Berlingske Business

Facebook har fjernet 200 krænkende apps - men der er lang vej igen

zucker
Facebooks stifter og CEO Mark Zuckerberg har travlt med at lukke apps, der kan have misbrugt folks Facebook-oplysninger Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Loggede du på Facebook, inden du nåede til dagens nyhedsoverblik? Hvis ja, så vil du måske finde, at det sociale netværk har lidt færre spil og quizzer end sædvanligt - men det vender vi tilbage til. Dagens erhvervsnyheder omfatter også en lønfest, som har været lidt af en fuser, hvordan kapitalfonde måske begynder at øjne en dansk sædbank og ikke mindst, hvordan gløden har sat sig i et canadiske cannabiseventyr.

Men først kaster vi et blik på, hvad der sker hos jordens største sociale medie.

1
200 apps suspenderet

Siden Cambridge Analytica-skandalen rullede tidligere i år, har ordene »data« og »Facebook« sjældent fået plads i samme sætning i en positiv sammenhæng. Det arbejder man dog på hos teknologigiganten, der i går meldte ud, at 200 apps foreløbig er blevet suspenderet som følge af potentielt misbrug af persondata. Men spørger man underdirektør Ime Archibong, er der stadig lang vej igen.

»Der er en stor arbejdsopgave i at finde alle de apps, der kan have misbrugt folks Facebook-oplysninger - og det vil tage tid,« skrev Archibong i et blogindlæg.

Han uddyber, at virksomheden har »store hold af interne og eksterne eksperter, der arbejder hårdt på at finde alle disse apps så hurtigt så muligt«.

Skandalen har sat Facebook i strid modvind med en topchef, som måtte stå skoleret i den amerikanske Kongres og en #DeleteFacebook-kampagne på sociale medier, der ikke var til at overhøre. Det fik også Zuckerberg til at love bod og bedring - og det første skridt blev taget i april, hvor Facebook-quizzen »myPersonality« blev forvist fra det sociale netværk.

Quizzen blev introduceret  i 2007 af to researchere fra Cambridge Universitetet i Storbritannien og illustrerer potentialet i det sociale netværk. Over fem år samlede app’en informationer fra seks millioner brugere, og det var kun på baggrund af en gratis personlighedstest. En talsperson for Facebook bekræftede over for The Guardian at appen blev suspenderet 7. april.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Lønfesten er så sløv som før anden verdenskrig

Mens det offentlige har været på barrikaderne for lønstigninger, står det mere sløjt til i det private erhvervsliv. Selvom økonomien har pænt fart på, og arbejdsløsheden er meget lav,, skal man ifølge en analyse fra Jyske Bank helt tilbage til 1930erne for at finde en lønudvikling som i dag.

»Man kan også forestille sig, at virksom­hedernes mulighed for at flytte produktion til udlandet afholder lønmodtagerne fra at presse på for store lønstigninger. Det kan godt være, at der er mangel på arbejdskraft i Danmark, men globalt set er situationen en anden,« siger Niels Rønholt og påpeger, at den svagere udvikling i reallønnen i dette opsving i høj grad skyldes, at væksten og fremgangen i produktiviteten har været dårligere.

Blandt dem som klarer sig bedst, finder vi murere og brolæggere. Faggrupperne har på tre år kunne mærke tyngden af 2.472 ekstra kroner i lønningsposen hver måned - det har givet en lønstigning på 7,4 procent. Mindre heldige er eksempelvis PR-medarbejdere.

Se hvor der ellers er fremgang, og hvor du ligger på listen (kræver abonnement)

Artiklen fortsætter under billedet
15BUSMurer-162111-581.jpg

Business anbefaler

3

Sædbank kan lægge an til salg

Legetøj, barnevogne, sparkedragter, bleer - der kan være penge at tjene, når det handler om børn. Øjensynligt kan der også være penge at tjene ved at hjælpe med at få børn, og det får kapitalfonde og andre investorer til at kaste sultne blikke på dansk sædbank, ifølge Børsen.

Den familieejede European Sperm Bank, tidligere kendt som Nordic Cryobank, skulle ifølge avisens oplysninger have hyret Deloittes afdeling for corporate finance. Det sker med henblik på at undersøge mulighederne for salg. Sædbanken præsterede i 2016 kunne et overskud på 31 millioner kroner efter skat, til trods for kun at have 27 fuldtidsansatte. Ledelsen er dog formelle omkring Deloittes indblanding.

»Jeg kan ikke sige så meget andet, end at der ikke er konkrete planer om at sælge lige nu,« lød meldingen fra administrerende direktør Annemette Arndal-Lauritzen.

4

Fri hash i Canada kan give milliardfusion...

… mellem cannabisproducenten Aurora Cannabis, som lægger an til at købe 61 procent af konkurrenten MedReleaf for 15,5 milliarder kroner. Det sker med udsigten til, at legaliseringen af cannabis i Canada træder i kraft til juli, skriver Finans.

Cannabisindustrien har generelt været inde i et vækstboom, der kulminerede i begyndelsen af 2018. Det betyder dog ikke nødvendigvis at forretningsmodellen fejler noget. Aurora Cannabis har 12-doblet omsætningen på et år til 88 millioner kroner, og er i dag værdisat til 21,5 milliarder kroner. Interessen for at tage på hampeventyr har også bredt sig til Danmark, hvor karakterer som Klaus Riskær har arbejdet på at gøre indtog på markedet.

Du kan her læse historien om, hvorfor Klaus Riskær måtte brænde et ton cannabis af (kræver abonnement)

Det skal investorerne holde øje med

Seniorstrateg i Nordea, Andreas Østerheden, peger her på tre ting, man bør holde øje med på markederne i dag:

  • Dagen i dag er spækket på nøgletalskalenderen, hvor investorerne allerede fra morgenstunden har fået kinesiske data for investeringsaktivitet, industriproduktion og detailsalg. Senere på dagen får vi første revision af europæiske data for væksten samt data for industriproduktionen og ZEW undersøgelsen i Tyskland som er en rundspørge omkring forventningerne blandt professionelle fra finansbranchen.
  • Vender vi senere på dagen blikket mod USA, vil der også der være spækket på datafronten, og det store fokus bliver på detailsalget for april måned. Her får vi et indblik i forbrugslysten blandt de amerikanske forbrugere, som vi forventer vil tage til efter et svagt første kvartal. Derudover får vi erhvervstilliden for en af de regionale Fed målinger, som ventes at aftage en smule fra seneste måling i april.
  • Der vil også være en del at holde øje med på den politiske scene på begge sider af Atlanterhavet. Theresa May mødes med en række nøgleministre for at diskutere Brexitforhandlinger, og man bør holde øje med eventuelle nyheder relateret til det. Der vil også være noget at holde øje med på handelsfronten, hvor den kinesiske vice premierminister er i Washington for at fortsætte forhandlingerne omkring handel. Det skal ses i lyset af seneste forsonende toner fra Trump ift. det kinesiske selskab ZTE mod (hvad der rygtes) at kineserne fjerner en række toldsatser på særligt landbrugsvarer.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger overvejende med negativt fortegn tirsdag morgen, hvor mandagens stigninger på Wall Street ignoreres, mens de nylige stigninger evalueres på baggrund af økonomiske nøgletal og politiske risici, der har gjort investorerne en anelse mere forsigtige. / ritzau finans /

  • Nikkei 225: -0,21%
  • Hong Kong Hang Seng: -1,05%
  • China Shanghai Composite: -0,03%
  • Sydkorea KOSPI: -0,65%

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen