Berlingske Business

Økonomer om Den Europæiske Centralbank: Forventer at beslutningen om opkøbsprogram udskydes

GERMANY-ITALY-EUROPE-FINANCE-BCE
På mødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, er der flere centrale ting at holde øje med. De handler om opkøbsprogrammet af obligationer. Foto:

På mødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, er der flere centrale ting at holde øje med. De handler om opkøbsprogrammet af obligationer.

På den ene side er der usikkerhed om, hvorvidt en beslutning om varigheden vil blive truffet nu eller på næste møde sidst i juli, og på den anden side er det interessant, hvad beslutningen bliver.

I sidste uge meldte ECBs cheføkonom og rådsmedlem, Peter Praet, ganske opsigtsvækkende ud, at banken skal diskutere programmet på mødet på torsdag den. 14 juni.

Opkøbene på 30 mia. per måned løber som bekendt til og med september. Jyske Banks senioranalytiker Tommy Steg vurderer, at fremtiden for programmet vil blive annonceret i næste måned, men han holder muligheden for en beslutning torsdag åben.

»Vi tror, at ECB vil vente med den formelle annoncering til næste møde den 26. juli. Men særligt efter sidste uges kommentarer fra ECBs cheføkonom, Peter Praet, er muligheden for en udmelding allerede i dag bestemt til stede,« siger Tommy Steg i en kommentar.

Han vurderer, at en udskydelse af beslutningen formentlig vil være medvirkende til en svækkelse af euro over for dollar.

Nordeas chefanalytiker Jan Størup Nielsen vurderer også, at en beslutning i juli virker mest sandsynlig, da det er i tråd med ECB's tidligere meldinger, men holder ligesom Tommy Steg muligheden for en beslutning torsdag åben.

FORLÆNGER PROGRAMMET TIL ÅRSSKIFTET

Den anden interessante ting, som analytikerne holder øje med, er udløbsdatoen for opkøbsprogrammet, der har skullet understøtte væksten i europæisk økonomi, og her vurderer analytikerne, at der er udsigt til en udfasning.

Jan Størup Nielsen peger på, at Peter Praets kommentar i sidste uge indikerer, at styrelsesrådets magtbalance har ændret sig en smule.

»Det står nu klart, at stadig flere medlemmer af rådet ikke føler sig helt trygge ved de fortsatte obligationsopkøb. Det er derfor sandsynligt, at ECB udfaser opkøbsprogrammet med udgangen af året,« skriver Jan Strørup Nielsen i en kommentar.

Tommy Steg deler den vurdering.

»Vores holdning har længe været, at ECB vil foretage en sidste lille forlængelse af opkøbene i fjerde kvartal med endnu en halvering af opkøbsomfanget til 15 mia. euro pr. måned. Dermed vil nettoopkøbene være afsluttet ved årsskiftet,« skriver han.

Rentemeddelelsen kommer klokken 13.45 dansk tid, mens chefen for ECB, Mario Draghi, holder pressemøde tre kvarter efter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen