUSadvokatbrevkasse-andel.jpg
Kan passe, at bestyrelsen i en andelsboligforening uden videre kan tilsidesætte foreningens udtrykkelige skriftlige vedtægter under henvisning til en uskreven og udokumenteret kutyme, der strider direkte imod vedtægterne? lyder ugens spørgsmål. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson

Kan bestyrelsen i en andelsboligforening tilsidesætte vedtægterne med henvisning til at noget er kutyme?

En god ven af familien er flyttet på plejehjem efter længere tids sygdom, og han ønsker at overdrage sin andelslejlighed til mig.

Vedtægterne for andelsforeningen er meget klare. Samlevere, børn og anden familie har førsteret til at overtage lejligheden. Derefter andre andels- havere, der er skrevet på venteliste hos bestyrelsen, derefter andre personer der er skrevet på venteliste, og til sidst hvem end den sælgende andelshaver måtte indstille som køber.

Der står også, at ventelister skal fremlægges hvert år på den ordinære generalforsamling. I det seneste referat står der dog ikke noget om, at man har fremlagt ventelister på generalforsamlingen.

Derfor gik både sælger og jeg ud fra, at såfremt der ikke var nogle i hans familie, der ville have lejligheden, så kunne han frit indstille mig.

To uger efter at have ladet bestyrelsen vide (via administrationselskabet for andelsboligforeningen), at jeg skal overtage lejligheden, bliver min ven ringet op af administratoren, der siger, at der skal hænges en seddel op, om at lejligheden er til salg, og at de andre andelshavere kan erhverve den.

17BUS303233285-143756-982.jpg

Der er tale om en ældre mand, som bliver forvirret over beskeden, så jeg kontakter administrator og gør opmærksom på, at der intet står om dette i vedtægterne og ej heller i seneste referat.

Svaret fra administrator er, at det er kutyme i foreningen, at alle andels- havere automatisk er på venteliste og har fortrinsret. Så kun hvis der ikke er nogen i ejendommen, der vil have lejligheden, kan jeg overtage den.

Mit spørgsmål er derfor, om det kan passe, at man uden videre kan tilsidesætte foreningens udtrykkelige skriftlige vedtægter (som kun er nogle år gamle) under henvisning til en uskreven og udokumenteret kutyme, der strider direkte imod vedtægterne?

Hvis det ikke er i orden, hvad kan jeg så gøre ved det?

Et sidste bonusspørgsmål, hvis I har tid: Når der står, at bestyrelsen har tre uger til at afvise en af sælger indstillet person, er det så at regne fra, hvornår administrationsselskabet får det at vide, eller fra at selskabet kontakter bestyrelsen?

Med venlig hilsen

K.

10BUS72135319-155522-317.jpg

SVAR: En kutyme kan godt hjemle en bestemt fremgangsmåde, men det gælder ikke i alle tilfælde. Jurister plejer at sige, at der skal være tale om noget, der er fulgt almindeligt, stadigt og længe og ud fra en overbevisning om, at der gælder en retlig forpligtelse. Det kaldes en retssædvane, og den har samme betydning som en lovtekst, selv om den aldrig er blevet vedtaget som sådan.

Et eksempel, der stadig henvises til i dag, handler om Dyrehavsbakken. Her opkrævede man afgifter fra teltholderne, og en dag nægtede en teltholder at betale. Begrundelsen var, at der ikke var direkte hjemmel i lov eller vedtægter til at opkræve afgiften. Sådanne afgifter var opkrævet i mange år og ud fra en overbevisning om, at det var helt berettiget. Ingen havde bestridt denne ret.

Østre Landsret nåede frem til, at der kunne opkræves afgift, og at der var hjemmel i en århundredgammel administrativ praksis (UfR 1958.1275 ØL).

10BUS581011948-153202-501.jpg

Du oplyser, at vedtægterne kun er få år gamle. Det kan måske tænkes, at der har været en tradition for at spørge medlemmerne, men umiddelbart må det have formodningen imod sig. Hvis den hævdede kutyme kun er nogle år gammel, så er det ikke tilstrækkeligt. Hvis kutymen har været der i en længere årrække, så må det forklares, hvorfor denne kutyme ikke er medtaget ved seneste vedtægts­ændring, navnlig hvis bestemmelsen om venteliste har været drøftet.

Hertil kommer, at retten til at sælge en andel jo er en vigtig medlemsret, og derfor vil det for andelsboligforeningen som udgangspunkt være op ad bakke at klare synspunktet via en retssag.

Jeg hælder derfor til, at hvis der ikke er en venteliste med indtegnede (på det tidspunkt, hvor du blev indstillet), har du ret til at overtage andelen.

Mit råd er, at du hurtigst muligt meddeler det til administrator og beder om, at hvis andelen tilbydes til andre, skal der gøres opmærksom på, at du gør krav som berettiget til at overtage andelen.

27BUSPix-Altan-112050-119.jpg

Hvis der ikke kan opnås enighed, må spørgsmålet i sidste række afgøres ved retten.

En hurtigere måde er at få hjælp til konfliktløsning ved forespørgsel til Mediationsinstituttet. En sådan mediation kan ofte arrangeres med få dages varsel og gennemføres på en halv til en hel dag.

Hvis parterne ikke kan finde en løsning, må sagen herefter videre til retten.

Her kan det efter omstændighederne tage mellem et halvt og et helt år for at nå et resultat i byretten, og hvis sagen derefter skal videre til landsretten, går der igen mindst et halvt år og ofte mere.

I sjældne tilfælde tillades principielle konflikter prøvet ved Højesteret, og så går formentlig godt et års tid yderligere. I den tid vil der være en usikkerhed om, hvem der er berettiget og derfor gælder det om at gå dialogens vej. Den er hurtigere, bedre og billigere end at uddelegere afgørelsen til andre.

367431665.jpg

Den tre ugers frist, du spørger til, må, hvis andet ikke fremgår af vedtægten, regnes fra administrator har fået besked.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.forumadvokater.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen