Berlingske Business

Manglende konkurrence på realkredit koster kunder dyrt

Realkredit - 20170818092156463
Konkurrencen på realkreditområdet er mangelfuld, og det koster kunderne dyrt. Det er konklusionen i Konkurrencerådets analyse af markedet. Free/Colourbox

Konkurrencerådet mener, at realkreditmarkedet lider under mangel på konkurrence til skade for forbrugerne.

Konkurrencerådet ser et klart potentiale for gevinster til boligejere, hvis konkurrencen på realkreditmarkedet bliver forbedret.

Det viser en ny rapport fra Konkurrencerådet, der har analyseret markedet for realkredit. Her har rådet fundet meget at slå ned på.

»Der er reelt kun fire realkreditinstitutter, som låner ud til private, og de gør det via deres aftaler med bankerne.«

»Det er svært for nye aktører at komme ind på markedet. Samtidig ser vi, at forbrugerne ikke er specielt aktive med at afsøge markedet, og de skifter sjældent realkreditleverandør.«

»Det er tegn på, at konkurrencen har svære vilkår på realkreditmarkedet,« skriver formanden for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en pressemeddelelse.

Derudover er det dyrt at skifte mellem realkreditinstitutterne. Ikke bare kræves der høje gebyrer, kunderne må ofte også tage et kurstab.

Almennyttige boliger

Den manglende konkurrence koster de 1,7 millioner danske realkreditkunder - med lån for samlet 1450 milliarder kroner - dyrt, viser rapporten.

»Siden finanskrisen er prisen på realkreditlån steget meget, og institutternes indtjening er øget.«

»Bidragssatserne er steget i et omfang, der ikke kan forklares af højere omkostninger, herunder kapitalkrav. Vi burde ikke kunne se en sådan udvikling, hvis konkurrencen på markedet var effektiv,« skriver Christian Schultz.

Konkurrencerådet slår hårdt ned på realkreditselskabernes forklaringer på, hvorfor bidragssatserne og kursskæring er steget markant.

Kapitalkravene vurderes ikke til at være større end tidligere, og kommende krav til mere kapital under de såkaldte Basel IV-regler kan mødes på andre måder end at kradse pengene ind via bidragssatser.

»På et velfungerende marked ville det være forventningen, at de (realkreditinstitutter med mulighed for at øge deres kapital på andre måder end at hæve bidragssatserne, red.) udnyttede disse fordele til at sænke prisen og vinde markedsandele.«

»Det er imidlertid ikke sket. Tværtimod er bidragssatserne i de forskellige institutter øget i umiddelbar forlængelse af hinanden,« skriver Konkurrencerådet.

Torsdag

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen