Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

»Overraskende udvikling«: Eksplosiv stigning i kontaktløse betalinger

nets
Point vil i samarbejde med Joe & The Juice vise, hvordan en kontaktløs betaling fungerer i det "virkelige" liv Foto:

Her er de 5 vigtigste ting, du skal vide, før du begynder din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen

Og velkommen til en morgen-briefing fra Business, der i anledning af påsken er ugens sidste.

1
Hver fjerde betaling i de danske butikker bliver nu betalt med kontaktløst betaling.

Danskerne har taget de kontaktløse betalinger til sig på rekordtid. I marts sidste år blev 3 pct. af alle betalinger i butikker foretaget med det kontaktløse dankort, mens det i marts i år var steget til 25 pct.

Det skriver Børsen.dk på baggrund af nye tal fra Nets.

»Udviklingen i antal transaktioner med kontaktløs Dankort er meget overraskende. Det kræver normalt en længere tilvænningsperiode for folk at ændre betalingsvaner, men kontaktløse betalinger fungerer så godt, at de på rekordtid har vundet danskernes tillid. Vores ambition for 2017 var at blive blandt de førende på området i Europa, og nu ligger vi allerede med helt fremme i førerfeltet,« siger Esben Torpe Jørgensen, udviklingschef for Dankort i Nets.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Endomondo fyrer hver tredje medarbejder

Selskabet bag den danskstiftede motions-app Endomondo fyrer nu hver tredje medarbejder. Konkret drejer de sig om 14 ud af 45 ansatte, der må forlade virksomheden, forklarer virksomhedens general manager til Finans.dk.

»Siden vi blev købt for to år siden, har Under Armour alignet organisationen. Det betyder, at man kan spare nogle penge ved at centralisere funktioner som marketing, HR og finans, så vi ikke laver det samme i København, Amsterdam og Baltimore. Der er ikke noget odiøst i denne runde – man er nødt til at høste de effektiviseringsmuligheder, der er,« siger Morten Keldebæk.

3

Toshiba advarer om fremtiden efter chokregnskab

Toshibas forsinkede regnskab for tredje kvartal af 2016 melder om gigantiske tab på driften, og regnskabet er offentliggjort uden revisorpåtegning.

Regnskabet, der har været udskudt af flere omgange, viser, at Toshiba i de første ni måneder af selskabets skæve regnskabsår viste et minus på godt 33,5 mia. kr., samt en negativ egenkapital på minus 14 mia. kr. Toshiba har været tvunget til at offentliggøre regnskabet uden revisorpåtegning af frygt for at misse deadlinen for offentliggørelse af regnskaber, og selskabet kan muligvis blive tvunget til en afnotering fra børsen i Tokyo.

»Der er væsentlige begivenheder og forhold, der skaber betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte som en koncern,« lyder det i en erklæring fra selskabet.

4

Medie: Novo-ejer vil donere milliarder til dansk biotekeventyr

Ifølge erhvervsmediet Finans.dk står Novo Nordisk Fonden klar til at donere milliarder til et nyt dansk biotekeventyr. Mediets skriver, at donationen vil være så stor »at der (…) aldrig er set noget lignende i Danmark«.

Det hele vil være centreret omkring en stor bygning i forbindelse med en af landets store forskningsinstitutioner. Det har ikke været muligt for Finans.dk at få et interview med fondens adm. direktør, Birgitte Nauntofte, men hun skriver i en mail:

»Vores bevæggrund er, at initiativet skal gavne hele Danmark og være med til at skabe flere virksomheder og arbejdspladser inden for life-science. Målet er samtidig at opnå teknologiske gennembrud, der kan føre til udvikling af nye behandlingsmetoder, produkter og løsninger til gavn for mennesker og samfundet,« skriver hun.

5

Betalte for positive aktieartikler - får smæk af myndighederne

Det amerikanske finanstilsyn har sigtet 27 personer samt mindre selskaber for at have betalt for skjult reklame, som er blevet offentliggjort i flere erhvervsmedier og blogs, der bl.a. tæller Forbes, Seeking Alpha, Yahoo Finance, Benzinga, TheStreet og The MotleyFool, skriver CNN og Dagens Näringsliv. Der er angiveligt tale om, at amerikanske selskaber har hyret PR-bureauer, som har fået skribenter til at skrive om en bestemt aktie, som efterfølgende er steget markant i værdi. Det er uvist, hvilken konkret aktie der er tale om.

Det sker på markederne

De asiatiske aktieinvestorer kryber i ly onsdag morgen, hvor en trommehvirvel af alarmerende geopolitiske nyheder sender kapitalbevægelserne mod sikre havne som yen og guld, mens renterne på de amerikanske statsobligationer dykker til det laveste niveau i år.

»Usikkerheden har fundet vej ind i de hidtil tilsyneladende så skudsikre finansielle markeder. Der er helt klart nervøsitet for, at spændingerne om Nordkorea løber løbsk, hvilket øger det i forvejen forhøjede geopolitiske risikomiljø,« vurderer analytikere hos Australia & New Zealand Bank ifølge Ritzau Finans.

I Japan er Nikkei 225- og Topix-indekset nede med 1,2 pct. Hongkongs Hang Seng-indeks falder med 0,2 pct. og China Shanghai Composite er nede med 0,3 pct.

Det sker i dag

Der er tal på vej fra USA's olielagre og importpriser i dag.

  • kl 10.30: Storbritannien: Arbejdsløshed, marts
  • kl 14.30: USA: Importpriser, marts
  • kl 16.30: USA: Olielagre, uge 14

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen