Berlingske Business

Lego vil indtage Kina med legetøj en by ad gangen

Lego kommer med regnskab for første halvår
Arkivfoto. Lego. Foto:

»Der er jo mange byer i Kina, der endnu ikke har en Lego-butik,« siger topchef om fortsat høj vækst i Kina.

Mens topchefen i Lego varsler, at tiderne med markant vækst i salget er forbi, så er der et land i verden, hvor Lego fortsat har tocifrede vækstrater i salget af de farverige klodser. Og det er i Kina, oplyser Lego i sit regnskab for første halvår 2018.

Legos administrerende direktør, Niels B. Christiansen, forventer, at væksten vil fortsætte i samme tempo.

»I disse år udvider vi også vores distribution i Kina, så vi nu har 36 Lego-butikker i 13 byer i Kina. Med udgangen af året vil vi have 60 butikker, og væksten vil fortsætte ind i næste år.«

»Samtidig arbejder vi med digitale kanaler som Tencent og Alibaba. De to ting tilsammen gør, at vi kan fortsætte rejsen. Der er jo mange byer i Kina, der endnu ikke har en Lego-butik eller endnu ikke er veldækket af vores brand,« siger Niels B. Christiansen.

Lego har blandt andet planer om at åbne to flagskibsbutikker i Kina i den kommende tid - en i Shanghai i år og en i Beijing i begyndelsen af 2019.

Tencent er en af Kinas største internetvirksomheder. Her har Lego lanceret en videokanal i maj 2018, og den følges op med et spil i andet halvår 2018.

Alibaba er en gigantisk virksomhed, der har en række internettjenester og sidder på langt hovedparten af nethandlen i Kina.

Legos regnskab for første halvår 2018 er ifølge topchefen udtryk for, at Lego er på ret kurs efter 2017, hvor salget gik tilbage for første gang i 13 år.

Mens salget til forbrugerne voksede en procent, så betyder en lav dollarkurs, at både omsætning og resultat falder, når der omregnes til danske kroner.

Omsætningen i kroner er faldet med fem procent til 14,3 milliarder kroner i første halvår. Samtidig er nettoresultat dykket med ti procent til tre milliarder kroner sammenlignet med samme periode sidste år. Lego sætter ikke tal på omsætningen alene i Kina.

Ifølge Niels B. Christiansen hænger Legos momentum i Kina sammen med, at kinesiske forældre lægger meget stor vægt på læring gennem leg.

»Kinesiske forældre vil enormt gerne have, at når deres børn leger, så er der også et element af læring med. Der står Lego-brandet helt unikt med kreativitet, problemløsning og samarbejdsevner,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen