Berlingske Business

Høj pris for brexit: Nu går briterne ned i løn

Brexits
Sre

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Velkommen til årets sidste morgenoverblik.  Vi skal vidt omkring og starter rundturen på den anden siden af Nordsøen.

1
Brexit gør ondt: Briternes løn synker til bunds

Den britiske befolkning står til at opnå den værste lønudvikling blandt alle de velhavende OECD-lande. Det skriver The Guardian på baggrund af en ny OECD-undersøgelse.

Når året er omme, vil briternes realløn være faldet med 0,7 pct., spår undersøgelsen. Det skyldes den stigende inflation, som er opstået på baggrund af pundets fald siden brexit-afstemningen sidste sommer. Det presser prisen op på importvarer som mad og olie, og lønnen kan ikke følge med.

Kun to andre OECD-lande - Spanien og Italien - står til negativ lønvækst, men ikke så lav som briternes. Den højeste lønvækst forventes i Ungarn, hvor befolkningen ifølge undersøgelsen kan se frem til lønstigninger på 4,9 pct.

2

Forsvinder magien? Dansk whisky-mirakel ryger i masseproduktion

En Stauning Whisky er ikke til at opdrive i et almindeligt supermarked. På firmaets egen webshop er der kronisk udsolgt af dråberne, der kan løbe op i flere tusinde kroner. De kommer kun til salg seks-syv gange om året og er udsolgt på få minutter.

Eksklusiviteten har gjort Stauning Whisky til en dyr luksusvare.

Men om få måneder ryger den succesfulde whisky i masseproduktion i et forsøg på at skabe en stor eksportsucces. Faren for at blive én af mange og miste sin eksklusivitet lurer.

Læs med her i Berlingske Business (kræver abonnement).

Business anbefaler

Hør også podcasten »Dine penge« om privatøkonomi:

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

3

Apple undskylder for at have gjort iPhones langsommere

Den amerikanske teknologigigant Apple har offentliggjort et brev til sine kunder på virksomhedens hjemmeside, hvori Apple beklager bevidst at have gjort ældre iPhones langsommere.

»Vi ved, at nogle af jer føler, at Apple har svigtet jer. Det undskylder vi for,« skriver Apple i brevet.

Brevet kommer, efter at Apple før jul erkendte, at virksomheden har implementeret software for at gøre nogle telefoner langsommere. Apple forsvarer sig med, at opdateringerne er tænkt som en løsning til at håndtere nedbrudte batterier, som ellers pludselig risikerer at gå ud.

Ifølge nyhedsbureauet AP har der verseret rygter om, at Apple sænkede hastigheden på de ældre iPhone-modeller for at få forbrugerne lokket til at købe de nye modeller. Men det afviser Apple, skriver Ritzau Finans.

4

Ubers værdi falder markant: Giver kæmperabat til japanere

Nu er det endelig lykkedes for den japanske internetgigant Softbank at lande en aftale med Uber. Softbank og en række medinvestorer køber 17 procent af transportfirmaet for omtrent 55 milliarder kroner, skriver Financial Times.

Det har tilsyneladende været nødvendigt for Uber at give et stort nedslag i prisen. Efter salget står Uber nu til at have en samlet værdi på 300 milliarder kroner. Det er omtrent 30 pct. lavere end den nyeste vurdering af Uber, som ellers værdisatte selskabet til 435 milliarder kroner.

Softbank og Uber har ligget i forhandlinger i flere måneder.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder slutter 2017 af i feststemning fredag, efter et år hvor et generelt opsving i den globale vækst øgede virksomhedernes overskud og pressede råvarepriserne op, mens en lav inflation gjorde centralbankerne ude af stand til at fjerne den pengepolitiske punchbowle, der har været bærende for en del af kursstigningerne

  • Nikkei 225 i Tokyo: 0,0 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,3 pct.

  • Indiens BSE Sensex: +0,4 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen